Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huldrefossen ... - Ordbøgerne: N - nombrer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
293
Huldrefossen—Hull
294
viser sig stundom for sæterfolket og giver dem ofte et
stykke kvæg af det gode «hulderslag». H. danser ofte
til skytterens og tømmerliuggerens spil, kan give fiskeren
fiskelykke og forudsige et menneskes fremtid. H.s
mandlige modstykke er huldrekallen eller
huldremanden (hudde) som gjerne er ondskabsfuld.
Huldrefolkets verden svarer helt til menneskets. De har
usjai-lige kirker, og i sagnene omtales ofte huldregaarde
(findeeller fyndargaarde). Navnet h. kommer af verbet hijlja,
skjule. Den opr. betydning bevaret i huldrehat, en
hat, hvormed man kan gjøre sig usynlig. Forestillingen
om huldrefolket er ofte sammenblandet med andre halvt
mytiske begreber: alver, haugefolk, tusser, hittfolk,
vettefolk, underjordiske o. s. v. Det opr. var at opfatte
dem som sjæle eller aander af de afdøde.
Huldrefossen, vakkert vandfald i Jølstra, Søndfjord;
opgives for tiden (1909) at repræsentere 270 eff. hk., der
ved udbygning vil knnne bringes op i 1620 hk.
Hulebeboere, se Hulefund.
Hulefisk (amhhjopsis speleus), fisk, der er nær
besiegtet med sildene og tilhører underfamilien heteropygii.
Er. ca. 13 cm. lang, mangler øine; analaabningen ligger
helt foran brystfinnerne. Føder levende unger.
Forekommer i de fleste af de underjordiske elve, der i det
mellemste Nordamerika gaar gjennem de kalklag, som
ligger under kulførende berglag.
Hulefund. Huler har i mange egne tjent mennesker
som boliger, ikke bare paa primitive kulturtrin, undertiden
ogsaa ved høiere kultur, og arkæologiske fund i huler er
ofte af stor interesse. Menneskets første kulturudvikling
i Europa studeres saaledes af h. i Mellem-Europa, særlig
Frankrige (se Istiden), hvor der i vore dage aarlig gjøres
nye interessante opdagelser. I Norge er der gjort fund
fra den ældre stenalder i Viste-hulen paa Jæderen. Fra
den ældre jernalder er h. fra Norges vestkyst, særlig
Sønd-mør. I nutiden findes beboede huler især i Amerika,
udvisende en eiendommelig kulturform (jfr. Mexico).
Huler har ligeledes tjent som templer; i stor udstrækning
er dette tilfældet i Indien (se Indisk kunst), hvor
huletemplerne ofte er pragtfuldt udarbeidet i stenskulptur.
Ogsaa som kristne kapeller og kirker findes leilighedsvis
huler indredet, i mange tilfælde med tilknytning til gamle
hedenske forestillinger; hulekirker er gjerne indviet til
erkeengelen Mikael, f. eks. Mikaeishulen i Telemarken.
Hulepadde (proieus anguineus) tilhører halepadderne.
Har (ydre) gjeller. Den er 25—30 cm. lang med
langstrakt cylinderformet krop. Halen fra siderne
sammentrykt, omgivet af en fedt-finne. Snuden tver, liden
mundaabning, meget smaa tænder. Forbenene tre tær;
bagfødderne bare to. Farven er hvidlig gul kjødfarvet.
Tre tvegrenede, buskede gjeller paa hver side af halsen.
Lever i underjordiske vande i forskjellige huler i Kärnten,
Krain og paa Balkan. Kan noksaa let holdes i
fangenskab. Er seiglivet. Har forplantet sig i fangenskab.
Hulepindsvin, se Børstesvin.
Huler er naturlige underjordiske hulrum. H. kan
være af forskjellig oprindelse. Almindeligst er de i egne,
hvor fjeldgrunden bestaar af kalk, dolomit eller gips.
Det alm. rindende kulsyreholdige vand, som let opløser
disse bergarter, søger ned i revner og sprækker, og paa
sin vei tærer det stenen op, saa der fremkommer store
nombrer—tion-aged
hulrum. De fleste af den slags h. bestaar af hvælvagtige
udvidelser, som enten kan ligge i samme niveau eller i
etager over hverandre og er forbundet ved smalere
kanaler. Gjennemsivende, kalkholdigt vand afsætter
kalksinter, som hænger som istapper ned fra taget og
kaldes stalaktiter, eller de staar op fra gulvet,
stalagmiter. H.s bund er som regel dækket med 1er eller
rullestene. De mest bekjendte h. af denne slags er
Adels-bergergrotten i Krain og Mammuthulen i Kentucky. Hos
os findes talrige saadanne h. i kalksten i Nordlands amt.
De mest bekjendte er Risagrotten eller Hammerneshulen,
Bjørnaagrotten eller Laphullet og Grønligrotten, alle tre
i Mo. Lignende h. findes ogsaa i bræer, dannet af
rindende vand og varm luft. En hel del h. er udarbeidet
af havets brændinger paa steile k^^ster. Hæver landet
sig, vil man kunne faa saadanne over det nuværende
havniveau. Af denne slags h. kan nævnes Fingalshulen (s. d.)
paa øen Staffa. De er meget alm. paa vor kyst særlig i
Nordre Bergenhus, Romsdals, Nordlands og Finmarkens
amter. Det mest bekjendte er hullet i Torghatten 120
m. o. h. H. kan ogsaa dannes paa andre maader, f. eks.
ved forskyvninger i jordskorpen, ved den alm. forvitring
og vulkanske udbrud. (Jfr. Hulefund.)
Hulgast (orlogsudtr.), assistent hos kanonéren;
udleverer pudsesager m. m. og har opsyn med endel verktøi.
Huljern er træskjærerverktøi, hvor verktøistaalets
midtparti danner en huling, hvis kant er tilslebet til en
eg. Hulingen er som oftest cylindrisk og eggen skraa.
Hulkehl, en fra tysk optaget betegnelse for et hult
(konkavt) profil ved gesimser og listverk. En stor h.
anvendes ofte ved overgangen fra væg til loft og udstj^^res
ofte med ornamenter eller andre dekorationer.
Hulkuglestadiet, se Blastulastadiet.
Hull [hDl], 1. Kingston upon H., by og siden
1888 grevskab i England, hørte tidligere til grevskabet
York, East Riding, ligger paa nordbredden af Humber,
der her er 3 km. bred, og ved mundingen af dens lille
bielv H., 32 km. fra Nordsjøen; 266 762 indb. (1907).
Byen ligger saa lavt, at man ved dæmninger maa
beskytte den mod oversvømmelser. Den ældste del af
byen, med trange, krogede gader, omsluttes af dokkerne,
Humber og Hull, men i nord og vest findes smukke
forstæder og parker. Af kirker merkes Holy trinity
church, en gotisk korskirke, færdig 1492, og St. Mary’s
church. Byen har et smukt raadhus i italiensk stil
(1866), børs, navigationsskole, døveinstitut, museum med
bibliotek, botaniske og zoologiske haver og en mængde
velgjørenhedsanstalter, især for sjømænd. H. er det
nordøstlige Englands største handelsby og formidler især
samfærdselen med Nord-Europa. H.s 9 dokker er 78 ha.
Byen eiede i 1906 1066 fartøier paa 269 532 tons og
730 fiskerbaade. Udførselen havde i 1907 en værdi af
£ 24.6 mill, og bestod især af uld- og bomuldsvarer,
metaller, kul og maskiner. Indførselen var £ 39 mill.,
hovedsagelig frø, uld, bomuld, læder, petroleum, salpeter,
kjød, smør, fisk, eg og sukker. H. har ogsaa stor industri,
omfatter især maskinfabriker, skibsverft, olje- og
mel-møller, bomuldsfabriker og kemiske fabriker, desuden
drives der et stort fiske. B3"en er sædet for en
anglikansk suffraganbiskop og talrige konsulater, hvoriblandt
norsk vicekonsulat. — Byen dannedes af to nærliggende
mængde; flertal, overmagt; rytme,
velklang.
îiombrer (?) fop)tæl]e.
nombreux (D talrig; (pl ogs.)
mange; rytmisk, harmonisk,
afrundet.
nombril (î) m, navle,
nomenclateur (|) m,
nomen-dator nomenklator, navngiver,
navnekjender ; (f) ogs. navneregister;
ordliste; (fortegnelse over) fagord
nomenclature (e) & (f) f.
nominal (e) & (g navne-; (kun)
af navn, nominel.
Nominalwert® m, paalydende
værdi.
nominate @ udpege, opstille;
opnævne, indstille.
nomination (e) & (f) f, indstil-
ling, op-, udnævnelse; ® ogs.
kaldsret. n. day (e)
prøvevalgdag.
nominativ - (t) Nominativ m
- ©nominative —©nominatifm.
nominator @ indstiller,
nominee (e) opnævnt ; indstillet,
nominel — (t) nominell — (e)
& ® nominal.
nommer (î) give navn, kalde.
(be)nævne; navngive, angive;
udnævne, kalde, vælge (til),
non ® nei; ikke.
nonability (e) udygtighed,
uformuenhed; indsigelse mod citantens
kompetens.
non-activité (f) f, uvirksomhed,
mettre en n. suspendere,
non-age (e) mindreaarighed.
non-aged @ mindreaarig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
