Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hosius ... - Ordbøgerne: N - neologist ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255
nerve—Nerz
brand»; denne kaldtes ogsaa urigtig for «saardifterit»
og var et slags koldbrand, som fra saarene greb over paa
den sunde hud og kunde optræde epidemisk paa
kirurgiske afdelinger). Men ogsaa tyfusfeber og flektyfus,
kopper o. a. kunde optræde som h. Ikke sjelden
op-traadte epidemisk skjørbug paa grund af feilagtig kost.
Hospitalssøstre (hospitaliteriaderne), i romerkirken
navn paa medlemmerne af de kvindelige foreninger, som
virker for syge- og fattigpleie, i vaisenhuse og for
magdalenesagen. Herunder hører kvindelige johanniter,
barmhjertige søstre, Elisabetsøstrene o. fl.
Hospitere (lat.), besøge som gjest; overvære en
forelæsning eller undervisning som gjest.
Hospi^tium (hospito) (lat.), kloster i alpepasserne
til optagelse af vildfarne reisende, f. eks. paa St.
Bernhard, St. Gotthard, Mont Genis o. fl.; gjestehjem,
herberge: gjesteriet (ved tyske universiteter).
Hospadär, se Gospodar.
Hostdalen, sidedalføre til Østerdalen, der fra
Lille-Elvedalen fører mod vest opover til Foldalen. Gjennem
dette dalføre gik den ældre nu nedlagte hovedvei over
Foldalen til Hjerkinn. Nu fører der taugbane, der sætter
Foldals verk i forbindelse med Lille-Elvedalen
jernbanestation, gjennem H.
Hoste er en sterk, pludselig udaandingsbevægelse,
ved hvilken luften stødvis drives ud gjennem
stemmeridsen, hvorved der fremkommer en særegen lyd. H.
fremkaldes navnlig ved pirring og irritation af
slimhinden i aandedrætsorganerne; den er derfor et konstant
symptom ved lidelser i disse og bevirker, at
slimansamlinger, indaandet støv o. 1. fjernes.
Hostie (lat. hosiia, offerdyr, slagtoffer), i kirkelig
sprogbrug nadverbrødet. Den vesterlandske kirke
benytter usyret brød, den østerlandske syret. I
romerkirken er h. paa grund af transsubstantiationslæren (s.
d.) gjenstand for tilbedelse.
Hostinsky,Otakar(1847-), tsjek. musikteoretiker, prof.
i æstetik og musikhist. i Prag. Wagnerbiografi o. fl. verker,
særlig om harmoniens væsen i tilslutning til Hauptmann,
Helmholtz, von Öttingen. Skrifter om den tsjek. opera m.v.
Hostrup, Jens
Christi an (1818-92), d.
digter, skrev i sin ungdom
en række lystige
studenterkomedier, der snart
gik over til det Kgl.
teaters repertoire og siden
under stort bifald
opførtes paa danske og
norske scener. De
betydeligste af dem er
«Gjenboerne» (1844), «En
spurv i tranedans» (1846),
«Eventyr paa fodreisen »
(1848) og «Soldaterløier»
(1850). Megen røre og
stor lykke gjorde ogsaa
det vittige sangspil
«Mester og lærling» (1852),
der skjemter med
presseforhold. 1855-81 virkede
Hospitalssøstre—Hotel
256
H. som prest, og fra denne tid skriver sig hans ikke
omfangsrige, men betydelige lyriske produktion («Sange
og digte», 1872, ny samhng 1885). 1880 udgav han det
med Ibsens «Et dukkehjem» beslegtede drama «Eva»,
og med «Karens garde» (1886) og «Under snefog» (1888)
afsluttede han sin skuespildigtning. H., der tilhørte
den grundtvigianske retning, udsendte 1882 en samling
vækkende og eiendommelige «Folkelige foredrag» og
optraadte under de politiske kampe i 1880-aarene
leilig-hedsvis som forkjæmper for de liberale idéer. [Litt.:
«Erindringer fra min barndom og ungdom» (1891), «Senere
livserindringer» (1893) og «Breve fra og til H.» (1897).]
Hotchkiss [hå’Ukis], Benjamin Berkely (1828
— 85j, bekjendt amer. vaabenfabrikant og konstruktør.
H. havde efterhaanden fabriker, hvorfra leveredes
kanoner og ammunition, i Amerika (fra 1859), i Wien (1867)
og i Paris (1870). I St. Denis ved Paris eksisterer endnu
en fabrik, der bærer hans navn og som ogsaa har
leveret adskillige mindre kanoner og mitraljøser til Norge.
H. har konstrueret saavel revolverkanoner,
magasingeværer som hurtigskydende kanoner.
Hotel (fr. hôtel), opr. et paladsmæssigt hus bestemt til
bolig for en høi embedsmand (gesandtskabs-, legations-h.)
eller en rig familie; i Frankrige ogsaa navn paa enkelte
store offentlige bygninger, f. eks. H.-Dieu, hospital, H.
des monnaies, myntbygningen, H. de ville, raadhus,
H. des invalides, det store hjem for krigsveteraner i
Paris. H. er dernæst den internationale betegnelse for
et (større) gjestgiveri for reisende. H. i denne betydning
fandtes allerede i det gamle Rom (deversoria), medens
man i middelalderen som regel maatte ty til borge og
klostre, undertiden ogsaa til en af byens fædre anordnet
«raadskjelder» for at undgaa de høist primitive
«gjeste-stuer». H. i ordets moderne betydning opstod i anden
halvdel af det 17 aarh., først i Paris, hvorfra de hurtig
fandt udbredelse overalt. H.s store opsving kom med
den uhyre øgede samfærdsel, som jernbanevæsenets
udvikling i det 19 aarh. medførte. De store h. i
hovedstæderne og de vigtige færdselspunkter drives i nutiden som
millionforetagender, derfor overveiende af aktieselskaber;
undertiden har saadanne selskaber h.-anlæg i mange byer,
som f. eks. det bekjendte Carlton-selskab, hvis
hovedsæde er London. Nationale eiendommeligheder i
ind-redning, udstyr, kosthold m. v. svinder overalt med
h.-væsenets udvikling mere og mere. Det store, internationale
reisepublikum venter i ethvert nogenlunde vel udstyret h.
at finde den samme komfort og sine tilvandte behov
tilfredsstillet. Det kan ikke negtes, at bestræbelserne
for at efterkomme disse krav har medført, at de fleste,
og kanske helst de store h., al luksus tiltrods, til en
vis grad er blevet præget af en kjedelig, karakterløs
ensformighed. I ethvert større h. findes foruden
gjeste-værelser, modtagelsesrum og spisesale nu ogsaa røge-,
læse- og skrivesaloner, kafé (American har, grill-room),
billard, for ikke at tale om bad, ofte ogsaa barber- og
friserstuer; i mange større h. findes egne smaa, afsluttede
leiligheder; i de moderne kjæmpe-h. findes desuden
undertiden en saakaldt «palmehave» eller et orangeri, hvor
gjesterne til tonerne af et udsøgt orkester kan nyde
hvilens og bordets glæder. Mange h., navnlig i
verdensbyerne, er ved sin kostbarhed kun beregnet paa saa-
Jens Christian Hostrup.
nerve — ® Nerv m — (-nerve
- ® nerf m ; (bot.) nervure f.
nerved (^ (bot.) nervet,
nervefeber — ® Nervcnfieber
n - (i) nervous fever — ® fièvre
(f) nerveuse.
nerveknude — (t)
Nervenknoten m - (g & (g ganglion m.
nerveless kraftlos, svag.
nervelære — ® Nervenlehre,
-beschrelbung f — @ neurology —
(?) névrologie f.
nerver (f) overtrække (med
sener); hefte (bog).
nervesmerter — ®
Nervenschmerzen pl - (e) neuralgia - ®
douleurs (pl) névralgiques;
névral-gie f.
nervesystem — ® Nerven-
system n — (e) nervous system —
® système (m) nérveux.
nerveux nervous @nerve-;
nervesvag, nervøs ; senesterk, kraf-
nervig (t) senesterk, muskuløs,
nervin ® (m), nervine @
nervestyrkende (middel).
nervosité ® f, nervousness
@ nervøsitet ; (e) ogs. styrke, kratt.
nervure (f) f, bladnerve ; ribbe
(paa bogryg o. 1.).
nervy @ sterk, kraftig,
nervøs — (t) nervös,
nervenschwach -(e) nervous; (dagligtale)
fidgety - ® nerveux; (gjøre en n.)
donner sur les nerfs à q.
nervøsitet — (t) Nervosität f
- (^ nervousness - ® nervosité f.
Nerz, Nörz (t) m, flodilder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
