Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huy ... - Ordbøgerne: N - nyperose ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
333
Huy—Hval
334
nyperose—nysølv
Thomas Henry Huxley.
samtidige Owen. 1864
udliom «Evidence as to
man’s place in nature»,
som vakte betydelig
opsigt, idet her for første
gang Darwins lære
udtrykkelig anvendtes paa
mennesket; han paaviser
her, hvorledes de høiere
aber i b^^gning slutter
sig na^rmere til
mennesket end til de lavere
aber. H. virkede meget
for udviklingen af saavel
den lavere som den høire
undervisning i sit land.
Ved siden af talrige
anatomiske og fysiologiske
arbeider udgav han en
betydelig række essays.
Mest kjendt er :
«Elementary atlas of comparative osteology» (1864), «The physical
basis of life» (1868), «Science and culture, and other
essays» (1881), «Essays on some controverted questions»
(1892), «Evolutions and ethics> (1893). 1900 udgav hans
søn «Life and letters of Th. H. Huxley». Samme aar
reistes der ham et mindesmerke i London og 1902 et i
hans fødeby Ealing.
Huy [y’i] (flamsk Hoey), by i Belgien, prov. Lüttich
ved Maas, 14 093 indb. (1905). H. har gotisk kirke,
høiere skoler, kulgruber, jern- og kobberverker og livlig
industri. I en af forstæderne laa det af Peter af Amiens
grundede kloster Neumoustier, hvis prior han var til
sin død, og hvor han ogsaa begravedes. H. havde siden
det 11 aarh. en betydelig metal- og klædesindustri og
spillede en vigtig rolle i hertugdømmet Lüttich’s historie
i slutningen af middelalderen. H. er flere gange blevet
erobret af englænderne og franskmændene.
Huygens [høylidns] (H u g e n i u s), C h r i s t i a n (1629
—95), holl. matematiker, fysiker og astronom, søn af
nedenn. Gonstantijn H.,
var født i Haag og
uddannedes som jurist.
I 1666 kaldtes han af
Ludvig XIV til Paris som
medlem af det netop
stiftede
videnskabsakademi, men vendte 1681
tilbage til Holland. Størst
fortjeneste har H. indlagt
sig i mekaniken. Hans
« Horologium
oscillato-rium» (1673) gav lovene
for legemers bevægelse
i cirkelformede baner,
lovene for stød m. m.
H. var den første, som
konstruerede et pendelur
(1656). I Optiken har
han grundlagt bølgelæren,
som vistnok længe blev
trængt tilbage af Newtons emissionsteori, men senere
fuldstændig har seiret over denne. Han undersøgte lysets
dobbeltbrydning og forbedrede kikkerten. 1655 opdagede
han Saturns ring og en af dens maaner. I matematiken
gav han teorien for evolute og evolvent, grundede sand
synlighedsregningen, skrev om kjedebrøk, cycloiden m. m.
Det holl. videnskabsakademi udgiver fra 1888 hans
samlede verker. Hidtil er kommet 11 bind. J. Bosscha har
skrevet hans biografi (1895, ogsaa paa tysk, Leipzig).
Huygens [høyli9ns], Gonstantijn (1596—1687), holl.
digter og statsmand. H. er en af de bedste lyriske
digtere i hollandsk litteratur i det 17 aarh. Hans digte er
holdt i en blomstrende sententiøs barokstil; de er
udgivet i en samlet udgave under titelen «Korenbloemen»
(1658). Som politiker var han tilhænger af Oranierne
og var sekretær hos tre statholdere: Fredrik Henrik,
Vilhelm II og Vilhelm HI. H. var en elegant latiner og
har skrevet sin selvbiografi baade i hollandske og
latinske vers. Hans memoirer udkom i Haag 1883.
Huygens’ princip [høyJ^^ns -]. I sin lysteori antog
Christian Huygens (s. d.), at lyset var bevægelse i et yderst
fint og letbevægeligt stof, æteren. Bevægelsen udbreder
sig til alle sider fra det lysende punkt, og de punkter i
æteren, som samtidig naaes af bevægelsen, danner en
saakaldt bølgeflade, som vokser i omfang, jo længere
bevægelsen skrider frem. H. p. bestaar nu deri, at ethvert
punkt i en bølgeflade betragtes som udgangspunkt for
en ny elementærbølge, og bølgen i et senere stadium
er en flade, som omhyller disse elementærbølger. Denne
betragtningsmaade kan forklare lysets refleksion,
brydning og retlinjede gang. I den strengere formulering,
det har faaet ved Fresnel (1816) og Kirchhoff (1882),
forklarer det fuldstændig ogsaa interferens, diffraktion og
har faaet den allerstørste betydning i Optiken.
Huysmans [yismån el. yismå’s], Jo r ris Karl (1848
—1907), fr. forfatter, en betydelig og underlig litterær
kunstner; tilhørte en flamsk malerfamilie. Var først i
finansdepartementet, senere helt litterat. Debuterede
1874 med skisserne «Le drageoir aux épices». Saa fulgte
bl. a. «Marthe», «Croquis parisiens», «En ménage»
(«Samliv», dansk, 1891), «Un dilemme» («Bryderier», d., 1891),
«A vau-l’eau», «A rebours» (med den berømte figur
Des Esseintes, den trætte mand). H. begyndte som sterkt
pessimistisk naturalist og gik længe i Zolas skole. Men
saa svinger han som G. dé Maupassant o. a. over til det
mystiske, magiske, okkulte: «La-bas» (1891). Og tilslut
blev han katolik: «En route» (1895), «La cathédrale»
(1898) o. fl. Udgav ogsaa en række kunstkritiker over
impressionismens malere. [Litt.: «Bevue de Paris» (1908),
Johs. Jørgensen (som er sterkt paavirket af H.), «Essays»
(Kbh. 1906), Mortensen, i «Ord och Bild» (1908).]
Huy sum [høy’zøm], Jan van (1682—1749), holl.
maler, har især vundet berømmelse ved sine elegante
og fint gjennemførte blomsterbilleder. Et af hans
arbeider, som tilhørte stiftamtmand de Thygeson paa Skøien,
Østre Aker, hvorfra det senere er havnet i Kunstmuseet
i Kjøbenhavn, har givet Wergeland motivet til «Jan van
Huysums blomsterstykke».
Hval, Andreas Henriksen (1848—), n. prest;
var 1869—76 lærer, blev 1876 stiftskapellan paa Hamar,
1877 resid. kap. til Søndre Odalen, 1880 kst. prest ved
Christian Huygens.
nyperose — ® Hagerose f —
© dog-rose - (f) églanUne f.
nyre - ® Niere f - @ kidney;
(bibelsk) rein — ® rein; (som mad)
rognon m.
nyresten — ® Nieren ,
Lendenstein m - © nephritic stone;
(med.) renal calculi pl - (î) calcul
(m) rénal.
nyresygdom — ® Nieren-
krankheit f - (g) kidney disease;
nephralgy — (f) maladie (f) des
reins.
nys se nylig.
nys : faa n. om — (t) Kenntnis
(Wind) von etw. bekommen — (î^
get an inkling of - ® avoir vent
de; être averti de (qc).
nyse — ® niesen — @ sneeze
- ® éternuer.
nysen, nysing — ® Niesen n
— sneezing, sneeze — ®
éter-nuement m.
nysepulver — ® Niespulvern
- @ sternutatory powder — ®
poudre (f) sternutatoire.
nysgjerrig - ® neugierig
-(g curious, inquisitive, prying
-(D curieux.
nysgjerrighed — ® Neu-
gierde) f ~ (g) curiosity,
inquisi-tiveness - ® curiosité f.
nysilet — (t) frisch - (e) new
— ® nouvellement coulé.
nysne — ® frisch gefallener
Schnee, Neuschnee m — @
new-fallen snow — (g neige (f) récente
(fraîchement tombée).
nysølv — ® Neusilber n - ©
albata, argentan, British plate,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
