Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huy ... - Ordbøgerne: N - nyperose ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
335
nytaar—næpe
Trondhjems strafanstalter. H. repræsenterede Trondhjem
paa stortinget 1890—94. Har redigeret den Norske kirkes
presteforenings generalforsamlingers forhandlinger.
Hvalaat, se Kril.
Hvaler (tidligere benævnt H v a 1 ø e r n e), herred i
Smaalenenes amt, s. f. Fredrikstad, 86.39 km.^ med 3927
indb. (deraf 549 svenskfødte); 45.58 pr. km.’^ Herredet,
der udelukkende bestaar af øer (hvoriblandt Kirkøen 26
km.^ Vesterøen 15 19 km.’^, Spjærøen 7.9 km.^, Asmaløen
8.93 km.2 m. fl.), ligger ved indløbet til Kristianiafjorden
paa fjordens østside. Det grænser mod sydøst til Sverige.
Herredet svarer til H. prestegjeld og sogn. Øerne er
lave, træbare og smaaknausede med høider optil 66 m.
(Skjelsbuveten paa Vesterøen og Botnerveten paa Kirkøen).
Indimellem fjeldknauserne er der smaa dyrkede partier
med frodig græsvekst. Kysterne er sterkt indskaaret,
og øerne er adskilt ved trange skjæropfyldte sund og
fjorde. Længst mod syd og vest ligger de smaa
isolerede øgrupper Tisler med Heia og Torbjørnskjær.
An-gaaende eiendomsretten til de syd for Heia liggende
fiskegrunde Grisebaaerne (hummerfiske) har der i
længere tid været tvist mellem Norge og Sverige. Ved
kjen-delse i Haag af 24 okt. 1909 af den til tvistens
afgjø-relse nedsatte voldgiftsdomstol er imidlertid Grisebaaerne
henlagt til Sverige. Denvigtigste næringsvei ved siden af
jordbrug med havebrug og hønseavl er fiskeri. Udbyttet
af fiskerierne opgives for 1907 til 427 927 kr., deraf
falder 204 680 kr. paa storsildfiske, 27 500 kr. paa
brislingfiske, 45 400 kr. paa makrelfiske, 65 919 kr. paa
hummerfiske. Der er flere stenhuggerier; et salteri. En ikke
uvæsentlig indtægtskilde for herredet er udbyttet af
landliggere, særlig fra P^redrikshald og Fredrikstad. Paa
sydspidsen af Kirkøen er Homlingen fyr og i vest
Torbjørnskjær fyr. Paa Akerøen, syd for Vesterøen, har der
været befæstninger, der nedlagdes 1807. I 1814 besattes
Hvaløerne af svenskerne. H. staar i dampskibsforbindelse
med Fredrikstad, Fredrikshald og Strömstad i Sverige.
Faa oldtidslevninger. H. sparebank, oprettet 1859.
Antagen formue 1908 2 348 600 kr., indtægt 863 620 kr.
Hvaler og hvalfangst. H. er pattedyr, varmblodige
dyr, som føder levende unger, som de opammer med
melk. Deres legemsform er meget lig fiskenes, fordi
denne form passer bedst til det liv i sjøen, som de
stadig fører. De er nemlig hele sit liv uafhængige af
landjorden og fødes, lever og dør i vandet. Istedetfor
den lodrette halefinne, som er fiskene egen, ender h.s
hale i en vandret, brusket svømmefinne. Baglemmerne
mangler, og forlemmerne er omdannet til store
skovl-formede luffer, hvormed dyret balancerer i vandet, og
hvormed det ogsaa tildels styrer. Da h. som alle andre
pattedyr aander ved hjælp af lunger, maa de stadig med
større eller mindre mellemrum op til havets overflade
for at aande. Kroppen er ganske glat og uden haar,
undtagen lidt omkring munden hos enkelte arter. Under
huden er der et tykt spæklag, hvis hensigt dels er at
isolere dj^ret mod temperaturforandringer, dels til at
tjene som reservenæring i knappe tider og endelig til
at gjøre dem letflydende i vandet. H. føder én unge
ad gangen. De større arter gaar sandsynligvis temmelig
længe drægtige, og deres formerelse er sandsynligvis ikke
hurtig. H. befolker alle verdenshave og deres bugter i
Hvalaat—Hvaler
336
et stort antal arter. De forskjellige arter er ofte meget
forskjellige i udbredelse og levevis og fremfor alt
forskjellige i størrelse og bygning. H.s store gruppe kan
deles i to slags h., som er vidt forskjellige i bygning og
karakter, nemlig tand-h. og barde-h. Tan d-h. er for
det meste smaa h. Bare enkelte arter er meget store.
De er altid forsynet med tænder, som regel store,
kraftige tænder, og de er næsten alle rovdyr, som ernærer
sig af fisk og andre dyr, hvis størrelse i forhold til deres
egen er betydelig. Næsten alle arter har en kraftig,
brusket rygfinne. Den anden gruppe af h. er de saak.
barde-h. De er saagodtsom alle meget store, oftest over
25—30 fod lange. Enkelte arter er optil 80—90 fod lange.
De har tænder kun i fostertilstanden. Efter fødselen
udvikler de istedetfor tænderne de saak. barder (s. d.). Af
disse barde-h. findes der igjen to store grupper, nemlig
de sletbagede h., som mangler rygfinne og er kort og
plumpt bygget, og finhvalerne, som alle har
rygfinne og som regel er slanke og langstrakte. Af tand-h.
der bebor vore farvande, kan fornemmelig merkes
delfinerne. Den almindeligste art af disse er den lille nise
el. ise (phocæna communis). Den bliver optil 6 fod lang.
Opholder sig hovedsagelig i fjordene og i større eller
mindre nærhed fra kysterne. Lever hovedsagelig af
smaasild og følger denne. Forekommer fra Hvidehavet
til Grønland. Sydover findes den langs Europas kyst
til Frankrige og er meget alm. i Østersjøen. Er hos os den
almindeligste delfin. Af springere har vi tre arter, nemlig
den spidsnæsede delfin (delphinus delphis); 6—7
fod lang, alm. fra Danmark og sydover i Europa; ogsaa
ved Amerikas kyster er den alm. og har i det hele
sandsynligvis en stor udbredelse i verden. Hos os sjelden. Den
almindeligste springer er hos os h v i d s k j æ v i n g e n (d.
acutus), som forekommer i uhyre stimer til visse aarstider
langs eggene og helt opover i Finmarkshavet. Kun sjelden
kommer større stimer af den ind i fjordene og
skjær-gaarden. Den er optil 10—12 fod lang. Mindre flokke
sees gjerne om sommeren under sildefisket. Hvidnæsen
(d. albirostris) er paavist ved Norges kyst nogle faa gange,
saaledes i Lyngen, i Trondhjemsfjorden og ved Bergen.
Grin d-h. (globiocephalus melas) er ca. 26 fod lang, har
lange, spidse luffer, but hoved. Forekommer ved
Spitsbergen, Baffinsbugten. Kjendes fra Danmark, Belgien,
af og til ogsaa Middelhavet. Talrigst forekommer den i
vore farvande ved Færøerne, hvor en aarlig
tilbagevendende fangst fra gammel tid har været drevet. Findes
ogsaa af og til i store flokke ved Norges kyster.
Spækhuggeren (staurhynningen) (orca gladiator) er den
største af alle delfiner, som forekommer i vore
farvande. Bliver, optil 30 fod lang. Hannerne har en optil
meterhøi triangelformet rygfinne, der paa lang afstand
gjør fisken kjendelig. Fra denne høie rygfinne, der seet
for- eller bagfra minder om en opreist staur, er ogsaa
fiskernes navn staurhynning el. staur-h. afledet. Den har
en vid udbredelse. Hos os er den almindeligst at se under
det store vaarsildfiske ved Haugesund og i Nordre
Bergenhus amt. Den gaar der fredelig ud og ind mellem
den tætte flaade af fiskerbaade og spiser sild.
Anderledes er den, naar den forfølger laksen, eller naar den
af og til angriber sælerne. For disse dyr er den paa
grund af sin hurtighed og sine frygtelige tænder en
packfong — ® argenton; ruolz m.
nytaar - ® Neujahr n — ©
new-year — ® nouvel(le) an(née)
m (f).
nytaarsaften, -dag — ®
Neu-jahrsabend, - tag m — (e) new-year’s
Kve, Day — (f) veille (f) du nouvel
an, jour (m) de l’an.
nytte — (t) Nutzen, Vorteil,
Gewinn m — (e) advantage, bene-
fît, use, utility; (turn to) account
- (D utilité; (fordel) avantage,
profit; (udbytte) fruit; (gjøre n.)
être utile; (til hvad n.?) à quoi
bon? (til ingen n.) cela ne sert à
rien.
nytte vb — (t) nützen,’nutzen ;
frommen; helfen; (be) benutzen
- (e) be of use ; (det n.r ikke) it is
no use; (be-) avail himself of, turn
to account; use - ® être utile
(bon), servir, profiter (à); user de,
employer.
nyttemoral - (t)
Nützlichkeitssystem, prinzip n — @
utilitarianism — (F) utilitarisme m.
nyttig - (t) nützlich, dienlich
- (e) profitable, serviceable, useful,
of service (use) — (?) utile, bon;
avantageux.
næ — ® der abnehmende Mond
- @ wane (of the moon) — ®
déclin, décours m.
nænne — (t) über’s Herz
bringen - © find it in his heart to . . .
- ® avoir le cœur (courage) de.
nænsom — (t) schonend — @
lenient - (î) doux, indulgent,
næpe — ® Rübe f — © turnip
- (î) turneps m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
