Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hornindalsrokken ... - Ordbøgerne: N - negerkvinde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
negotiability—neien
Nordkap-turistskibe for ilandsættelse af turister, der
ønsker at bestige Nordkap. Fra bugten fører en brat
sti op til paviljonen paa selve Nordkapnæringen.
Hornøen (el. Vardø), første ordens fyr paa den lille
0 af samme navn ø. f. Vardø, blinkfyr hvert V2 minut.
Lysstyrken er 15 700 normallys, lysvidden 20.5 kvartmil.
Hvidt træhus; opført 1896. H. er Norges østligste punkt,
20° 26’ 34’’ 0. f. Kristiania meridian.
Horodenka, by i Østerrige, Galizien, ved Glovka,
bielv til Dnjestr; 11613 indb. (1900). H. har
landbrugsskole, brændevinsbrænderier; linvæverier og driver
betydelig handel med korn. I omegnen mineralkilder.
Horo^pter kaldes linjen gjennem alle de punkter i
rummet, som foruden det punkt, der fikseres, afbildes
paa korresponderende punkter af de to øines nethinder
og derfor sees enkelt.
Horos, se Horns.
Horoskop, se Astrologi.
Hof o vice (t. Horowitz), by i Böhmen, 52 km. s.v. f.
Prag; 3575 indb. (1900). H. har et gammelt slot, bygget
1737, jernstøberier, fyrstikfabrik og fabrik for emaljerede
kjøkkenredskaber.
Horrebow, Peder (1679—1764), d. astronom, fra
1714 professor i astronomi og direktør for observatoriet,
opfandt en sindrig metode til geografisk
breddebestemmelse (fundet paa ny i det 19 aarh. af amerikaneren
Talcott), idet der benyttes to stjerner, som kulminerer
lige langt nord og syd for zenit.
Horri’bile diclu (lat.), skrækkeligt at sige.
Horror vacui, «rædsel for det tomme», anførtes af
filosoferne af Aristoteles’ skole som forklaring for
forskjellige fysiske fænomener, som f. eks. det at vandet
stiger i et pumperør. Først Torricelli og Pascal angav
den virkelige grund, atmosfærens tryk.
Horsa, se Hengist.
Horschelt, Theodor (1829^71), t. maler, var en
uforfærdet og eventyrlysten natur, som har malet en
række billeder fra sine mange reiser i fjerne lande.
Høiest naaede han i sine akvareller og tegninger fra
russernes felttog i Kaukasus, i hvilket han deltog.
Horsens, d. kjøbstad, inderst ved den 18 km. dybe
H.-fjord, Jylland. Af byens 22 327 indb. (1906) lever
13 000 af industri. En række fabrikanlæg (Crome og
Goldschmidts væverier o. a.). Af offentlige bygninger merkes
Klosterkirken (med et smukt og rigt indre), Vor Frelsers
kirke, H. tugthus, raadhuset samt flere skolebygninger.
God havn (over 6 m. dyb), godt opland og gode
jernbaneforbindelser.
Yi0rsf0Yd[hå’dsfdd], Eben Norton (1818—93), amer.
kemiker, 1846 prof. ved Harvard college. Fra 1863
præsident for Rumford chemical works i Providence. Opfandt
en egen tilberedningsmetode for brød ved hjælp af kulsure
salte (1856), kondensation af melk (1851—53) og anvendelsen
af svovlsyre i gjæringsindustrien. Adskillige kemiske
afhandlinger. H. har ogsaa optraadt som historisk og
filologisk forfatter. Ved at ledsage sin fader paa dennes
missionsreiser blandt forskjellige indianerstammer blev
H. fortrolig med indianske sprog og folketraditioner, i
hvilke emner han udgav et par arbeider. Interessen
for indianernes historie ledede ham ind paa studier over
vikingernes opdagelse af Amerika, og i 1880- og 1890-
Hornøen—Horten
248
aarene offentliggjorde han en række arbeider om Leif
Eriksson; paa dette historiske omraade betragtes H. mest
som dilettant.
Horsforth [hå’dsfdp], fabrikby i England, grevskabet
York, ikke langt fra Leeds; 7784 indb. (1901). H. har
silkevare- og uldindustri.
Horsham [hå’dsdm], by i England, grevskabet Sussex,
ved Arun; 10 781 indb. (1901). H. har fjærfæavl,
korn-og træhandel.
Horst, Hans Jakob (1848—), n. skolemand og
politiker. Gand. mag. 1874, overlærer 1886, rektor ved
Tromsø høiere skole 1892—1907, ordfører 1887, Tromsøs
repræsentant paa alle storting 1889 — 1903 og 1906—09;
præsident i odelstinget 1892—99 og i lagtinget 1900—03.
En aarrække formand i stortingets fredsforening, medlem
af det Interparlamentariske raad og præsident ved den
Interparlamentariske unions konference i Kra. 1899.
Siden 1901 medlem af stortingets nobelkomité og siden
1906 medlem af den interparlamentariske volgiftsdomstol
i Haag. Har i stortinget øvet megen indflydelse navnlig
i skolespørsmaal og har væsentlig andel i loven om det
høiere skolevæsen af 27 juli 1896. Siden 1909
stortings-valgt medlem af direktionen for Norges hypotekbank.
Har altid været radikal venstremand.
Horst betegner i geologien en mellem to
forkastnings-linjer gjenstaaende r3^g.
Horta, se Fay al.
Horten med Karljohansværn, kjøbstad og
hovedstation for den norske flaade, i Jarlsberg og Larviks amt,
paa vestsiden af Kristianiafjorden ret over for Moss; 8840
Kart over Hortens omegn.
indb. (1907). Selve byen ligger vakkert til i svagt
skraa-nende bakkeland nedover mod fjorden i nordøst og øst.
Paa nordspidsen af en fremspringende flad, skogbevokset
halvø 0. f. byen og skilt ha den ved en kanal, der
kan befares af mindre fartøier, ligger Karljohansværns
verft og flaadestation. Den centrale del af byen er
regelmæssig og smukt bebygget; hovedgaderne følger i det
væsentlige parallelt med kystlinjen med talrige
tvers-gaaende korte gader. I den sydlige del af byen er jern-
negotiability @
afhændelig-hed, salgbarhed.
negotiatory ©underhandlings-,
négraille ® f, negerpak.
nègre (f) m, negro @ neger,
negress (e), négresse (f) f,
negerkvinde; (f) ogs.
voksdug(s-pakke); flaske rødvin ; loppe.
négrerie ® f, neger-, slavehus.
négrichon ® neger-.
négrier (f) m, (bâtiment,
vaisseau) neger-, slaveskib.
négrillon(ne) ® m (f), neger
gut, -pige.
negro-driver {è) slavevogter,
négrophile ® negerven,
neger-venlig.
negus © slags krydret drik.
nehmen ® tage.
Nehmer ® m, kunde, kjøber.
Nehrung ® f, landtunge, klit.
nei - ® nein - © no - ®
non; (faa n.) être refusé; (sige n.)
dire que non.
Neid ® m, misundelse,
avind-(syge).
neiden ® (poet.) misunde.
Neider, Neidhammel, -hart,
-ling ® m, misunder.
neidisch, neidvoîl (t)
misundelig, avindsyg.
neie — ® sich verneigen
(verbeugen) © (make, drop a)
courtesy (curtsey) - (f) faire la
révérence; s’incliner.
neien — (î) Verneigen, -beugen
n ; Knix m - © courtesying,
curtsey — ® révérence; inclination f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
