Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Humboldt ... - Ordbøgerne: N - nonentity ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297
Humboldt—Hume
298
pengeskab skulde aabnes. Det var tomt, og samtidig
forsvandt fru Humbert og hendes familie. De
arresteredes i Madrid 1902, og da Thérèse ikke kunde
bevise Crawfordernes eksistens, dømtes hun, hendes mand
og to brødre Daurignac 1903 til flere aars fængselsstraf.
Humboldt, F’riedrich Heinrich Alexander
von, friherre (1769—1859), t. opdagelsesreisende og
naturvidenskabsmand, født i Berlin, broder af K. W. v. H.
Skulde have været statsmand, men hans interesser drog
ham mod naturvidenskaberne. Blev overbergmester i
de frankiske fyrstendømmer indtil 1797, nedlagde da
sin stilling for at kunne tilfredsstille sin reiselyst. Sammen
med botanikeren Bonpland drog han til Sydamerika,
udforskede Orinocoelvens løb og bereiste den nordlige
del af Sydamerika, drog derfra til Mexico og de
Forenede stater og hjemførte til Europa store naturhistoriske
og etnografiske samlinger (1799—1804). Opholdt sig i
Paris (1808—27) ior at udarbeide og udgive sin store
reisebeskrivelse (30 bd., 1425 kobberstik). 1827 bosatte
H. sig i Berlin. 1829 paa ekspedition til Ural, Altaï og
det Kaspiske hav. Efter 1845 og til henimod sin død
arbeidede han paa sit
store verk «Kosmos», en
bog om verdensaltets
fysiske love. Hans «høieste
bestræbelser var -at
opfatte kjendsgjerningerne
i deres alm.
sammenhæng og naturen selv
som et åf kræfter
bevæget hele». Han har
derfor studeret mange
forskjellige videnskaber
og har ved sit arbeide
virket skabende og
befrugtende i mere end én
retning. H. er en af den
moderne geografis
skabere. Han har grundlagt
en ny videnskab,
plantegeografien, og har ydet
vigtige bidrag til læren
om jordmagnetisme,
meteorologien, klimatologien og geologien. Han var en
alsidig aand med interesser langt udover
naturvidenskaberne; hans vældige arbeide med enkeltheder førte
ham aldrig bort fra den tragten efter at finde en
enheds-opfatning eller verdensharmoni, den tragten, der var et
særpræg for den tyske romantiske naturfilosofi.
Humboldt, Karl Wilhelm von, friherre (1767—
1835), t. statsmand og forfatter, broder af ovenn. Friedrich
Heinrich Alexander v. H. Studerede retsvidenskab, filosofi
og statsvidenskaber, var i Paris 1789, siden i Weimar,
1790 — 91 referendar i Berlin. I et par afhandlinger fra
denne tid nedlagde han sine frisindede anskuelser om
statens opgaver. Paa talrige reiser gjorde han
bekjendt-skab med tidens stormænd, bl. a. Goethe og Schiller.
1797—99 var han i Paris, studerede i Spanien baskernes
sprog og vendte sig mere og mere til filologien. 1802
—08 var han preussisk gesandt i Rom og blev 1809
preussisk kultusminister, i hvilken egenskab han grundede
F. H. A. von Humboldt.
nonentity—non-sens
Berlins universitet 1810. 1813 — 16 deltog han sterkt i
de diplomatiske forhandlinger; blev endelig 1819 atter
minister med en del af indenrigsministeriet under sig.
Han var nu som før ivrig for forfatningsarbeidet og
fremlagde et modent og dybtskuende udkast, men kom
i strid med den ærgjerrige og mere smidige Hardenberg;
desuden oprørtes han over Karlsbaderbeslutningerne og
traadte tilbage dec. 1819. Som videnskabsmand
betydeligere end som statsmand; hans arbeider over baskiske,
orientalske og javanesiske sprog og alm. filologi har været
banebrydende for den sammenlignende sprogvidenskab;
hans æstetiske studier og overs, af græske forfattere er
ogsaa høist værdifulde. Som menneske stod han høit;
han byggede bro mellem 18 aarh.s universalisme og 19
aarh.s detaljundersøgelse; hans harmoniske og dybt
humane personlighed jevnstilles med Goethes. Hans verker
udgaves 1903—07 af det preussiske akademi (6 bd.). Hans
berømte breve til Charlotte Diede udgaves 1909 af
Leitz-mann. [Litt.: Verker af Haym, Steinthai, Gebhardt, Kittel
og Spranger.]
Humb’oldt-bræ, en 100 km. bred bræ paa Grønlands
vestkyst, 79—80 ° n. br. Den sænker sig med stor
heldning ned mod havet i Kane Bassin.
Humboldtfjeldene. 1. Høi fjeldkjede i det indre
Asien, ved Tibets n.ø. grænse, n.v. f. indsjøen Kukunor.
— 2. Humboldt Range, se Humboldt River. —
3. Humboldt Mountains, se Humboldt River.
Humboldt Range [hv’mbölt rëndz], se Humboldt
River.
Humboldt River [hv’mbölt rivd], en 480 km. lang
elv i de Forenede stater, staten Nevada, falder ud i den
grunde H u m b o 1 d t-sj ø, der er uden afløb, og som
sammen med Humboldt and Garson Sink har et areal
af 648 km.^ og ligger 1190 m. o. h. Søndenfor elven
strækker sig i nordlig og sydlig retning Humboldt Range
(i øst) med toppen Bonpland (3452 m.) samt de med
hverandre parallelt løbende East og West Humboldt
Mountains (i vest) med toppen Star Peak (3026 m.).
Humbug (eng.) kaldes det, naar man søger at give
en ting eller en sag et mere glimrende skin, end der
stemmer med dens beskaftenhed, for derved at kaste
folk blaar i øinene.
Hume [hjUm], David (1711—76), eng. filosof og
historieskriver, f. i Edinburgh, opholdt sig en del i
Frankrige, hvor han bl. a. stiftede bekjendtskab med Rousseau,
der fulgte med ham til England. Hans historiske
hovedverk er «The history of England» (6 bd. 1763), hans
filosofiske «A treatise on human nature» (1739—40), der
falder i tre dele: om forstanden, om følelsen og om
moralen. Det er særlig den første del, hvis indhold
senere i forkortet og omarbeidet skikkelse er fremstillet
under titlen «Inquiry concerning human understanding»
(1748), som giver H. betydning i filosofiens historie.
Han giver her en skeptisk undersøgelse af erkjendelsens
grænser. Det eneste sikre og givne er de enkelte
fornemmelser og erfaringer. Det er uberettiget at slutte
fra disse til en bagvedliggende substans. «Jeget> eller
sjælen er kun navnet paa en sum af forestillinger.
Materie eller stof er kun et knippe egenskaber. Ligesom
substansbegrebet gjøres ogsaa aarsagsbegrebet til gjenstand
for hans kritik. A årsagsforholdet kan ikke erfares; kun
nonentity (e) ikkeeksistens ;
uting; nul.
non-être (?) m, ikkeværen.
non-existence (f) f,
ikketilværelse.
non-essential (i) uvæsentlig.
non-execution(e) ikkeudførelse;
misligholdelse.
nonidi (?) m, den niende dag i
en dekade.
non-lieu (f) m, (jur.) afvisning,
nonne - ® Nonne f — (e) nun
- ® religieuse f.
nonneagtig — ® nonnenhaft
- (e) nunlike - (?) de religieuse,
nonnekloster — (t) Nonnen
kloster n - (e) nunnery -
©couvent (m) de femmes, de religieuses.
nonnette (?) f, ung nonne;
honningkage.
nonobstant (?) (til) trods (for),
uanseet; ligevel. n. que (omend)
skjønt.
nonotte (?) f, (barnesprog) haand.
nonpareil (e) & (?) uforlignelig,
mageløs ; (§ ogs. noget enestaaende;
(typogr.) nonpareille
nonpareille ® f.
non-parishioner@udbygding,
(pi) ogs. udenbygds folk.
nonplus (e) fuldstændig
raad-vildhed, forlegenhed; sætte fast, bête,
non-prix (f): àn. underprisen,
non-resistance (e) ubetinget
(blind) lydighed, underkastelse,
non-resisting @ blindt lydig,
non-réussite (g f, uheldigt
udfald.
non-sens (?) m, nonsense (e)
meningsløshed, vas, tøv, vrøvl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
