Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huë ... - Ordbøgerne: N - nippet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283
Nistkasten—niveau
holdsvis tolerant, men gik senere over til at forfølge
protestanterne. De følgende konger fortsatte med
forfølgelser. Alligevel bredte reformationen sig sterkt, navnlig
blandt adelen og borgerstanden. Ved det saakaldte
Januaredikt 1562 fik protestanterne flere rettigheder, bl. a. ret
til at holde gudstjeneste udenfor byerne. Det katolske
parti svarede med at nedsable en hugenotmenighed i
Vassy (mars 1562). Dette gav anledning til langvarige
borgerkrige mellem katoliker og protestanter.
Kato-likernes forsøg paa at udrydde protestanterne
Bartholo-mæusnatten (s. d.) mislykkedes. Roligere forhold
fremkom først, da Henrik IV (s. d.) efter at være gaaet over
til katolicismen blev anerkjendt som Frankriges
retmæssige konge. 1598 udsendte han det Nantiske edikt, som
tilsikrede protestanterne samvittighedsfrihed, kultusfrihed
(udenfor Paris) efter visse nærmere bestemmelser,
besiddelsen af sikkerhedsstæder, adgang til alle embeder
samt flere rettigheder. I de følgende aar organiserede
h. sig som en sterk kirkelig, politisk og tildels militær
magt i Frankrige. Under Richelieus styre kom det til
forskjellige sammenstød, som endte med, at h. mistede
sine sikkerhedsstæder, men væsentlig fik lov til at beholde
fri religionsøvelse. Ludvig XIV’s absolutisme tillod ikke,
at der i riget var undersaatter af anden religiøs
overbevisning. Efter en række forordninger, som
indskrænkede og tildels ophævede h.s borgerlige rettigheder, og
efter forskjellige tvangsforanstaltninger, bl. a. de berygtede
dragonader (d. e. indkvartering af soldater), blev det
Nantiske edikt ophævet 1685. Herefter blev
protestantismen forbudt i Frankrige. Den opstand, som h. forsøgte
(se Kam i sar der), blev kvalt i blod. Trods al
undertrykkelse vedblev der dog at bestaa en h.-kirke i
Frankrige («ørkenens kirke»), indtil de ved revolutionen fik
fri religionsøvelse. Ludvig XIV havde forbudt h. al
udvandring og straffede ethvert forsøg med haarde straffe.
Ikke desto mindre udvandrede de nu, ligesom under
tidligere forfølgelser, i stort antal til protestantiske lande
(Schweiz, England, Holland, Tyskland og Nordamerika),
hvor de som regel blev modtaget med stor venlighed.
[Litt.: Otto Anderssen, «De franske h. 1559—72» (Kra.
1907); V. Malling, «H. i Frankrig» (Kbh. 1901).]
Hugenotterne, opera af Meyerbeer.
Huggepibe dannes af et ringformet staal, hvis kant
er tilslebet, saa den kan hugges ned i træ. H. danner
et stykke med en holder fæstet paa et skaft. Et saadant
verktøi benyttes som merkeøks for merkning af
tømmer, og ringeggen gives da forskjellig form.
Huggert (orlogsudtr.), kort, ret sabel.
Huggins [hd’ginz], Sir V^illiam (1824—), berømt
eng. astrofysiker. I sin have i en af Londons forstæder
indrettede han et observatorium, hvor han sammen med
sin hustru undersøgte himmellegemerne spektroskopisk
og fotografisk. Berigede videnskaben bl. a. ved opdagelsen
af gastaagerne (1864). 1900—05 præs. for Royal society.
Hughes [hjüz], David Edward (1831—1900),
eng.-amer. opfinder, født i London, men kom 1838 til Virginia,
opgav 1853 en stilling som professor i Barndstown,
Kentucky, fik 1855 patent paa en typetryktelegraf, som
har faaet stor udbredelse, opfandt 1878 mikrofonen og
1880 induktionsvegten, hvorefter han blev medlem af
Royal society i London.
Hugenotterne—Hugo Capet
284
Hughes [hjüz], Thomas (1823—96), eng.
romanforfatter. Blev som gut opdraget i Rugby skole under den
berømte dr. Arnold, kom herfra til Oxford universitet
og blev senere advokat. Den eneste bog, som har gjort
hans navn kjendt, er «Tom Brown’s schooldays» (overs,
af H. G. Hansen, Kra. 1888), en fortræffelig skildring
af engelsk kostskoleliv, især som det formede sig i Rugby
under ArnoldsTedelse. En slags fortsættelse, «Tom Brown
at Oxford», slog derimod ikke igjennem. Fra 1865—74
var han medlem af underhuset; efter denne tid var hans
interesser mest kirkelige.
Hughes [hjUz], William Morris (1864—), eng.
kolonialpolitiker, 1894 parlamentsmedlem for New
Syd-Wales, 1904 udenrigsminister, 1908 justitsminister, har
stor indflydelse som leder af to arbeiderforeninger.
Hugin og Munin (d. e. hu, tanke og minde, erindring)
heder Odins to ravne, som flyver over alverden hver
dag, men om aftenen sidder paa hans skuldre og hvisker
ham i øret, hvad de har seet. Ofte kaldes Odin efter
disse for «ravneguden».
Hugjern el. stemmejern er verktøi af staal i
træskaft for udstemning af fordybninger eller huller af
rektangulær form i træ el. 1. Staalet har skraat
tilslebet, retlinjet eg lodret dets længdeakse og en bredde,
som svarer til hullets bredde. H. drives frem ved slag
paa skaftet med en træklubbe.
Hugleik, d. konge, foretog ca. 516 et plyndringstog
mod hattuarernes stamme ved Rhinmundingen, men
blev angrebet af merovingeren Theodebert og faldt i
kampen. H.s krigstog er det første nordiske vikingetog,
som kjendes.
Huglen (el. H ugla), flere steder forekommende navn
paa øer langs Norges kyst, særlig nævnes: 1. H. i Stord
herred, Søndre Bergenhus amt. H., der ligger øst for
Stord og syd for Ty snesøen, er bjergrig og kjendt for
sin rige og vekslende flora. Paa øen, der er 13.45 km.^
stor, bor 200 mennesker i 35 huse. — 2. H. paa
nordsiden af Ranenfjorden, Nesna herred. Nordlands amt.
Paa den 18.33 km.^ store ø, der er skogbar og bjergrig,
bor der 295 mennesker i 39 huse.
Hugli. 1. En af de vigtigste mundingsarme til Ganges
(s. d.), ved hvilken Kalkutta ligger. — 2. By i Indien
ved elven H., n. f. Kalkutta; 29 383 indb. (1901),
hovedstad i et distrikt af samme navn med over 1 mill,
indb. Blev grundet af portugiserne i 1537.
Hugning, se Fegtekunst.
Hugo den store (d. 956), hertug af Ile de France,
søn af grev Robert af Paris, den mægtigste stormand i
det vestfrankiske rige under de senere Karolinger. Vilde
ikke selv være konge, men udnyttede sin magstilling
til at afpresse de mænd, der blev konger ved hans hjælp
(Rudolf, 923—36, og Ludvig IV, død 954), stadig mere
gods. Da Ludvig IV søgte at gaa sine egne veie, tog
H., i forbund med nogle andre stormænd, kongen
tilfange og tvang ham til at udlevere Laon, den sidste
fæstning, han eiede. H.s søn med Otto I’s søster Hedvig
var Hugo Capet (s. d.).
Hugo Capet [- kapé] (omkr. 940—996), fr. konge
siden 987. Var ved den sidste karolinger, Ludvig V’s
død 987 den mægtigste vasal i landet og bevarede som
konge sin vasalmagt, men naaede heller ikke stort videre.
Nistkasten ® m, rugekasse.
Nistplatz ® m, rugeplads,
nit © gnid(der), luseeg.
nite (i lotteri — ® Niete f —
@ blank — (f) billet dot m) blanc,
nitescent (f) skinnende hvid.
niti - (t) neunzig - © ninety
- ^ quatre vingt dix.
nitid - ® elegant, glänzend.
prachtvoll - © neat, tidy — (f)
élégant, de luxe.
nitouche ©f: sainte n.
hyklerske.
nitrat — (t) Nitrat — © nitrate
- (f) nitrate m.
nitre © & (f) m, salpeter,
nitreux nitrous ©
sal-peter(agtig, -holdig).
nitrière ® f, salpetergrube.
nitrifier sen. udvitre
salpeter.
nitric ©, nitrique (f)
sal-peter(sur)-.
nitrogen ©, nitrogène (Dm,
kvælstof.
nitrogenize © mætte med
kvælstof.
nitte vb - ® nieten - © clinch,
rivet - ® river.
nitten - ® neunzehn — (e)
nineteen - ® dix-neuf.
nittende(del) - ©neunzehnte
Neunzehntel n — @ nineteenth
(part) - ® dix neuvième (m),
nitter (e) hestelus.
nitty @ fuld af gnidder, gniddet.
nivéal ® sne .
niveau - ® Niveau n - (e) level
- ® niveau m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
