Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hornindalsrokken ... - Ordbøgerne: N - negerkvinde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
Hornindalsrokken—Horn viken
246
H. sparebank, oprettet 1889. Antagen formue 1908
804 350 kr., indtægt 156 625 kr. Inden herredet er der
kun gjort faa oldfund (et fra stenalderen).
Hornindalsrokken el. H orndalsrokken, 1530 m.
høit, vakkert formet fjeld paa grænsen mellem Romsdals
og Nordre Bergenhus amter (Hjørundfjord og
Hornin-dalen herreder). H. falder mod vest stupbrat i
Tussevandet (600 m. o. h.). Mod nord og nordøst ligger evig sne.
Hornindalsvand, 51.10 km.^ stort vand i Nordfjord,
Nordre Bergenhus amt. Den væsentlige del (42.7 km.^)
ligger i Hornindalen herred, resten i Eid. H., der ligger
i en høide af 52 m. og har en største dybde af 486 m.,
er Vestlandets største indsjø. Paa H. er dampskibsfart.
Gjennem Eids- eller Hornindalselven har H. afløb til
EidsQorden, en arm af Nordfjorden. Hornindalselven
med den 6 m. høie Kvienfoss opgives at repræsentere
210 eff. hk.
Hornkløft, en spræk i hoven i retning fra kronen til
hovranden (se Hov). Træffes hyppigst fortil (oksekløft)
eller paa siden af hoven (dragtkløft) og skyldes enten
beskadigelse af kronen eller feil ved hovens bygning
eller belastning. Foraarsager ofte jevnlig tilbagevende
halthed ved trvk og stramninger i de under h. liggende
bløddele.
Hornkoraller el. barkkoraller (gorgoniaceæ),
afdeling af fjærkoraller (s. d.) med sterkt forgrenet akseskelet,
som bestaar af horn eller kalk (ædelkorallen, s. d.) eller
af en blanding af begge dele ; aksen er overtrukket af
en halvfast masse, hvori de bløde polyper kan trække
sig tilbage. 1 de varmere have opnaar kolonierne en
høide af flere meter, i de koldere findes mindre former.
Hornnes, herred i Nedenes amt, n. f. Kristiansand;
392.62 km.’ med 1257 indb. (1900); 3.34 pr. km.^ Herredet,
der svarer til H. sogn af Evje prestegjeld, er et indlands
skogdistrikt i den søndre del af Sætersdalen, paa dalens
vestside, s. f. Byglandsfjord. Mod vest grænser herredet
til Lister og Mandals amt. Fra hoveddalføret,
hvorigjen-nem Sæterdalsbanen fører langs Ottra, fører flere mindre
dalfører mod vest og nordvest indover mod heierne paa
grænsen af Aaseral i Lister og Mandals amt. Gjennem
Daasaaens dalføre fører bygdevei over til Aaseral
sanatorium ved Logaevandet. Den væsentlige bebyggelse er
i hoveddalføret paa Ottras vestbred. Af arealet opgives
3.4 km.^ at være aker og eng, 200 km.’ skog, resten er
udmark, snaufjeld, myr og vand (areal ferskvand ialt
ca. 13 km.’). Den vigtigste næringsvei er jordbrug og
skogdrift; flere sagbrug. Skogen (væsentlig naaleskog)
er veksterlig. Der er adskillig til dyrkning skikket land,
og der ryddes aarligaars en del, særlig myrland.
Adskillige oldfund, deriblandt tre fra stenalderen. Antagen
formue 1908 1 428 285 kr., indtægt 202 060 kr.
Hornnød, se Trapa.
Hornpipe [hå’dnpaip], en antagelig skotsk national
matrosdans til en egenartet melodi, to- og tredelt takt.
Ogsaa en træpibe med huller, mundstykke og tragt af horn
(Wales og Nord-England).
Hornrust (bot.) kaldes de hornlignende, 4—5 mm.
lange dannelser, som om høsten i større eller mindre
antal udgaar fra opsvulmede flekker paa undersiden af
rogneblade, og som frembringes af en bævresop,
gymno-sporangium juniperiiium. H. er soppens skaalruststadium.
negerkvinde—négocier
Hornsey [hå’onsi], Londons nordlige forstad,
grevskabet Middlesex; 72 056 indb. (1901).
Hornsjøsæter, fjeldsanatorium ved den lille Hornsjø
paa de Gudbrandsdalske østfjelde, nær grænsen mellem
Kristians og Hedemarkens amter, Øier herred. H., der
ligger i skoggrænsen, 883 m. o. h., er et meget søgt
sommeropholdssted. Foruden sanatoriebygningerne er der
flere sætre og private smaahuse. Privat kjørevei i sterk
stigning fører frem til sanatoriet fra Hunder station ved
Gulbrandsdalsbanen.
Hornskulpe (bot.), d. navn paa glaucium.
Horns rev, et farligt ca. 37 km. langt rev, der stækker
sig ud fra Blaavandshuk, Jyllands vestligste punkt. Det
er afmerket med flere sjømerker og to fyrskibe.
Hornstrandir kaldes den vilde og golde kyst paa
Island fra Kap Horn mod syd. Fattig bebyggelse.
Hornsølv (kerargyrit), et af klorsølv (AgCl) bestaaende
graaligt og blødt mineral, som krystalliserer regulært og
er en vigtig sølverts i flere amer. sølvgruber. Desuden
er h. ogsaa fundet i mindre mængde andre steder, f. eks.
paa Kongsberg.
Hornu [årny], by og kommune i Belgien, prov.
Hennegau, ved Haine, bielv til Scheide; 11 203 indb.
(1906). H. har kulgruber og maskinfabriker.
Hornugleslegten (asio) karakteriseres ved de
særdeles store øreaabninger samt kortere eller længere
fjær-toppe paa hovedet. Anden vingpenne er længst, og stjerten
er kortere end vingerne. De er udprægede natfugle.
Hos os: Hornuglen (a.otus),
med tydelig fjærtop. Oventil
spraglet af brunt, rustgult og
graat, under rustgul med brune
længdestreger paa brystet og
maven. Øienregionen er i midten
sort, fortil hvid, forøvrigt graa
og omgivet af brunspraglede fjær;
iris gul. Skuldrene og
vinge-dækfjærene med hvide flekker;
haandpennerne rustfarvet, udad
med brunsorte tverbaand.
Stjerten med rustfarvede og brune
tverbaand samt hvid spids.
Længde ca. 350 mm. Hækker
alm. i skogene paa sydlandet og
lægger i et hult træ sine 4—5 eg.
Er strøgfugl. — Jorduglen
(a. brachyotus), med utydelig
fjærtop. Oventil flekket af sort,
rustgult og hvidt, hovedets og
halsens overside rustgul med sorte længdeflekker, under
lysegul med sorte længdestreger paa br^^stet og maven.
Øienregionen, stjerten, haandpennerne og iris som hos
foregaaende art. Længde ca. 330 mm. Den foretrækker
aabent, helst fugtigt lænde; træffes oftest tilfjelds,
fortrinsvis i den nordlige del af landet, hvor den er alm.
Hækker paa marken og lægger 3—4 eg. Trækfugl.
Hornverk, udenverk. bestaaende af to halvbastioner
og forekommende ved ældre befæstninger, der er anlagt
efter bastionssystemet, gjerne udenfor kurtinen.
Hornviken, en aaben bugt paa Magerøens østkyst
lige ved Nordkap. H. anløbes i turisttiden af de store
Hornuglen (asio otus).
negerkvinde - (t) Negerin f
— (e) negress, negro-woman — (?)
négresse f.
negl - ® Nagel m - @ nail
- (f) ongle f.
neglect @ undlade, forsømme ;
tilsidesætte; ringeagte;
forsømmelse ; tilsidesættelse.
neglectful (g) forsømmelig,
ligegyldig.
negligé - (t) Negligé n - ©
undress, negligee - ® negligé m.
négligé (f) m, negligé;
skjødes-løshed = négligement m.
négligeable (f) som kan
undlades; intetsigende.
négligence © & ® f,
skjødes-løshed, ligegyldigtied, slurv.
negligent négligent ®
skjødesløs, ligegyldig, slurvet.
négliger (?) forsømme,
tilsidesætte; ikke bryde sig om; slurve.
negligere - ® negligieren —
© neglect - ® négliger.
négoce ® m, handel,
haand-tering.
négociable (f), negotiable @
afsættelig, salgbar.
négociant ® m, grosserer,
négociateur ® m, negotiator
© underhandler, mellemmand,
mægler ; © ogs. kjøber og sælger.
négociation ® f, negotiation
© underhandling, forhandling,
omsætning.
négocier (f), negotiate ©
underhandle, forhandle (om); om
sætte (veksel); slutte (forretning,
laan); © ogs. udvirke (benaadning),
forskaffe (sig).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
