Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hundedage ... - Ordbøgerne: N - not ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
307
note—Nötigung
henimod 20. — Man kan dele hundene i to store grupper:
jagthunde og vagt- og selskabshunde. Til de første
henføres i almindelighed terrierne, skjønt de delvis ikke
er jagthunde, til de sidste spidshundene, som delvis er
det. — 1. Jagthunde. Herhen hører de drivende
hunde, støverne (harehundene). De forfølger ved
næsens hjælp sporet af det firføddede vildt under halsing.
Denne maade at jage paa ansees som den oprindeligst’e,
og drivende hunde omtales allerede i «Iliaden». De
findes hos næsten alle europæiske folk i flere racer.
De vigtigste er: foxhound (engelsk rævehund),
harrier og beagle (engelske harehunde), chiens
courants i Frankrige og bracken i Tyskland, begge i flere
racer, de schweiziske støvere og kostromastøveren
i Rusland. Den norske harehund er, ligesaalidt som
den svenske, af nogen oprindelig indfødt race, men er
en krydsning af fremmede støvere, væsentlig tyske og
engelske. Harehunden er antagelig indført hertil i løbet
af det 18 aarh. Af mere bekjendte stammer er
dunker-hunden og hygenhunden, begge velbyggede og vakre
hunde, den første som regel graa- eller mørkdroplet og
glasøiet; den sidste vanlig rødgul med hvide tegninger.
Begge stammer har havt udmerkede brugsdyr at opvise;
de jager som regel baade ræv og hare, men fortrinsvis
det sidste. I Sverige har man af kjendte stammer den
svenske støver og schillerstøveren. —
Grævlinghunden er en ældgammel, meget udpræget racehund,
lav med kraftig udviklede, krumme forben
(«kommodeben») og langt hoved. Anvendes mest til jagt paa ræv
og grævling og egner sig paa grund af sin bygning
særlig godt til arbeide under jorden, men kan ogsaa bruges
som drivende hund. De deles 1 korthaarede, strihaarede
og langhaarede. — En egen stilling indtager s pan i ein
(med tiere underracer) i England; den søger
umiddelbart foran jægeren og støder vildtet op; åen bruges paa
hare og fugl. Den staaende hund, fuglehunden,
opsøger vildtet ved hjælp af sin næse, bliver urørlig
staaende foran det («stand») og viser saaledes, hvor det
ligger. Den kommanderes frem («avance») og driver
fuglen tilveirs, hvorved denne kan skydes i flugten. De
hos os almindelig forekommende fuglehundracer er alle
af eng. oprindelse. Pointeren, den korthaarede eng.
fuglehund, er noget over middels høide, kraftig og ædel
med elegante bevægelser. Den ansees for den ældste af
fuglehundracerne og er det mest udprægede racedjr af
disse. Som jagthund er den høit anseet paa grund af
sin sterke jagtlyst, fine næse og store modtagelighed for
dressur. Farve: som regel hvid med gule, brune eller
sorte flekker. Helt sorte eller gule forekommer ogsaa. Af
langhaarede eng. fuglehunde (setter) har man tre racer:
eng. setter (laveracksetter, llewellinsetter), hvid
med sorte, orangegule og citrongule flekker,
gordonsetter (eng. black and tan setter), sort med brune
aftegn, og irsk setter, rød til rødbrun.
Gordonsetter-avlen har i Norge i de senere aar naaet meget høit, og
norske gordonsettere har i udlandet været meget
efterspurgt som avishunde. Paa grund af setternes større
haardførhed foretrækkes disse ofte til jagt her. I
Tyskland har man flere racer fuglehunde (Vorstehhund),
korthaarede, strihaarede og langhaarede. De er brune
og hvide eller melerede i lysere eller mørkere brunt. De
Hunderacer
308
er grovere og tungere end de eng. fuglehunde og
mangler disses elegance. Halen kuperes som regel. — Den
tyske schv^eisshund anvendes til at opspore
skadeskudt vildt, ligeledes den eng. blodhund, som dog nu
væsentlig tjener som selskabshund. — Mynden hører
til de allerældste racer; de fleste af disse jager ved hjælp
af synet; den har lange ben, smekker krop og et langt,
spidst hoved; den er den hurtigste af alle hunde. Man
har korthaaret mynde (eng. greyhound), den
langhaarede russiske mynde (borzaja) og strihaaret
mynde (eng. deer hound). — Terrierne staar paa
overgangen mellem jagthunde og andre; hertil hører
fox ter r i er n, som bruges til jagt paa ræv og grævling
i hi paa samme maade som grævlinghunden, air ed a
le-terriern, som er større end de øvrige, skotsk terrier,
irsk terrier og black and tan terrier. Den eng.
retriever bruges kun til at hente (apportere) det skudte
vildt. — 2. Vagt- og selskabshunde. Hertil regnes
spidshundene, hvoraf en stor del er uforædlede
vagtog trækhunde særlig hos naturfolkene rundt den nordlige
del af jordkloden. De norske spidshunde danner en
underafdeling af disse. De kan deles i tre grupper: Den
graa dyrehund, den sorte dyrehund og
finnehunden. Den sidste er finnernes uundværlige
rensdyr-gjæter; den er nærmest langhaaret, dens farve veksler
mellem sort, graa, gul og brun. Den graa dyreliund
er vor alm. elghund ; det er den samme hund som den
svenske jämthund. Den sorte dyrehund er
sjeldnere end den graa; den har særlig i grænsetrakterne,
hvor den tidligere hyppig forekom, været meget anvendt
som bjørnehund; bruges nu mest som elghund. Den
har en glinsende sort pels, ofte med hvide labber og lidt
hvidt i brystet. Typisk for alle disse tre racer er et
særlig kjækt udseende, spidse, opretstaaende ører og en
over ryggen oprullet hale. De er de eneste oprindelig
norske hunde, vi har. — Eskimohunden eller
grøn-landshunden og samojedhunden er begge
trækhunde, og som saadanne bl. a. meget benyttet af vore
polarforskere. — Collie (skotsk faarehund) er meget
anvendt som selskabshund. — Til vagthundene og de
store selskabshunde hører grand danois (den store
danske hund), ulmerdog og tysk dog;
sanktbernhardshunden, newfoundlandshunden og eng.
mastiff. Den sidste er af meget gammel race; den
antages at stamme fra romernes canis molossus. Til
middelstore selskabshunde henføres bulldog, tysk
boxer, pu del, dalmatiner og pinscher. Af
skjødehunde kan nævnes mopsen, malteserhunden og
bologneserhunden, foruden dvergvarieteter af
bulldog, spidshund og pinscher. (Se ogsaa art. Hunde og
planche Hunderacer.) [Litt.: Stonehenge, «The dog»;
Rawdon B. Lee, «Modern dogs»; J. Sidney Turner, «The
kennel encyclopædia^» ; Robert Leighton, «The new book
of the dog»; Vero Shaw, «Book of the dog»; Henri de
Bylandt, «Les races de chiens»; Beckmann, «Geschichte
und Beschreibung der Rassen des Hundes»; Strebel,
«Die deutschen Hunde und ihre Abstammung»; W.
Arkwright, «The pointer and his predecessors» ; Viggo
Møller, «Hunden og hunderacerne»; Nancy Madsen,
«Racehunde»; A. P. Hamilton, «Hundracerna» ; O. B.
Rydholm, «Stöfvaren»; A. Wendel, «Settern»; R. Gui-
note noter (F) lægge merke
tiJ, merke sig, notere, optegne;
bogføre; forsyne med
anmerkninger. bien (mal) noté (f) vel
(ilde) anskreven,
noted @ bekjendt.
Notenbank (t) f, seddelbank.
Noterbe (t) m, tvangsarving,
notere — ® noUeren — (e) note,
record; (paa priskurant) quote —
® noter; prendre note de; (paa
børsen) coter.
notering — (t) Notierung f —
(e) noUng; quotation - (f)
notation; (børs-) cote f, cours m.
noteur ® m, noteskriver (mus.),
noteworthy @
bemerkelses-værdig.
Notfall ® m, nødstilfælde,
notgedrungen ® nødtvungen.
nothing © intet, ikke noget
ingenting.
nothingness © intet(hed),
betydningsløs ting.
notice © iagttagelse,
opmerk-somtied; underretning; bekjendt
gjørelse; artighed; lægge merke
til; agte paa; omtale; anmelde:
varsle; behandle opmerksomt.
notification © & (?) f,
kund-gjøreise; varsel.
notifier notify ©
bekjendt-gjøre, gjøre viUerlig; varsle, tilsige,
nötig ® nødvendig, fornøden,
nötigen ® nød(sag)e.
nötigenfalls ® i fornødent
fald.
Nötigung ® f, overtalelse,
nøden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
