Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Houssaye ... - Ordbøgerne: N - nettoyeur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
Houssaye—Hov
262
nettoyeur—Neujahr
nationale kongresser. Undersøgelser om elektricitetens
anvendelse i tandlægefaget, om replantation og
implantation o. a. H. indehar redningsmedaljen i guld.
Houssaye [usé]. 1. Arsène H. (1815—96), fr.
forfatter (efternavnet eg Housset), dyrkede forskjellige
litterære genrer; gjorde sig bemerket som kunstkritiker.
Havde formaaende venner: J. Janin, Th. Gautier, J.
San-deau (hans medarbeider); ved skuespillerinden Rachels
indflydelse blev han chef for Théâtre français; fratraadte
1856. Skrev hobetal af romaner, som var paa moden
under Napoleon III (nogle overs, paa svensk). Udgav
lyriske digte (med fortale af Banville). Hans
teaterstykker faldt aldeles til jorden. Bekjendt er hans satire
over akademiet: «Histoire du quarante et unième
fauteuil». Forsøgte sig ogsaa i litteraturhistorie og skrev
sine memoirer. — 2. Henri H. (1848—), søn af foreg.,
fr. kunsthistoriker og historiker. Skrev om maleren
Apelles, Alkibiades og Athen, om Aspasia, Cleopatra,
Theodora, om Rom og Paris, om fransk kunst, om
Napoleons krige og fald og om restaurationen («Waterloo»
er overs, paa tysk). Mest læses hans historiske verker.
Blev optaget i akademiet 1904.
Houston [hustdn, hau’stdn], Samuel (1793—1863),
nordamer, politiker og general. Advokat; deltog i krigen
mod England 1813—15; fra 1832 bosat i Texas og ved
dettes uafhængighedserklæring 1836 fører for dets hær.
Vandt s. a. en glimrende seier over mexikanerne ved
San Jacinto; var 1836—38 og 1841—44 Texas’ præsident;
efter dets optagelse i unionen senator, 1859—61 guvernør.
Houston [hau’stdn], by i de Forenede stater, Texas,
70 km. n.v. f. Galveston; 44 633 indb. (1900). H har
maskin- og vognfabriker, jernstøberier og er knudepunkt
for talrige jernbanelinjer. Den driver stor handel med
sukker, korn, kvæg, huder og især bomuld (indtil 3 mill,
baller om aaret). H. anlagdes 1836 og er opkaldt efter
den første præsident i Texas.
Houten, Samuel van (1837—), nederl. statsmand,
jurist; 1869—97 medlem af andet kammer, fra 1904 af
første. Gjennemførte som indenrigsminister 1894—97 en
ny valglov. Radikal-liberal. Flere socialpolitiske skrifter.
Houzeau [uzå’], Jean Charles (1820—88), belgisk
astronom; førte et bevæget liv, opholdt sig længe i Paris
og Amerika og var 1876—83 direktør for observatoriet
i Brüssel. Forskjellige publikationer over meteorologi
og astronomi, deriblandt «Bibliographie générale de
l’astronomie» (2 bd , 1882—87).
Hov var vore hedenske forfædres tempel, deres
gudehus (goSahof) i modsætning til horg, offerstedet under
aaben himmel. H. synes at være udformet som en
efterligning af den kristne kirke, eller ialfald sterkt
paavirket af kirkelige forbilleder. H. bestod af en aflang
Hov : Tomt af hov paa Thyrli, Island. (Efter I. Vigfûsson.)
bygning, delt i et mindre og et større rum, ligesom
kirkens kor og skib; i Norge var h. i senere tid
formodentlig en stavverksbygning, paa Island oftest,
ligesom vistnok tidligere ogsaa i Norge, opført af torv
og sten. I det mindre rum, svarende til koret, stod
offeralteret, stall r, omgivet af gudebilleder; paa
stallen laa den hellige ring, hvorpaa man aflagde ed, og
der hensatte offerpresten, goden, bollen med offerdyrets
blod, som med en ten stænkedes paa gudebillederne
og deltagerne i offeret. Disse deltagere bænkedes i h.s
større rum (skibet) omkring langildene, hvor offerdyrets
kjød blev kogt, og nød i fællesskab dette kjød, medens
de af ølhorn drak gudernes skaal paa godt aar og seier.
H. var omgivet af en fredlyst lund eller jordstykke, vé;
den som øvede voldsdaad indenfor de viede enemerker,
blev fredløs, varg i veum.
Hov. Ved h. forstaaes i alm. det tredje (ytterste)
taaled hos de enhovede pattedyr, altsaa hos hesten.
Denne berører jorden kun med det ytterste led af den taa,
som svarer til menneskets mellemfinger eller den tredje
taa. Paa dette taaparti er det til vor negl svarende
1 2
1. A. Hovens læderhud (hornkapselen er borttaget), l. kronen;
2. kronbeltet; h udvæggen ; 4. hudstraalen. B. Et hudblad af
læderhuden itaaen; a kronpapiller. — 2. Hovkapselen af høire bagfod
af en hest, seet fra undersiden. 1. hornvæggens nederste i-and
(bæreranden) ; 2. dra^thjørnet ; 3. hjørnestøtten ; 4 saalen ; 5’. straalen ; 5". straale-
kløften; 6. dragtgruberne; 7. den elastiske ballepude; 8. sømlinjen.
parti udviklet til en sterk hornkapsel, som ogsaa ofte
benævnes h. I anatomisk henseende er h. saaledes
opbygget saavel af skeletdele som af bløddele. Af de første
maa merkes h.-benet, en halvmaaneformet bøiet skeletdel,
hvis bagerste dele er forsynet med bruskagtige
forlængelser opad (dragtbruskene); dette er de centrale, faste
dele i h., hvorom slutter sig, foruden kar og nerver,
huden. Denne sidste har her undergaaet en særlig
udvikling i retning af styrke og fasthed, svarende til h.s
bestemmelse som understøttende del. Det overfladiske
lag deraf er saaledes omdannet til en flere mm. tyk
fast hornkapsel, den ovennævnte h.-kapsel, i forbindelse
med den dybere liggende del af huden (læderhuden),
som igjen er fast forbundet med h.-benet. Den forreste
del af hornkapselen benævnes «taaen», bagsiden
«dragterne» (den udvendige og indvendige). H.-kapselen bøier
dernæst om dragthjørnerne bagtil i h. for derpaa at
tabe sig paa h.s underflade i de saakaldte hjørnestøtter.
H.-kapselens bund dannes af hornsaalen samt af
horn-straalen, der bagtil kileformet udfylder et udsnit i saalen
saaledes, at der levnes en grube mellem straalen og
(penge); fordrive; bestjæle ; prygle.
nettoyeur (?) m, renser,
rengjører.
nettoyeuse (g f, rensemaskine,
nettoyure (?) f, søppel,
netverk — (D Netzwerk n —
@ net-work —©maillé; treillis m.
Netz (t) n, net, garn, vad.
netzartig, -förmig ®
netformet.
Netzflügler ® pl, netvingede
insekter.
Netzhaut ® f, nethinde,
neu (t) ny; fra nyt af, paany.
Neubauer ® m, nybygger,
kolonist.
Neubegier, -begierde ® f,
nysgjerrighed, nyfigenhed.
neubegierig ® nysgjerrig,
nyfigen.
neuerdings ® (for) nylig; i
den sidste tid; paany.
Neuerer® m, novatør, neolog,
reformven.
Neuerung (t) f, reform,
forandring, ny skik.
neuf ® ni; (den) niende; m,
nital, nier.
neuf ® adj ny, ubrugt;
original.
neuf-huit ® m, (mus.)
ni-ottendedels takt.
neuf-quatre (î) m, (mus.)
ni-fjerdedels takt.
Neuheit, Neuigkeit ® f,
nyhed.
Neugier, -de ® f,
nysgjerrighed.
neugierig ® nysgjerrig.
Neujahr ® n, nytaar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
