Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hummer ... - Ordbøgerne: N - nordenvind ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
303
norm—Not
H um US stoffe, jordens organiske, mørkfarvede
bestanddele, opstaar ved naturlige gjæringsprocesser af
døde plante- og dyrerester. Nogle af disse har sur
karakter, humussyrer. Efter hollænderen Mulder
(f. 1802) sondres desuden mellem brune (ulminsyre
og ulmin) og sorte (huminsyre og humin) bestanddele.
Til h. regnes ogsaa den af ßerzelius i Porla kildevand
fundne ufarvede kildesyre og den brune
kildesats-syre. Af alle disse er dog muligvis kun kildesyren at
betragte som et nogenlunde rent kemisk individ, de
andre er sikkert blandinger. Deres formel og kemiske
konstitution er saa godt som aldeles ukjendt. De
naturlige h. indeholder alle foruden kulstof (ca. 40—
60 pet.), vandstof (ca. 4—7 pet.) og surstof (ca. 25—40
pet.) for det meste vekslende mængder af kvælstof (indtil
6 pet.), svovl og fosfor, der ofte er sterkt bundet i det
organske stofs molekyl. Et forsøg paa en nærmere
bestemmelse af nogle af de i h. værende atomgrupper
er gjort af E. J. Michelet («Archiv for mathematik
og naturvidenskab» bd. 27, nr. 7, 1906). Ved
længere tids ophedning af kulhydrater eller proteinstoffe
med mere eller mindre fortyndede syrer dannes
mørkfarvede produkter, der i flere henseender minder om h.,
ligesaa ved henstand af opløsninger af cyan eller blaasyre
i vand. Undertiden betegnes de i naturen optrædende
stoffe som muldstoffe, medens navnet h. af nogle
forfattere forbeholdes de sidstnævnte kunstprodukter. Efter
«humusteorien», opstillet i begyndelsen af 19 aarh. af
den tyske landøkonom Albrecht Thaër, afhang jordens
frugtbarhed helt og holdent af dens humusindhold, der
sammen med vandet skulde udgjøre planternes samlede
næring. «Ligesom humusen er et produkt af livet, er
den en betingelse for livet.» Denne lære omstyrtedes
først henved aarh.s midte, da Boussingault havde paavist
atmosfærens kulsyre som kilde til planternes organiske
substans, og Liebig havde opstillet sin «mineralteori»
for planternes ernæring med uorganiske stoffe. Et senere
førsøg af Grandeau paa at hævde h.s betydning som
plantenæring, idet han ansaa (1878) de assimilerbare
plantenæringsstoffe, isæ^r fosforsyre, værende bundet til
humusen som saakaldt sortstof («matière noire»), har
vist sig at være feilagtigt. De i h. værende askebestanddele
er kun potentiel plantenæring, der bliver aktuel, naar
den organiske substans er bortoksyderet ved langsom eller
hurtig forbrænding. Herpaa beror «brændkultur» af m^^r.
Derimod har h. stor betydning for jordens fysiske
egenskaber, dels ved den farvende evne, dels ved at øge jordens
vandslug, dels ved at paavirke dens konsistens, snart i
bindende, snart skjørnende retning. Ved deres ofte sure
karakter kan de ogsaa frembringe kemiske omsætninger
i jorden.
Humør (fr.), sindsstemning, lune, muntert lune,
munterhed (jfr. Humor).
Hunafloi, stor bugt i Nord-Island, ca. 100 km. lang
og 50 km. bred; afsætter mange større og mindre fjorde.
Hunaland, d. e. hunernes land, forekommer i de isl.
sagaer som navn paa et rige, som tænktes at ligge i
Øst-Europa.
Hunan, provins i det indre Kina, s. f. Jangtsekiang,
236 000 km.2 med omtr. 22 mill. indb. H. er et aasland
undtagen i nord, hvor der er et vidtstrakt sletteland
Humusstoffe—Hundeafgift
304
omkring den store sjø Tungting; i denne munder der
ud flere store elve, som rinder gjennem frugtbare dale.
Der avles store mængder korn (ris\ bomuld, citroner
og te, den bedste i Kina. Paa fjeldene er der skog,
men ellers er provinsen skogfattig. Der produceres endel
stenkul, og ogsaa af metaller er der meget, men intet
bliver udvundet heraf. Fra gammel tid af virker i H.
katolske missionærer, nu ogsaa protestantiske.
Hund, to stjernebilleder: Store H. (Canis major),
hvis hovedstjerne Sirius er den klareste af alle fiksstjerner,
og Lille H. (Canis minor) med stjernen Prokyon. De
sees bedst omkring nytaar.
Hundaala, elv i Vefsen herred. Nordlands amt. Den
udspringer af flere mindre vande nær grænsen mod
Tjøtta herred, flyder i nordlig retning, gjennemstrømmer
det 4.6 km.^ store Hundaalvand og falder i
Vefsen-fjorden paa fjordens sydside. Nedslagsdistrikt 223 km.’^,
115 eff. hk.
Hundalen. 1. Det lange, trange dalføre, der i
nordøstlig retning fra Dirdal ved bunden af Høgsfjorden i
Stavanger amt fører over til fjeldgaardene Fidjeland og
Kvæven øverst i Siredalen i Lister og Mandals amt. —
2. Et trangt dalføre, der øst for Rombaken i Ofoten
skjærer sydover op mod de vilde fjelde og sneregioner
nær grænsen mod Sverige. Ofotbanen passerer dette
dalføre i en stor kurve paa en vældig fylding høit over
dalbunden. Paa vestsiden stoppested af samme navn.
Hunde (canis) danner en artrig familie af rovdyrenes
orden. Hovedet er en del forlænget, idet kjæverne
er lange og smale med mange tænder. Tandformlen
I . 1 . J . |. Det er høibenede taagjængere, bygget til
iøb, bugen sterkt indtrukket, halen lang, oftest busket;
som regel fem fortær og kun fire bagtær, alle med stumpe
klør, som ikke kan trækkes tilbage. De sammentrukne
pupiller er dels runde (tamhunde, ulve og sjakaler), dels
aflange, lodret stillet (ræve). Lugtesansen er sterkt
udviklet og sætter dem istand til paa afstand at veire
byttet og i løb at forfølge dettes spor; selv ved sterk
anstrengelse sveder de ikke, idet svedkjertler mangler,
undtagen paa tungen; denne er blød, uden hornpapiller,
meget udstrækkelig. Ingen gatkjertler, men ofte en kjertel
ved haleroden. Mindre eller middelstore dyr, der (med
undtagelse af rævene) lever selskabelig og jager i flokke,
idet de under gjøen og hylen forfølger sit bytte, oftest
pattedyr, sjeldnere fugle; nogle arter nøies med
koldblodige hvirveldyr og insekter, ja endog med planteføde.
De kan ikke klatre, graver ofte huler. Familien er
udbredt over hele jorden, dog ikke paa Madagaskar,
Ny-Guinea, Celebes og Filippinerne; der findes en mængde
arter og varieteter, som det ofte er meget vanskelig at
adskille. (Se ogsaa art. og pi. H u n d e r a c e r.)
Hundeaber, afdeling af den gamle verdens aber; i
mange forhold nærmer de sig den alm. pattedyrtype
med smal brystkasse og langt og smalt bækken. løvrigt
farvede sædepuder; kindposer.
Hundeafgift. Ved lov af 11 juni 1857, jfr. lov af
1 april 1876, er det tilladt kjøbstædernes kommunestyrer
at paalægge enhver, som holder hund, en aarlig afgift
til bykassen af indtil 24 kr. for hver hund. Nærmere
regler gives af politimesteren med kgl. approbation.
Saa-danne forholdsregler er for Krastianias vedkommende
norm — ® Norm f — © rule,
standard - (f) règle, norme f,
modèle m.
normal — ® normal — © &
® normal.
normal © & ® naturlig,
regelmæssig, normal; @ ogs. lodret,
(sb) perpendikulær, n. school©,
école (f) n.e ® lærerskole.
norman © (sjøudtr.)
nordmand, bom indsat i spil.
normand (?) (m), normanner,
normannisk; lur, ful; lurendreier.
Norse © norrøn.
Norseman (e) nordmand,
skandinav Northman.
norsk — ® norwegisch — ©
Norwegian - ® norvégien.
north © nord, nordlig; Norden.
norther © nordenstorm,
northerly, northern ©
nordlig-
northmost © nordligst.
Nörz ® m, tlodilder.
nose © næse ; lugte, faa tæften
(veiret) af.
nose-bag © mulepose.
nosegay © blomsterbuket,
nose-smart © vandkarse.
nosologie (f) f, nosology ©
patologi.
nosologiste (f) m, patolog,
nostalgia ©, nostalgie ® f,
hjemve.
nostalgique (?) hjemsyg.
nostrum © lønmiddel.
not - (t) grosses Netz n — ©
seine, sweep-net — (^ seine f.
Not (î) f, nød; trang, behov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
