Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hove ... - Ordbøgerne: N - neutraliser ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
news—nichts
267
Hovedspørsmaal—Hovedøen
268
Hovedskalle af menneske seet forfra og fra siden. Nas, næseben ;
Frontale, pandeben ; Parietale, isseben ; Occipetale, baghovedben ;
Temporale, tindingben; Sphen., kileben; Jugale (Jug.), aagben; Maxill. (Max.),
overkjæve; Maddib., underkjæve.
h.s form og maal (kraniologi) spiller en betydelig rolle
i antropologien (s. d.). Ved s kalleindeks forstaar
man det tal, som i procenter udtrykker forholdet af
h.s største bredde til dens største længde, maalt fra
panden til baghovedet. Mennesker med skalleindeks
paa 80 og derover benævnes kortskaller
(brachy-cephale) og mennesker med indeks under 75 kaldes
lsingska.ll er (dolichocéphale). De mellemliggende
grader benævnes mesocephale. Hjernekassens
rumindhold (kapacitet) er hos mænd af den kaukasiske race
gjennemsnitlig 1500 cm.^ (kvinder ca. 150 cm.’*^ mindre).
Hos enkelte vilde racer er kapaciteten adskillig lavere;
hos mænd af den lavtstaaende veddarace fra Ceylon
overskrider den ikke 1250 cm.^, medens man hos
akka-ernes dvergrace fra Central-Afrika gjennemsnitlig har
fundet 1102. En skalle fra en voksen veddakvinde viste
en kapacitet paa 950 cm.®, det laveste maal, som er
fundet hos et normalt menneske. Til sammenligning
kan nævnes, at gorillaens skalle naar et rumfang af 557
cm.^, medens man for de i 1891 paa Java fundne
eiendommelige skeletrester, det opretstaaende abemenneske
(pithecantropos erectus), beregnede hjernekapaciteten til
900 cm.®
Hovedspørsmaal. De spørsmaal, som 1 norske
straffesager bliver at forelægge lagretten (s. d.), er dels h., der
ligefrem gaar ud paa, hvorvidt tiltalte er skyldig i den
lovovertrædelse, hvorefter han er tiltalt. De indledes
med: «Er tiltalte N. N. skyldig i», hvorefter følger en
fremstilling af handlingens retslige merker og en
beskrivelse af gjerningen. Til en besvarelse med ja kræves
mere end seks stemmer. Til et h. kan efter
omstændighederne knyttes tillægsspørsmaal, navnlig om der
foreligger omstændigheder, som vilde bringe forholdet
ind under en strengere eller mildere straffebestemmelse,
om tiltalte maa ansees som særlig farlig for samfundet,
eller om særdeles formildende eller særdeles skjærpende
omstændigheder foreligger. Vedkommende
tillægsspørsmaal bliver blot at besvare, saafremt det h., hvortil det
knytter sig, er besvaret med ja, og til en for tiltalte
ugunstig besvarelse kræves efter omstændighederne mere
end seks eller mere end fem stemmer.
Hovedstol er en i ældre love anvendt betegnelse for
selve den skyldige kapital, i modsætning til renter og
paaløbne omkostninger.
Hovedstrømslampe, se Buelampe (bd. I, sp. 1435).
Hovedtøi (hovedlagl Paa kjøre- og rideheste bruges
h. til hestens styring. Det bestaar af lædertøi med
tilhørende bid. Lædertøiet bestaar af nakkestykke,
pande-baand, sidesykker, kjæverem, næsebaand og tøiler; til
kjørebrug kommer hertil ofte skylapper og optømmer;
tøilerne kaldes tømmer eller tøiler og liner (s. d.). Som
bid anvendes trinse eller stang og trinse, stang alene,
undertiden i formen pelhamstang; i sydlige lande og
til kjøring anvendes meget stang alene. Efter bidet
benævnes viftest h.
Hovedvagt, hos os den militære vagt paa Akershus
fæstning til forskjel fra slotsvagt, kasernevagter o. s. v.
H. var før i tiden officersvagt, d. e. havde en officer som
vagtkommandør, men er siden 1906 underofficersvagt;
vagtstyrken blev nemlig indskrænket, idet de tidligere
skildvagter nedrevolds afløstes af militære politikonstabler.
Hovedvandseg er smaa metalbeholdere, hvori der
gjemmes en svamp med vellugtende vand (^hovedvand) ;
denne toiletgjenstand tilhørte fornemme kvinders
høi-tidsdragt 1 17 aarh. og gik først af brug i 19 aarh. Den
oprindelige egform, som har givet h. dets navn, veksler
med andre former som hjerteform, monstransform o. a.,
og foruden den vanlige benævnelse h. kaldes de ogsaa
lugteæble og balsambøsse.
Hovedøen, for sin rige og vekslende flora kjendt ø
straks s. f. Kristiania. H. eies af militæretaten og staar
under kommandanten paa Akershus. Der har gjentagne
gange været spørsmaal fremme om at trække H. ind i
Kra. havnebassin ved at bygge molo mellem
Vippe-tangen ved Akershus og nordspidsen af øen. Paa H. er
et krudtmagasin. Paa øens sydvestside er badehus og
ved nordspidsen er havn for smaafartøier (jagter og
baade). Betydelige ruiner af H.s kloster, som blev
anlagt 1147 af munke fra cistercienserklosteret i
Kirk-stead, Lincoln, og var indviet til Maria og den engelske
helgen Edmund (Jetmund). Klosteret har gjennem hele
middelalderen faaet større gaver, ofte var kongerne dets
velyndere, og det eiede ved reformationstiden stort
jordegods. I kampen mellem Kristian II og Mogens Gylden-
Fra Hovedøens klosterruiner: Oversigt over kirken,
seet mod koret.
news (e) nyhed, efterretning ; nyt.
newspaper avis, blad.
new-year (e) nytaar.
next © næ(rme)st; dernæst, saa.
nez ® m, næse; lugte-,
sporsans; stavn (paa en baad, skude).
ni — ® neun — @ nine — (f)
neuf.
ni ® og ikke, ikke heller ;
(hverken . . .) eller.
niable (D som kan negtes.
niais (f) enfoldig, taabelig; m,
tul, tosk.
niaiser (f) tøve, vi-øvle, vase.
niaiserie (f) f, enfoldighed,
dumhed; (pl) vas, væv.
nib (penne)spids; spidse; tage
spidsen af.
nibble gnuvle, spise paa;
nap(pe) (om fisk).
nice (e) lækker, delikat; pen;
fin (paa det).
Nice (g) & ® Nizza,
niceness (e) finhed,
niche (g) & ® f, nische,
fordybning; (D ogs. hundehus; hybel;
skøierstreg.
nichée ® f, redet fuldt; kuld.
nicher ® bygge rede; holde til;
anbringe, se n. forstikke
(gjemme) sig.
nichet (f) m, redeeg.
nicheur (f) redebyggcnde.
nichoir (f) m, hækkebur.
nicht ® ikke.
Nichte (t) f, nièce,
nichtig ® intetsigende, tom;
ugyldig.
nichts ® ingenting, ikke noget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
