Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Husdyrforsikring ... - Ordbøgerne: N - numero ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
323
nunmehrig—Nussknacker
Udbredelse omtrent som graaspurvens. I Norge er den
faatalligst i Nordland og paa Vestlandet, ellers alm.
overalt. Den lever parvis sammen hele aaret. Redet,
udrug-ningsforhold og eggene ligner graaspurvens.
Husflid er arbeide med at fremstille brugs- eller
prydgjenstande i og for hjemmet og drevet som binæring
eller undtagelsesvis som tidkort ved siden af personens
egentlige erhverv, navnlig for økonomisk at udnytte
den tiloversblevne tid fra gaardsarbeidet paa landet.
De vigtigste af disse arbeider er vævning, strikning, søm
og brodering, udskjæring i træ eller horn, tæger- og
kurvfletning, smedning og anden bearbeidelse af metaller.
At sysle med saadanne arbeider i ledige stunder, særlig
i de lange vinterkvelde, har fra gammel tid været skik
i de nordiske lande. Da disse arbeider gjerne er blevet
udført efter ældre mønstre og som regel holdt fri for
paavirkning udenfra, har de i tidernes løb antaget ganske
bestemte, nationalt sterkt særprægede former. Tydeligst
træder dette frem i væve- og træskjærerkunsten,
indenfor hvilke der kan paavises karakteristiske former endog
indenfor de enkelte landsdele. I det hele eier vi i vort
land fra gammel tid af en skat af nationale mønstre og
motiver. De udgjør et høist værdifuldt bidrag til vort
folks kulturhistorie. Da storindustrien i det 19 aarh.s
første halvdel gjennem omførsels- og landhandlere trængte
frem overalt med sin masseproduktion af alle slags varer,
blev h. trængt sterkt tilbage endog i Norges fjerneste
afdale. Paa mange steder ophørte man næsten fuldstændig
med selv at forfærdige de for hus og hjem nødvendige
brugsgjenstande. H. holdt paa at dø ud i Norge. Da
fik i 1860-aarene fremfor nogen anden enkelt mand Eilert
Sundt (s. d.) en bevægelse op for atter at bringe h. til
ære. Lidt efter lidt blev dens økonomiske og
folke-opdragende betydning anerkjendt. Et sterkt fremstød
fik denne bevægelse ved oprettelsen af Kra.
kunstindustrimuseum 1876, idet her en stor samling af mønstre, navnlig
bestaaende af træskjærer- og tekstilarbeider, vævnader
og smykker, rosemaling og tægerfletning hurtig blev
bragt tilveie. Den viste, hvilke værdier her slumrede.
Foreninger til sagens fremme, gjerne i forbindelse med
kurser i forskjellige slags h.s-arbeider, opstod, og sansen
for en systematisk og organiseret virksomhed for atter
at bringe landets h. paa fode var dermed vakt. Disse
bestræbelser samledes i den Norske husflidsforening, der
stiftedes 29 sep. 1891. Dens oprettelse gav h.s udvikling
i den følgende tid et ganske uanet opsving. Foreningens
formaal er at fremme norsk h. ved over det hele land
at virke til dennes forædling, vække interesse for dens
frembringelser og skaffe lønnende afsætning for dens
produkter. Foreningens samlede omsætning, der i 1892
udgjorde 21 773 kr., var i 1908 steget til 216 461 kr.,
altsaa tidoblet paa 17 aar, og den vilde naa et endnu
større omfang, hvis der bare kunde skaffes mere varer
til dens udsalg. Af den almindelige nytte-h.s frembringelser,
saasom alle slags trævarer, kurvarbeider, kjøkkengreier,
enkle vævninger, kan der nemlig ikke paa langt nær
tilveiebringes saa meget, som der kan sælges.
Forudsætningen for i betydelig grad at øge h.s vekst og
af-kastning er altsaa tilstede. Gjennem de af den Norske
husflidsforening oprettede kurser tages der forøvrigt først
og fremst sigte paa den egentlige nytte-h. med det for-
Husflid—Husholdning
324
maal for øie at lære folk op til selv at forarbeide, hvad
de maatte tiltrænge af gaardsredskaber, brugs- og andre
nyttegjenstande, og saaledes blive selvhjulpne. Selvfølgelig
har ogsaa den saakaldte kunst-h., der navnlig tager sigte
paa at frembringe prydgjenstande, sin store berettigelse,
navnlig i et turistland som Norge. H. søges nu fremmet
i vort land ved en række aarlige kurser og anden
undervisning. Den Norske husflidsforening, hvis undervisning
udelukkende har nytte-h. for øie, afholder et gratis
feriekursus hver sommer i Kra. samt i vinterhalvaaret
en række specialkurser rundt om paa landsbygden; ved
disse sidste maa de medgaaede materialer betales af
eleverne, medens selve undervisningen er fri. Den Norske
husflidsforening har derhos udgivet en række lærebøger
og mønstersamlinger, flere af dem med bidrag af Selskabet
for Norges vel. Blandt institutioner i vort land, som
har havt betydning for h.s raske udvikling i de senere
aar, foruden de ovenfor nævnte, er særlig at fremhæve
ogsaa den Kvindelige industriskole i Kra., Vestlandske
kunstindustrimuseum i Bergen og Nordenfjeldske kunst-’
industrimuseum i Trondhjem. Norsk h. har opnaaet
høie udmerkelser paa verdens- og specialudstillinger i
udlandet. [Litt.: E. Sundt, «Om h. i Norge» (1867—68);
H. Grosch, «H. i Norden» (1897); Frida Hansen, «H. og
kunstindustri i Norge» (1899); J.A. Lippestad,
«Inspektionsreiser» (1901), samme forf.s «H.s gjenreisning» (1903);
G. Gulliksen, «H. som binæring» i «Norges binæringer»
(1909), samme forf.s «Hjælp til selvhjælp» (1909).]
Husflue (musca domestica). Denne alm. kjendte
snylte-gjest i husene udklækkes i gjødsel, især hestegjødsel,
gjærende søppel o. s. v., hvor fluerne lægger sine eg.
Hver hun lægger fra 70—80 og indtil over 100 eg, som
klækkes ud til larver i løbet af en dag, og disses
udvikling gaar raskt, saa at der bliver flere fluegenerationer
i sommerens løb. Heraf kommer det, at h.s antal bliver
større og større udover eftersommeren og høsten.
Senhøstes dør de fleste bort, og kun forholdsvis faa
overvintrer for igjen at begynde formeringen om vaaren. —
H. er ikke blot høist ubehagelig og generende ved sin
paatrængenhed og slikvorrenhed samt ved at tilrakke
alting med sine ekskrementer, men den er ogsaa en
meget farlig smitteudbreder baade for tyfus og kolera,
blodgang og andre indvoldssygdomme, idet den overfører
de sygdomsfrembringende bakterier fra sted til sted.
Husfred. Krænkelse af h. kan i grovere tilfælde
være en forbrydelse (indbrud, n. straffel.s § 147), som
straffes med fængsel indtil ét aar, i mindre grove
tilfælde en forseelse (ulovlig indtrængen eller forbliven,
se straffel.s § 355), som straffes med bøder eller fængsel
indtil tre maaneder.
Husguder, se Larer og Penater.
Husholdning er forbrugets ordning inden en kreds
af mennesker med fælles eller delvis fælles indtægter.
Som regel tænkes paa forbruget inden familien. Det
gjælder at faa udgifterne til at rette sig efter indtægterne
saaledes, at de fysiologiske og sociale krav kan ske fyldest
for hvert enkelt medlem. Ved en god h. bør desforuden
noget kunne opspares. H., husførselen, husstellet, besørges
som regel af kvinder. Husmoderen har at sørge for
ind-kjøb, madstel, opbevaring af mad og madvarer,
vedligehold af lintøi, klæder og indbo, samt rengjøring og vask.
nunmehrig (t) nuværende,
nunnery @ (nonne)kloster.
nu-pieds ® barbent.
nuptial @&(?) bryllups-, brude-;
egteskabelig, egteskabs-. n.s @
pi, bryllup.
nuque (g f, nakke,
nur ® bare, kun.
nur @ knast.
nurse @ amme ; barnepige ;
sygepleierske ; (fig.) fostermoder ;
nære, fostre, give die; op-,
fremelske; stryge (sagte).
nurse-child @ spædbarn;
fosterbarn.
nurse-maid © barnepige
(overordnet).
nurse-pond (e) fiskedam (for
fiskeyngel).
nursery @ barnekammer;
pleiehjem; planteskole.
nursery-garden @ gartneri =
nursery-grounds.
nursery-gardener (e)
kunst-gartner.
nursery-maid @ barnepige
(underordnet).
nursery-rhyme (e)
smaabarns-vers.
nursing (e) opfostring;
diegiv-ning; pleie.
nursling (e) pattebarn;
pleiebarn, fosterbarn.
nurture (e) næring; opfostring,
opdragelse ; nære, opføde ; opdrage,
Nuss (t) f, nød.
Nusshäher ® m, nøddeskrike.
Nussknacker (î) m,
nøddeknækker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
