- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
325-326

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Husholdningslære ... - Ordbøgerne: N - Nüster ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

325

Husholdningslære—Husitter

326

Nüster-Nutzen

Over husholdningsbudgettet og regnskabsførselen trænges
fuldt herredømme af den, som forestaar h., hvis god
økonomi skal herske. Udvides kredsen, kan der tales
om kommune- og statshusholdning.

Husholdningslære, huslig økonomi som skolefag,
se Skolekjøkkener. At være i h. vil sige at lære
mad- og husstel enten i et hjem, i et hotel eller paa en
husholdningsskole.

Husholdningslærerinder, faglærerinder i hus- og
madstel for voksne kvinder. I 1897 fremkom i Norge
forslag fra frk. H. Helgesen om uddannelse af h., og
Selskabet for Norges vel satte igang et kursus ved Berger
husholdningsskole i Asker (bestyrerinde (1909) Fredrikke
Torgersen). — I 1906 og 1907—08 afholdt Selskabet for
Norges vel kurser for h , og jan. 1909 oprettedes Statens
lærerindeskole i husstel paa Stabæk i Bærum. Skolen
staar under landbrugsdepartementet og har tiere
afdelinger for lærerinder samt en husmoderskole som
øvelsesskole. Den er internatskole og bestyres (1909) af frk.
Dina Larsen. Huslioldningsafdelingen ved frk. Bonnevies
skole i Kra. er privat. Den er dagskole og h.
uddannes for de høiere pige- og husholdningsskoler eller
for kurser.

Husholdningsskoler for alle samfundsklassers
kvinder findes i de fleste europæiske lande, dels som
dageller halvdagskoler, dels som aftenskoler, og i
landdistrikter som internatskoler. Der er kurser af forskjellig
længde, fra seks uger til to aar og mere. De teoretiske
fag er: ernæringslære, sundhedspleie, husholdningskemi,
bakteriologi, fysik og regnskabsførsel (se
Husholdnings-videnskab). De praktiske fag er mad- og husstel (s. d.),
haandarbeide, bagning og syltning, samt barne- og
syge-pleie. Fjøs-, melkestel og havebrug (botanik) samt skjøtsel
af høns, kaniner og bier kommer til i landsskolerne. —
Belgien, Storbritannien, Tyskland (Baden) og Danmark har
de fleste h. Lette-Vereins-Haushaltungsschule i Berlin og
The national training school of cookery i London hører
til de mest anseede. I Danmark er Sorø h. den første.
Husholdningsseminariet Ankerhus uddanner lærerinder og
husmødre (bestyrerinde (1909) frk. Lauridsen; lærerinde i
liusholdningsvidenskab dr. Caroline Steen). I Sverige
oprettede fru prof. Retzius den første h. i Stlim. Fagskolen
i huslig økonomi i Upsala, der har stort aarligt statsbidrag,
staar høit. Der uddannes husholdnings- og
skolekjøkken-lærerinder. — Den første h. i Norge blev oprettet 1865
paa Abildsø i Østre Aker af fru Mina Wetlesen.
Bergens-amternes h., de praktiske jenteskoler, oprettedes i
1870-aarene, og i 1880—^90-aarene oprettede Selskabet for
Norges vel h. i flere amter. Skolerne hører nu ind under
landbrugsdepartementet og kaldes ofte husmoderskoler.
Hunn husmoderskole ved Gjøvik er den første skole, som
er bygget for sit øiemed, og hvis lærerinder har faaet
en faglig uddannelse. Skolerne er internatskoler og har
bidrag af amt og stat. Der gives hele og halve fripladse.
Paa Hedemarken er tre maaneders h. uden internat.
Statsunderstøttede h. i byerne er: Drammens
husmoderskole, Norsk kvindesagsforenings fagskole i huslig
økonomi i Kra. og fru Rachlews h., Skøien pr. Kra. Alle
disse har to aarlige kurser paa fem maaneder. — Der
er i by og bygd oprettet flere private husmoderskoler
og h. med kurser af forskjellig længde og pris.

Husholdningsvidenskab kaldes under ét den række
af teoretiske fag, hvorpaa en moderne undervisning i
husholdning grunder sig. H. omfatter: ernæringsfysiologi,
husholdningskemi, bakteriologi, alm. hygiene, barnepleie.

Hushovmester (fr. maître d’hôtel, ital. majordome),
første tjener i et stort hus, der leder tjenerskabet og
styrer huset.

Husi, se Husch.

Husindustri kaldes det industrielle arbeide, som
drives i arbeidernes hjem. H. var en alm. udbredt
driftsform, før fabrikerne og storindustrien med dens udviklede
maskinteknik kom op. H. maa altsaa ikke forveksles
med husflid (s. d.). Ved h. er arbeidsordningen i alm.,
men ikke altid, den, at en driftsherre («forlægger»)
forsyner arbeideren med raastoffene, som bearbeides af
hver enkelt arbeider og hans familie for sig hjemme hos
dem selv og med arbeidsredskaber, som tilhører arbeideren,
ikke driftsherren. Undertiden optræder der mellem
arbeideren og driftsherren en mellemmand, som for egen
regning overtager bestillinger fra driftsherren, fordeler
arbeidet mellem arbeiderne, modtager de færdige varer
fra dem og udbetaler dem deres løn. Denne
arbeidsordning, der endnu i nutiden findes som en levning af
den egentlige h. (navnlig i skrædderfaget og anden
konfektion foruden i en række mindre industrier, som urmageri,
legetøistilvirkning etc.), kan lede til stort misbrug og
udpining af arbeiderne (eng. sweating-system).
lifter-at lovgivningen i alle kulturlande har taget
storindustriens fagorganiserede arbeidere under sin beskyttelse,
er turen i den nyeste tid ogsaa kommet til h.s arbeidere,
som navnlig i storbyerne levede under de elendigste
vilkaar. [Litt.: «Die deutsche Heimarbeit» i samlingen
«Schriften des Vereins für Sozialpolitik», bd. 39—42, 48,
84—88, Leipzig 1889—91, 1899—1900.1

Husitter, tilhængere af Johann Hus (s. d.), kirkeligt
parti i Böhmen. Da Hus’ død rygtedes i Böhmen,
indgik hans tilhængere et forbund til beskyttelse af
evangeliets frie prædiken. Det böhmiske folk delte sig i to
partier et husitisk og et katolsk, som snart kom i aaben
strid. I den følgende borgerkrig fik h. snart overhaand.
De bestod af to partier: de maadeholdne («pragerne»,
«calixtinerne», «utraquisterne») og de yderliggaaende
(«taboriterne», efter byen Tabor). De maadeholdne
krævede navnlig Guds ords frie forkyndelse, nadverens
uddeling under begge skikkelser og en reform af
geistligheden. De yderliggaaende anerkjendte kun, hvad bibelen
indeholdt, og forkastede ikke alene en række katolske
dogmer, men enhver hierarkisk kirkeorden og alle
kristelige fester, ogsaa søndagen. Senere vandt ogsaa
socialistiske og kommunistiske tanker indgang hos dem. Deres
fører var den tapre og dygtige Johann Zizka og efter
hans død den ligesaa fremragende Prokop den store.
Da keiser Sigismund 1419 havde arvet Böhmens krone
efter sin broder, besluttede han at udrydde kjetteriet og
sendte flere «korshære» ind i landet, men led hver gang
nederlag. Tilslut maatte Sigismund opgive at tvinge
h. ved vaabenmagt. Han indbød dem til koncilet i Basel
(s. d.), som indrømmede dem nadvernydelse under begge
skikkelser og desuden en del andre krav med visse
forbehold. Herefter faldt calixtinerne tilføie og anerkjendte
Sigismund som konge. Derimod negtede taboriterne at

Nüster ® f, næsebor,
nut (e) nød; møttrik; plukke
nødder.

Nut(e) ® f, fals.
nut-cracker (e) nøddevække
(fugl); pi, nøddeknækker,
nuten ® false,
nut-gall ® galæble.
nut-hatch, -jobber @ (zool.)
spetmeise, nøddevække

nutmeg (g) muskatnød,
nu-tête ® barhovedet,
nutid — (t) Gegenwart f — @
the present times (day); (gram.)
the present tense — ® (temps)
présent m ; notre temps, nos jours
m pl.

nutildags — (t) heut’ zu Tage,
gegenwärtig - (j^ now-a-days
-(î) auiourd’hui, à présent.

nutria (e) (sydamerikansk)
bæverrotte, coypu(skind).

nutrient, nutrimental ©,
nutritif (D, nutritive @
(er)næ-rende, ernærings-; @ ogs.
næringsstof.

nutriment ©, nutrition © &

(D f, (er)næring(sproees).

Nutschbeutel (t) m, taate.
nutting © nøddeplukning.

nutty © kjernefuld.
nütze ® nyttig.
Nutz ® m, nytte, gavn.
Nutzanwendung ® f, moral
(i fabel).

nutzbar ® indbringende,
fordelagtig, heldig.

Nutzbarmachung (t) f,
udnyttelse.

Nutzen (g m. nyUe. gagn, fordel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free