Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hortense ... - Ordbøgerne: N - Neige ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
nemlig—neologisme
eller Berdalssæteren paa nordsiden er fjeldovergange til
Vetti eller Skogadalsbøen paa sydsiden. H. er et for
alpeturister særlig tiltrækkende parti, da det foruden at
byde paa glimrende udsigter og vakre fjeldformer ogsaa
byder paa mange vanskeligheder ved bestigningen, særlig
har Store Skagastølstind længe trodset tindebestigernes
anstrengelser. I de senere aar gjentagne gange besteget.
Horus er en af de fornemste guder i det gamle
Ægypten. Allerede i de ældste grave og i de ældgamle
pyramidetekster finder vi flere forskjellige H.-former
omtalt. Paa flere steder dyrkede man H. som solgud.
Og som saadan blev han tidlig sat i forbindelse med
guden Re, hvis sjæl eller hvis søn han da var, og som
han understøttede i kampen mod mørkets magter. I
byen Edfu blev H. dyrket under billedet af en vinget
solskive (se illustr. til Edfu). Høgen var helliget ham;
og selv afbildes han ofte med høgehoved. Under
benævnelsen Har-em-achuti («H. i de to horisonter»,
grækernes Harmachis) blev han opfattet som solen, der
daglig tilbagelægger strækningen fra den østlige til den
vestlige horisont; det er ham, som skal fremstilles
gjen-nem den berømte sfinks i Giseh. Under betegnelsen
Hor-ur («den ældre H.>) blev han
betragtet som en personifikation af
himmelen; man tænkte sig da himmelen
som et stort ansigt, hvis høire og
venstre øie er solen og maanen. I
Osiris-myten optræder H. som søn af
Osiris og gudinden Isis. Hun fødte
ham efter faderens død og ammede
ham op i deltaets øde
sumpstrækninger, hvorhen hun var flygtet for den
onde gud Set. Billedet af gudemoderen,
som holder sig skjult mellem sivet, medens hun holder
sit barn paa fanget, var overmaade yndet af ægypterne.
Horvâth, Andreas (1778—1839), ung. digter, kat.
geistlig, medlem af akademiet; ansees som skaber af det
ung. epos. Som hans fornemste digterverker maa
nævnes det historiske digt «Til minde om Zircz» (1806) og
heltedigtet «Arpâd» i 12 sange (1831), for hvilket sidste
han fik det ung. akademis store pris.
Horvâth, Cyrill (1865—), ung. litteraturhistoriker,
har bl. a. skrevet de fortrinlige verker «Den ungarske
nationallitteraturs historie» (1896) og «Den gamle
ungarske litteratur» (1899).
Horvâth, Mihâly (1809—78), ung. politiker og
historiker, prest; 1844 professor i ungarsk i Wien; 1849
kultusminister. Flygtede efter Østerriges seier; fik amnesti
1867 og valgtes ind i deputeretkammeret (Deak-partiet).
Skrev bl. a. «Geschichte des Ungarn bis zum Jahre 1823»
(8 bd., 3 opl. 1873) og udgav «Monumenta Hungariæ
historica» (4 bd., 1857—59).
Horven el. sjø-h., havuhyre i n. folketro. Se Kraken.
Horwich [hå’ridz], fabrikby i England, grevskabet
Lancaster, 27 km. n.v. f. Manchester; 15 084 indb. (1901).
Store jernbaneverksteder, bomuld- og terrakottaindustri.
Horæ canonicæ (lat., «de kanoniske timer») er i
romerkirken navnet paa de timer, hvor prester og munke
er pligtige til at bede de i breviariet fastslaaede bønner
og læse de fastsatte læsestykker. Sedvanlig regnes 7 timer.
Hosanger, herred i Søndre Bergenhus amt, n.ø. f.
Horus—Hosius
Bergen, 804.09 km.’^ med 3509 indb. (1900); 4.47 pr. km.^
Herredet, der svarer til H. prestegjeld med H., Mo og
Eksingedalen sogne, ligger omkring Osterfjorden og
Modalen, der fortsætter i fjordens forlængelse mod
nordøst, samt omkring den midtre del af Eksingedalen.
I nordøst grænser herredet til Nordre Bergenhus amt.
Terrænet omkring Osterfjorden er opdelt ved en række
smaadalfører og lave eid. Mod nordøst paa grænsen
mod Nordre Bergenhus, stiger fjeldene til betydelige
høider (høideangivelser savnes) med flere snebræer
(evig is og sne 24 km.^). Af arealet opgives 18.6 km.^
at være aker og eng, 154 km.^ skog (væsentlig
løvskog). Bebyggelsen er spredt langs kysten og opefter
dalførerne. Den vigtigste næringsvei er jordbrug
(fædrift). Der er gode havnegange. Inden herredet er der
en del fabrikdrift, saaledes to større møllebrug, Bjørsviks,
Fotlands og Tøsse møller; foruden en del mindre.
Desuden er der en trævarefabrik, en metalvarefabrik og en
kuffertfabrik. I Osterfjorden drives tildels et ganske
godt brislingfiske; udbyttet af dette fiske var i 1907
10 800 kr. ; laks- og sjøørret gav samme aar et udbytte
paa 3840 kr. H. sparebank, oprettet 1901. Antagen
formue 1908 1 040 600 kr., indtægt 336 650 kr. H. staar
ved lokaldampskibsfart i forbindelse med Bergen. Der er
gjort adskillige oldfund fra den yngre og ældre jernalder.
— Ved kgl. res. af 17 nov. 1909 er H. delt i to herreder:
H. herred svarende til H. sogn og Modalen herred (s. d.)
svarende til Mo og Eksingedalen sogne.
Hosëas. 1. Profet i Nordriget (Israels rige), søn af
Beeri, virkede under kong Jeroboam II og hans nærmeste
efterfølgere. Hans skrifter indeholder 14 kapitler. Kap.
1—3 benytter H. sit ulykkelige egteskab som billede
paa Israels forhold til Herren. Israel har været utro,
skal forskydes, men engang tages til naade. 4—14 er
en række taler, som forkynder Herrens strafl’edom over
folket paa grund af dets religiøse og moralske forfald.
Dog vil herren i sin kjærlighed ikke ganske slippe folket,
men vække det til nyt liv. — 2. H., Elas søn.
Nordrigets sidste konge, besteg tronen efter at have ladet sin
forgjænger Pekah dræbe; laa efter et oprør under for
assyrerkongen Salmanassar IV, hvormed Nordriget gik
tilgrunde (722).
Hosebaandsordenen, se Ordener.
Hoselegseil (sjøudtr.), gaffelseil uden bom; særlig
paa skøiter og andre mindre fartøier. Navnet kommer
af, at et sligt seil gjerne bliver høit og smalt.
Hosemann, Friedrich Wilhelm Heinrich
Theodor (1807—75), t. maler, var elev af akademiet
i Düsseldorf og arbeidede længe som illustrator i jevnt
realistisk og humoristisk retning. Hans senere malerier,
som sluttede sig hertil, har kulturhistorisk værdi ved
sine skildringer af smaaborgerligt liv.
Hosianna (hebr., «giv frelse!» eller «hjælp!»), det
hyldingsraab, hvormed skarerne hilste Jesus ved hans
indtog i Jerusalem (Matt. 21, 9; Mark. 11, 9. 10; Joh.
12, 13). Vistnok hentet fra Salme 118, 25, som navnlig
benyttedes paa løvsalsfesten. Den 7 dag bar navnet h.
Hosius (omkr. 257—358), omkr. 295 biskop af Cordoba,
en tid Konstantin den stores betroede raadgiver i den
arianske strid, præsiderede muligens paa synoden i
Nicæa (325) og Sardica (343). Da keiseren skiftede
nemlig — ® nämlich — (e) to
wit, viz.; namely, because, for; the
fact is that - ® (à) savoir;
c’est-à-dire; c’est que.
nemme — ®
Auffassungsvermögen n, Fassungskraft f - ©
apprehension, aptitude,
apprehensive faculty — ® conception,
intelligence f.
nemrodique (f) jæger-, jagt-.
nénais, nénets (F) m pl,
bryster.
nénies (D f pl, klagesang.
nennen ® navngive, nævne;
kalde.
nennenswert ® nævneværdig.
Nenner ® m, (matem.)
nævner.
Nennform (t) f, nævnemaade,
infinitiv.
nenni (f) nei vel! ah, que
n.! aa nei da!
Nennung (t) f, nævnelse.
Nennwert (t) m, paalydende
værdi.
Nennwort (t) n, navneord,
substantiv.
nénufar ® m, nénuphar (g)
nøkkerose, -blom.
néo- © & (?) ny-.
néographe (f) m, nystaver.
néographie ® f, -graphisme
m, nystavning,
neologic(al), neologistic(al>
©, néologique (?) nydannet; ©
ogs. som ivrer for nydannelser,
néologie (?) f, neology ©
nydannelse (af ord); brug af nye ord.
neologisme @, néologisme
(?) m, (sproglig) nydannelse, nyt ord
Isis med Horus
i sivet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
