- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
241-242

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hornblendeskifer ... - Ordbøgerne: N - nedsættelse ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

241

Hornblendeskîfer—Horneman

242

nedsættelse—needle-fish

raler. Den egentlige hornblendes kemiske formel er
meget kompliceret, men opfattes som en isomorf blanding
af 3MgO . GaO . 4Si02, 3FeO . GaO . 4Si02 og et
lerjord-holdigt silikat af formelen GaO . MgO . 2 aCo.^ . 2 SiO^,
hvortil ofte kommer endel alkalier. Den egentlige
hornblende har en mørkegrøn til sortbrun farve, er tung
(sp. V. 3.1 — 3.3) og har en haardhed af SVs—6. Der
kjendes en mængde varieteter som karintin, sm a
ragdit, kokscharowit, pargasit m. fl. Som en typisk
varietet maa videre nævnes den basaltiske
hornblende, som har en begsort farve og forekommer
i dagbergarter som basalt og trachyt. — Til de
mono-kline hornblendemineraler slutter sig ogsaa endel
alkali-holdige silikater, hvoraf maa nævnes arfvedsonit
(Na^O . Fe^Og . 4 SiOg med endel FeSiO,^), der ogsaa
forekommer hos os, f. eks. i zirkonsyeniterne i den
sydlige del af landet, samt glaukofan, der findes paa
forskjellige steder og væsentlig bestaar af NagO . AI2O3 .
4Si02. — Af de trikline hornblendemineraler merkes
CO s sy r it, hvis mest bekjendte findested er paa øen
Pantellaria.

Hornblendeskifer er en skifrig af hornblende
be-staaende bergart, mørkegrøn til sort af farve. Undertiden
mangler den skifrige struktur, og bergarten kaldes da
hornblendesten. Indgaar foruden hornblende ogsaa
andre bestanddele, gaar h. over i amfibolit, som
væsentlig bestaar af hornblende og feldspat. H. forekommer
som indleiringer i gneis, glimmerskifere og fylliter,
desuden i vekslende lag med kvartsskifere i de yngre
lag af grundfjeldet. H. er i de fleste tilfælde opstaaet
af omvandlede basiske eruptiver, men en del er
ogsaa omvandlingsprodukter af sedimentære
kalk-mergel-bergarter.

Hornblendi^t, se Gabbro.

Hornbæk, fiskerleie og badested ved Øresund, 11 km.
n.v. f. Helsingør. Den ene halvdel af H. er villaer, den
anden fiskerby; 815 indb. (1906).

Horne, H al vor (1866—), n. veterinær, sekretær i
veterinærkontoret, redaktør af «Norsk veterinærtidsskrift »,
forfatter af « Gr un dtræk af huspattedyren es fysiol ogi »(1897),
«Kortfattet fremstilling af husdyrenes sygdomslære» (1903)
og «Grundtræk af huspattedyrenes anatomi» (4 opl. 1909),
der benyttes som lærebøger ved landbrugsskolerne.

Horne [hådn], Richard Henry (el. Hengist) (1803
—84), eng. forfatter; deltog i Mexicos kamp med Spanien
og var senere en tid bosat i Australien. Han er forfatter
af tragedier og satirer og et stort episk digt «Orion», der
kom i 10 oplag. Af hans tragedier skal nævnes «Death
of Marlowe», Gregory VII»; af hans sartirer «Spirits of
peers and people».

Hornelen, ca. 900 m. høit, vanskelig bestigeligt fjeld
paa vestsiden af den vanlige dampskibsled, i den østlige
del af øen Bremanger ved indløbet til Nordfjorden,
Daviken herred, Nordre Bergenhus amt. H., der falder
stupbrat i havet (Skatestrømmen) mod nord og øst, har
fristet tindebestigerne lige fra Olav Trygvessøns tid til
vore dage. I kongesagaerne berettes, at en af kongens
hirdmænd under forsøg paa bestigning gik sig fast og
blev hentet ned af kongen personlig. H. ansaaes længe
for ubestigelig, men er i det senere flere gange besteget,
første gang 1897 af K. Bing. (Se illustration næste sp.)

(Fot. af J.Valentin.)

Hornelen.

Hornemari, trøndersk handelsslegt, hvis stamfader,
Henrik H. (1644—1716), stammede fra Flensburg. Hans
datter, der blev gift med assessor Ebbe Carstensen (1658
—1736), ligeledes en flensburger af samme siegt som
familien Castenskjolds stamfader, blev stammoder for den
norske siegt H., der i over 200 aar har eiet og beboet
Reinskloster.

Horneman, Christian Frederik Emil(1840—1906),
d. komponist og pianist, titulær professor, leder af en
anseet musikskole i Kbh., elev af konservatoriet i Leipzig
samtidig med Grieg, med hvem han i 1865 stiftede
musikselskabet «Euterpe» i Kbh. Operaen «Aladdin»,
korverker, teatermusik, universitetskantate, duetter, sange,
sangsamling m. v.

Horneman, Christian Hersleb (1781—1860), n.
politiker, eidsvoldsmand, af familien H. paa Reinskloster.
Jur. embedseksamen 1801, vendte 1810 tilbage til Norge som
byfoged i Kragerø, hvis repræsentant han var paa Eidsvold.
1815—55 assessor i Trondhjems stiftsoverret.
Repræsentant fra sin fødeby Trondhjem paa stortingene 1824—30 og
1836—39, hvor han spillede en fremtrædende rolle inden
embedsmandspartiet. Efter 1837 en lang aarrække medlem
af Trondhjems formandskab. Fra 1816 medlem og 1833
—38 præses i det Kgl. norske videnskabers selskab i
Trondhjem. Af hans store familiebibliotek skjænkede
hans børn en værdifuld samling til Universitetsbiblioteket.

Horneman, Christian Hersleb (1855—), n.ingeniør,
udeksamineret fra Trondhjems tekniske læreanstalt 1876.
H var et par aar beskjæftiget ved statens jernbaneanlæg,
studerede to aar ved Dresdens polyteknikum og
praktiserede senere som veiingeniør i Tyskland. 1886—90 var
H. assistent hos stadsingeniøren i Trondhjem og har
siden drevet en betydelig kontraktørvirksomhed, først
sammen med ingeniør Th. Strøm og senere alene. Af
betydelige arbeider udført af H., tildels sammen med
Strøm, kan nævnes jordarbeider ved Hamar—Otta-banen,
vandbygningsarbeider ved Kykkelsrud, tunnelbygning paa
Bergensbanen (se G r a v e h a 1 s t u n n e 1 e n).
Grimstad-banen og Vormens regulering (Svanefossdammen).

Horneman, Johan Ole Emil (1809—70), d.
komponist og musikhandler i Kbh., elev af Kuhlau og

tract, derogate from (one’s merits);
(sig) settle, establisli one’s self
-® (en komité) instituer, nommer;
(mindske) diminuer, (r)abaisser,
réduire, modérer; (forringe)déprécier,
déconsidérer, discréditer, diffamer ;
(sig) s’établir, se fixer.

nedsættelse — (£) Niedersetzen
n, -lassung; Herabsetzung f - (g)
setting down, abating; abatement.

diminution; reduction;
depreciation, disparagement; settlement,
establishment — (?) établissement
m, institution; diminution f,
abaissement m; réduction, modération
f; rabais(sement) m; dépréciation,
déconsidération f.

nedtrykt se nedbøiet, nedslaaet.
nedværdige — (t)
herabwürdigen — degrade, disgrace, de-

base, demean, abase — (g abaisser,
dégrader, avilir, déshonorer; (n.
sig til at) aller jusqu’à faire qc.

nedværdigelse — (D Herab
Würdigung, Erniedrigung f — @
degradation, debasement — ®
abaissement m, dégradation f,
avilissement m.

need (g) nød(vendighed); behov;
trang ; forlegenhed ; trænge til ; be-

høve(s). in case of n., if n. be

i nødsfald.

needful @ nødvendig; fornøden,
needfulness (g) nødvendighed,
neediness © nød, armod,
needle © naal; (bjerg)spids ;
naaleformig substans ; obelisk ;
danne naaleformige krystaller,
needle-case © naalehus.
needle-fish © naaleflsk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:46:10 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/4/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free