Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvalfredning ... - Ordbøgerne: N - nærsynt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
341
Hvalfredning—Hvede
342
nærsynt—næshorn
Hvalfredning, se Hvaler.
Hvalguano, se Guano.
Hvalkjødmel tilberedes af livalkjød og er et alm.
anvendt kraftfoder, som skiller sig fra dem, der stammer
fra planteriget, deri, at det ikke indeholder kulhydrater,
men væsentlig eggehvidestoffe og fedt. Indholdet af
fordøielig eggehvide regnes at være omkr. 50 pet., af
fedt omkr. 18 pet. H. har en noget stram lugt, især
naar det ikke er lavet af helt friskt materiale; derfor
maa dyrene vænnes til dette foder, før de vil spise det.
I en godt sammensat foderblanding, sammen med andre
passende fodermidler, kan h. bruges i ganske store
mængder til melkekjør uden at udøve nogen merkbar
uheldig indvirkning paa melkens beskaffenhed.
Hvallus (cyamiis), siegt af
ringkrebs (amfipoder), som lever snyltende
hos hvaler, gnavende paa deres lykke
overhud. Legemet er meget
eiendommelig formet, idet bagkroppen er
reduceret til en liden tap og de seks frie
kropsringe trukket ud til siderne i
lange forlængelser, som bærer
lemmerne, de tre bagerste par lemmer
er kraftige kloben.
Hvalolje, hvaltran, se Tran.
Hvalpesyge, se Hundesyge.
Hvalrav, se Spermacet.
Hvalros (trichechus rosmarus) tilhører en familie af
sælernes orden og udmerker sig fremfor andre sæler
væsentlig derved, at overkjævens hjørnetænder er
overordentlig forlænget. Fortanden mangler hos de voksne
dyr i underkjæven. I overkjæven er kun én fortand
paa hver side. Kindtænderne er fem i hver kjæve, men
de inderste
forkrøbles.
Familien har
bare denne
ene siegt og
art,
hvalrossen. Dyret
tilhører
saa-godtsom alle
arktiske
kystfarvande og er
udbredt
saa-vel paa den
atlantiske
side som paa
Stillehavsiden
af Ishavet. —
Stillehavets form er noget forskjellig fra den atlantiske
og regnes af enkelte forskere for en egen art (t. obesus).
H. naar en længde af 6—7 m. og en vegt af optil 1500
kilogram. Stødtænderne kan blive over ^ 2 m. lange.
De er størst og tykkest hos hannen, som forøvrigt altid
er bet^’-delig større end hunnen. Legemsformen ligner i
det hele sælernes; men hovedet er paa grund af det
eiendommelige tandsæt anderledes bygget. Snuden er
oppustet og meget bred og forsynet med svære veirhaar.
Lufferne kan (som øresælernes) anvendes til gang paa
land og paa isen. H. er som nævnt et kystdyr. Dens
næring bestaar af muslinger, som den med stødtænderne
graver op af bunden, og dette kan kun ske paa relativt
grundt vand. Dens udbredelse er nu paa den atlantiske
side af Ishavet blevet indskrænket ved en sterk fangst.
Det er nu sjelden at træffe h. før i det nordlige
Spitsbergen, paa Frans Josefs land samt i Karahavet paa
østsiden af Novaja Semlja. Som en sjeldenhed
forekommer den endnu af og til i Finmarkens og Tromsø
amter, hvor ifølge R. Collett fire individer blev sikkert
paavist mellem 1870 og 1897. Ifølge Strøm, «Søndmørs
beskrivelse» (1762) saaes h. paa Søndmørs kyst. Dyret
jages hovedsagelig for sin tommetykke huds skyld. Spækket
er ogsaa værdifuldt, og endelig er tænderne, der leverer
fint elfenben, ogsaa af en ikke ringe værdi. Jagten paa
h er, hvad enten den fanges med rifle eller med harpun,
aldrig ufarlig. H. er udmerket skildret af Fridtjof Nansen
i hans bog «Fram over Polhavet».
Hvalskrotfjeld, se Bræ.
Hvalsmoen, ekserserplads for ingeniørvaabenet paa
et fladt nes paa sydøstsiden af Randselven straks
nordøst for Hønefoss, Norderhov herred. Ved H. er
stoppested paa Bergensbanen og veibro over Randselven.
Hvaløerne, se Hvaler.
Hvamsfoss, vandfald (2.4 m.) i Numedalslaagen, n.
f. Kongsberg, opgives at repræsentere 260 eff. hk., der
ved udbygning kan bringes op i 980.
Hvangho, se Hoangho.
Hvarrerne, se Flyndre.
Hvass, Frants (1824—90), d. landøkonom og jurist,
1851—64 ansat i justitsministeriet, senere
eiendoms-besidder ved Randers, hvor han kom til at øve en stor
og gavnlig, organisatorisk landøkonomisk virksomhed,
navnlig for oprettelse af husdyravlsforeninger. H. var
desuden en anseet personalhistoriker og en flittig forfatter.
Hvede (triticum), siegt af græsfamilien, bestaaende af
énaarige eller fleraarige arter med flade blade og et
tosidigt blomsteraks. 5 arter er vildtvoksende i Norge, af
disse er kveken (t. repens) den almindeligste og som
følge af det rigt forgrenede stængelsystem nede i jorden et
meget besværligt ugræs i haver og akre. H. er
en af de ældste kulturplanter; den var dyrket
i Asien for ca. 5000 aar siden. Den maa siges
at være menneskehedens vigtigste brødkorn, og
den har vistnok en større udbredelse end nogen
anden kornart. Dens nordgrænse gaar i Norge
op til over 65 ^ n. br-, i Rusland til 60 -, i Amerika
til 50 \ I Nordamerika er h. dyrkningen i stadig
stigende, og derfra er stor h.-udførsel; ligeledes
udføres h. fra Australien. De h.-udførende lande
i Europa er især Rusland og Ungarn. Norge
indfører, ligesom vore nærmeste nabolande, en
hel del h. Det samme gjælder England og
Frank rige. H.-avlen i Norge gaar neppe op til
100 000 hl. eller 80 decitons om aaret.
Verdens-avlen er 6—700 mill, decitons. — Af de dyrkede
arter er det kun almindelig h. (t. vulgare),
som har betydning for os. Af den findes mange
varieteter; en af de mere kjendte er
sqare-head-h., en lys, glat kolbe-h., indført fra
Skotland. H. er en fordringsfuld kornart, stiller
navnlig store krav til sommervarmen og dyrkes
proper person to — ® le plus
proche; (le plus) prochain; (en at
de n.e dage) un de ces jours-ci
prochainement • (paa det n.e)
presque; à peu près; (snarest) plutôt.
nærsynt - ® kurzsichtig - (e)
near-, short sighted; (sbj myope —
(f) myope; qui a la vue basse,
nærsynthed — (^ lUirzsichtig-
keit f - (e) shortsightedness — (g
myopie f.
nærvær(else) - ® Gegenwart,
Anwesenheit f — (e) presence:
attendance (at) - (g présence f.
nærværende (skrivelse) — (t)
Gegenwärtiges n — @ (by) these
lines, this - ® la présente f.
næse — ® Nase f; (have ben
i n.n) Haare auf den Zähnen haben;
(tage ved n.n) einen anführen ~
(e) nose; (tæft) ogs. scent; (faa en
lang n.) be disappointed; (tage ved
n.n) humbug, take in; (have ben
i n.n) have plenty of backbone (a
will of his own) — ® nez ; (faa
en lang n.) avoir un pied de nez;
(tage ved n.n) escroquer, duper.
næseblod, -blødning ~ ®
Nasenbluten n - (e) bleeding at
the nose, nosebleed — (?)
saignement (m) du nez.
næsebor — (t) Nasenloch n —
(ê) nostril - (f) narine f.
næselyd — (t) Nasenlaut m —
© nasal (sound), nasalitv — ©son
(m) nasal; nasale f.
næshorn — ® Nashorn,
Rhinozeros n — (e) rhinoceros — (?)
rhinocéros m.
Hvallus (cijamiis).
(Linjen tilhøire viser
naturlig størrelse.)
Hvede
(triticum
vulgare).
Hvalros (trichechus rosmarus).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
