- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
299-300

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Humboldt ... - Ordbøgerne: N - nonentity ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

nonsensical—nordenfra

299

Hu’merus—Hummel

300

i kraft af en vane, der er blevet til instinkt, gaar vi fra
en forestilling over til en anden, som pleier at følge
efter den; nogen indre forbindelse, noget baand mellem
det, vi kalder aarsag, og det, vi kalder virkning, kan vi
ikke erkjende. Af H.s øvrige verker kan nævnes hans
«Essays». Paa dansk er overs. «Religionens naturlige
oprindelse og udvikling» ved Viale og A. Thomsen (1906)
og «D. H.s liv og død samt hans essays om selvmord
og sjælens udødelighed» ved R. Adler (1906). [Litt.:
Verker af Burton, Jodl, Huxley og Hedvall.J

Hu^merus (lat.), skulder.

Humidjlat.), fugtig; hu m i di têt, fugtighed.

Humiliater (eg. de ydmyge), et rom.-kat. samfund,
sandsynligvis opstaaet i omegnen af Milano omkr. 1150
i forbindelse med den bevægelse, de «lombardiske fattige»
(s. d.) fremkaldte. Ordenen, som omfattede
lægmands-kredse, munke og prester, blev stadfæstet 1201 af
Inno-cens XIII og ophævet 1571 af Pius V.

Humi^t, rombisk krystalliserende mineral, som i kemisk
henseende er et fluorholdigt magnesiumsilikat. Findes
som gulbrune, sterkt glinsende krystaller ved Vesuv. H.
danner sammen med et par andre mineraler, hvoraf
det mest kjendte er kondrodrit, en egen gruppe, der
er kaldt h.-gruppen.

Humle (humuhis), planteslegt af hampefamilien med
kun to arter. Den alm. h. (h. lupuliis) er en slyngende
urt med modsatte, haandfligede blade og meget smaa,
gulgrønne blomster i blomsterstande fra bladhjørnerne.
Hunblomsternes samlinger ser paa det modne stadium
ud som kongler, m^edens hanblomsterne danner lange og
smale, grenede knipper. H. er vildtvoksende saagodtsom
over hele Europa og i Norge indtil det nordlige af
Trondhjems stift; den dyrkes i stor maalestok flere steder
i Mellem-Europa, især i Böhmen og Bayern, i Belgien
og England, har ogsaa været dyrket hos os. Den
formeres ved stiklinger. Kun hunplanten dyrkes. Dette
beror paa dens anvendelse i ølbrygningen. Humle som
handelsvare er nemlig de ubefrugtede, modne
hun-kongler, tørret og præpareret. Disse indeholder blandt
andet et aromatisk bitterstof humlemel, lupulin. De
befrugtede kongler faar en ubehagelig snærpende smag.
løvrigt indeholder h., som den gaar i handelen, flere
andre emner som garvesyre og ætersk olje, harpiks.
Hovedsagen ved h.s dyrkning er en god indhøstning og
en god tørring. Dette sker nu i egne
tørreindret-ninger. Ofte konserveres den ogsaa ved svovling. H., som
opbevares uden særegne apparater mere end et aar, bliver
bitter, oftest ubrugelig. En god h. er aromatisk,
glinsende gul eller grøn, fed at føle paa og med fastsiddende
blade, giver øllet en behagelig aromatisk bittersmag og
gjør det holdbarere (se 01). H.s anvendelse i øl er
ikke gammel. I Europa blev den først anvendt af
slaviske folk, kom paa Karl den stores tid til Tyskland
og Frankrige og rimeligvis omkring aar 1100 til Norden,
senest kom den til England (1528), hvor dens brug en
tid endog (af Henrik VIII) var forbudt. Almindelig brugt
blev den først ca. 1600. Til Amerika 1629. H.s anvendelse
fremkaldte en hel omveltning i ølbrygningskunsten.

Humleblomst (geum), planteslegt af rosefamilien,
bestaaende af urter med finnet indskaarne blade og gule
eller rødgule blomster. Griflerne bliver efter afblom-

Engliumleblomst (geiim rivale).

stringen ofte fjærformede.
I Norge to vildtvoksende
arter, e n g-h. (g. rivale),
som har nikkende blomster
med rødbrunt bæger og
kjødfarvet krone, og
krat-h. (g. iirbaiuim), hvis
oprette blomster har gul
krone og grønt bæger. Som
prydplanter i haver
dyrkes den skarlagenrøde g.
chiloënse, og den
gulblom-strede, i Mellem-Europas
fjeldegne hjemmehørende
g. montanum.

Humlebæk, d. fiskerby
ved Øresund, 8 km. s. f.
Helsingør.

Humler (bombus), en
siegt af selskabelig levende
bier (s. d.) med stor og

tyk, lodden krop, forskjellig farvet hos de forskjellige
arter, somoftest med hvide, gule eller røde baand paa
brystet og bagkroppen. Deres reder, de saakaldte
humlebol, anlægges i jordhuler, stenrøser o. s. v.
eller paa jordoverfladen og udfores med mose, tørt
græs o. 1. De grundes fra nyt af hvert aar af en
overvintrende befrugtet hun; kun disse lever vinteren
over, medens hele kolonien forresten dør ud om høsten.
Stammoderen samler ind blomsterstøv og
blomsterhonning og danner deraf en klump, hvori eggene
lægges. Larverne spiser sig ind i den og spinder sig til
forpupningen ind i en silkekokon, der siden efter
puppens udklækning bliver anvendt som honningbeholder.
De først udklækkede h. er bare arbeidere, som hjælper
til med at samle ind blomsterstøv og honning, pleie
yngelen etc. Senere kommer der baade hanner og
hunner, og det er som nævnt kun de sidste, som efter at
være befrugtet lever vinteren over og grunder nye
kolonier næste vaar. H. er meget nyttige insekter, idet de
formidler bestøvningen af blomster, der saaledes som
f. eks. rødkløveren ikke kan bestøves af andre insekter.
Hvor h. mangler, sætter derfor rødkløveren ikke frø.
Der findes hos os omkring 20 arter h., foruden endel
saakaldte snylte-h. (siegten apathus elier psithyrus), der
lever snyltende i de andre h.s reder.

Humlingvær (ogsaa skrevet H o m 1 i n g v æ r), fiskevær
med tranbrænderi paa en gruppe smaaøer v. f. Frøya,
Nordfrøya herred, Søndre Trondhjems amt. Ved været
opfiskedes i 1907 60 000 stk. skrei af 200 fiskere.

Hummel, Ferdinand (1855—), t. komponist og
harpevirtuos, elev af Kullak og høiskolen i Berlin, har
skrevet et stort antal anseede verker for klaver, orkester,
kor, harpe, sang m. v.

Hummel, Johann Nepomuk (1778—1837), ung.
komp. og koncertpianist, elev af Salieri, Mozart og Haydn,
hvem han afløste som kapelmester hos fyrst FZsterhazy,
hofkapelmester i Stuttgart og Weimar. Hans klaverstil
dannede overgangen fra den rene klassiske til den
glimrende finger tekniks. Fornemste elever var Thaiberg,
Henselt, F. Hiller.

nonsensical (e) meningsløs,
ganske urimelig, vrøvlet.

non-succès ® m, -success
© fiasko.

nonsuit © (jur.) opgivelse,
afvisning.

nonterm © retsferier.
nonuple ® nidobbelt.
non-valeur @ f, værdiløshed;
(pi) værdiløse papirer, varer; død

kapital; usikre fordringer; (mil.)
ikke stridende.

non-vue ® f, tykke,skodde,taage.
noodle @ dosmer, fætioved.
nook (i) krog. odd n.s and
corners krinkelkroker.

noon @ (livile) middag, kl. 12;
middags(høide)-.

noose (e) (løbe)knude,
rendesnare; snære, fange.

nopal (e) & (D m,
kochenille-kaktus.

nope ® f. Noppe (t) f,
(op-tiøiet) lu (paa klæde), noppe, nap.

noper noppen (t) (af noppe,
nopre, nappe.

nor (e) (og) heller ikke.
nord — (j) Norden, Nord m —
(e) north - (f) nord.

Nordamerika - (t) Nord-

amerika n — © North America —
® l’Amérique du Nord.

Norden — ® Norden m — ©
the (Scandinavian) North,
Scandinavia - ® le Nord.

nordenfor ~ ® nördlich von;
im Norden (m. gen.) — © (tothe^
north of; in the north - ® au
nord de.

nordenfra — (t) aus dem Nor-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free