Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Husstel ... - Ordbøgerne: N - nyctalopie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nyfødt—nypetorn
331
Husvær—Huxley
332
Husvær, en gruppe lave (indtil 36 m. høie), nøgne
øer s.v. f. Herøy, Alstahaug herred, Nordlands amt. Flere
af øerne (Brasøen, Prestøen, Brynøen, H. m. fl.) er
græsklædte, ganske tæt bebyggede øer. De fleste er nøgne
og ubeboet. Paa Brasøen og H. er postaabnerier med
handelssteder, der anløbes af lokalskibe fra Sandnessjøen.
I været foregaar et rigt sommerfiske; særlig fiskes der
meget uer (rødfisk). Paa flere af øerne er der dun- og egvær.
Husz, Johann, se Hus, Johann.
Huszâr, Adolf (1843—85\ ung. billedhugger, fik sin
uddannelse i Wien, men levede siden i Budapest, hvor
han har udført flere store off’entlige monumenter. Hans
hovedverk er Eötvös-mindesmerket i denne by.
Huszt, handelsplads i det ungarske komitat
Marma-ros, ved Theiss; 8716 indb.
Husø, flere steder forekommende navn paa øer langs
Norges kyst; særlig nævnes: 1. H. straks s. f. Tønsberg,
Sem herred. Paa den 0.77 km.- store ø bor der 416
mennesker i 75 huse. — 2. H. i Træna, Nordlands amt.
Paa den 1.54 km.^ store ø bor der 207 mennesker i 36 huse.
Hutcheson [hr>’tsesdn], Francis (1694—1747), skotsk
moralfilosof, fra 1729 ansat ved universitetet i Glasgow.
1725 udgav han «Inquiry into the ideas of beauty and
virtue». Hans «System of moral philosophy» udkom
først 1755. H. antager en medfødt moralsk sans, der
virker instinktmæssig som et umiddelbart velbehag ved
den gode handling, saa dennes udøvelse ikke skyldes
det; at den gavner den handlende selv, og den ros, der
bliver den tildel, ikke skyldes den fordel, den
bedømmende har af den. Som etisk maalestok anvender H.
dog velfærdsprincipet; thi for at virke kræver den
medfødte moralske sans erfaring og iagttagelse af
menneskelige handlinger og deres virkninger.
Hutchinson [hv’isinsdn], by i de Forenede stater,
Kansas, ved Arkansaselven ; 9379 indb. (1900).
Jernbaneknudepunkt, slagterier, saltverk.
Huth, Georg (1867—), foretog fra 1897 af reiser i
Sibirien og Øst-Turkestan for at drive sproglige,
etnologiske og historiske studier. Han har bl. a. skrevet en
«Geschichte des Buddhismus in der Mongolei» (2 bd.,
1892—96).
Huth, Heinrich Wilhelm von (1712—1806), d.-n.
officer, sachser af fødsel, men blev artilleriofficer i
Hessen og ansattes i 1766 som generalløitnant i den
norsk-danske hær. I 1771 udnævntes han til chef for
artilleri-og ingeniørkorpset og til deputeret i generalitets- og
kommissariatskollegiet. H. har indlagt sig store
fortjenester af det norsk-danske forsvarsvæsen ; han indførte
et nyt skytssystem, oprettede nationale artillerikompanier
og et artillerikadetinstitut. Fæstninger udbedredes og
forsynedes med magasiner. I Norge saaledes Akershus,
Fredrikstad, Fredriksten og Kongsvinger. Som chef for
artilleri- og ingeniørkorpset fik H. i 1772 drevet igjennem
fornødne midler til militær opmaaling af strøget mellem
Enningdalen og Stene skanse og blev saaledes den første
leder af Norges opmaaling. De nærmere regler for denne
militærmaaling er fastsat i en skrivelse fra H. af 14 dec.
1773. Som leder af opmaalingen blev H. staaende, fra
1780 med støtte i en direktion, indtil 1804, da
militær-maalingen blev kombineret med en økonomisk maaling
og det hele henlagt under rentekammeret.
Hutten, Ulrich von (1428—1523), t. humanist, ridder,
var som gut kommet til klosteret Fulda for at blive munk,
men flygtede derfra og begyndte et omflakkende liv,
som bl. a. førte ham til Italien. Han blev grebet af
humanismen, hvormed han forbandt en varm
nationalfølelse og et glødende had til paven og munkene, i hvem
han saa undertrykkerne af kirkelig frihed og den tyske
nation. Reformationen hilste han med begeistring, navnlig
paa grund af dens kirkepolitiske og nationale program:
derimod havde han mindre forstaaelse for dens religiøse
indhold. 1517 blev han laurbærkranset af keiser
Maxi-milian som digter. Han skrev en række digte og
«dialoger» med bidske angreb paa pavedømmet og
klosterlivet og senere polemiske skrifter paa tysk i samme
aand. Hans urolige aand førte ham fra sted til sted; en
tid traadte han i tjeneste hos erkebiskop Albrecht af
Mainz, som gjaldt for at være en ven af humanisterne,
senere traadte han i forbindelse med Frans af Sickingen,
men forlod ogsaa ham, og flakkede derefter om, indtil
han kom til Zürich, hvor Zwingli tog sig af ham. Han
døde i fattigdom paa en ø i Ziirichersjøen. Om hans
forhold til skriftet «Epistolæ obscurorum virorum» s. d.
Hutter, Leonhard (1563—1616), luthersk teolog,
1594 docent i Jena, 1596 professor i Wittenberg, en af
de mest fremragende repræsentanter for den strenge
lutherske ortodoksi og en ivrig modstander af philippismen
(s. d.) og calvinismen. K. Hase kaldte af dtn grund sin
fremstilling af den gammellutherske ortodokse dogmatik
«Hutterus redivivus».
Hutton [hv’idn], Charles (1737—1823), eng.
matematiker, prof. i matematik i Woolwich, senere medlem
af Royal society og en tid lang selskabets sekretær. Han
beskjeftigede sig væsentlig med aritmetiske undersøgelser.
Hutton [hv’toii], James (1726—97), skotsk geolog,
studerede først medicin, men levede siden som
privatmand sysselsat med geologiske studier. Han er en af
geologiens grundlæggere. Han lærte, at granit og andre
eruptive bergarter er brudt frem fra jordens indre i
glødeflydende tilstand. Denne plutoniske teori stod i
sterk modsætning til den da herskende neptunistiske.
Hans hovedverk, «Theory of the earth» (2 bd.,
Edinburgh 1796), forblev til en begyndelse upaaagtet. Hans
elev Playfair bidrog ved sit berømte arbeide
«Illustrations of the Huttonian theory» (1802) meget væsentlig
til, at bans lære trængte igjennem.
Huvestad, Tollef Olsen (1761—1847),
eidsvolds-mand, f. i Skafsaa sogn i Telemarken, omgangsskolelærer;
gaardbruger paa H. i Lardal fra 1794, mødte paa
rigsforsamlingen paa Eidsvold 1814 og paa stortingene 1818
—24 som repræsentant for Bratsberg amt; deltog i
kroningsdeputationen til Stockholm.
Huxley [hv’ksli], Thomas Henry (1825—95),
be-kjendt eng. naturforsker. Efter at have studeret medicin
i London deltog han 1846—50 i en ekspedition til
Australiens nord- og østkyst, hvor han ivrig studerede havets
lavere dyreverden; udgav som resultat heraf «The Oceanic
hydrozoa» (1859). Blev 1855 professor i naturhistorie
og senere i biologi, fysiologi og sammenlignende anatomi
ved forskjellige af Londons store colleger; gik efterhaanden
mere og mere over til studiet af hvirveldyrenes anatomi
og stillede sig herunder i skarp opposition til sin ældre
nyfødt - ® neugeboren - ©
newborn — ® nouveau-né.
nygift - ® neuvermählt - (ê)
newly married — (f) nouveau
marié, nouvelle mariée.
nyhed - (t) Neuheit, Neuigkeit
f — (g) newness, recency, lateness ;
(noget nyt) a novelty; (en n.) a
piece of intelligence, of news - (f)
nouveauté; fraîcheur f; caractère
(m) récent ; (efterretning) nouvelle f.
nykke - (t) Laune, Grille,
Mucke f - @ crotchet, fancy, freak,
whim — (g) caprice m, fantaisie f.
nylig — @ neulich, vor kurzem,
kürzlich, jüngst — (e) lately,
recently — (f) dernièrement,
nouvellement, récemment,
nymaane se ny.
nymfe - ® Nymphe f — @
nymph — ® nyrrtphe f. Se ogs.
puppe.
nymodens — D neumodisch,
modem — (e) fasliionable ;
(nedsættende) newfangled — (î) à la
(dernière) mode.
nymphæa ©, nymphéa® m,
nøkkerose.
nymphomane (f) mandgal.
nymphomania ©,
nymphomanie (D f, mandgalskab,
nymphose (f) f, forpupning,
nynne - ® trillern, trällern,
leise singen, summen — © croon
- (f) fredonner.
nypetorn — (t)
Hagebuttenstrauch, Hagedorn m — © (dog-)
briar — ® églantier m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
