- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
349-350

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvirvelsøilen ... - Ordbøgerne: N - nødhjælp ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

349

Hvirvelsøilen—Hvoslef

350

h. er tarmkanalens forreste parti (svelget)
gjennem-boret af spalter (g j e 11 e s p a 11 e r), gjennem hvilke der
stadig drives en vandstrøm; i spalternes vægge (gj
elle-buerne) forløber blodkar, som i regelen løser sig op i
et fint kaarkarnet i egne dannelser (gjeller, s. d.); gjennem
disses fine hud foregaar gasvekslen mellem blodet og
vandet. Gjellespalter anlægges ogsaa hos de høiere
luft-aandende h., ligesom karsystemet i sit anlæg præges af
gjellebuesystemet (se ogsaa art. Descendensteorien);fra
krybdyrene af kommer der dog ikke mere gjeller til
udvikling, og spalterne lukkes i løbet af fosterlivet.
Aande-drættet kommer her til at foregaa gjennem lunger,
som i sit anlæg er homologe med fiskenes svømmeblære
og dannes ved udbugtning fra tarmkanalens forreste del.
H. besidder ligesom ledormene og leddyrene en leddeling
eller segmentering (metameri) af legemet; men medens
der hos de to sidste grupper er en tydelig ydre
segmentering, viser den sig hos h. kun i de indre dele,
muskulaturen, skelettet, nervesystemet og delvis karsystemet;
saalænge akseskelettet bestaar af den elastiske rygstreng,
er det uleddet; først naar det bygges op af brusk og
ben, optræder segmenteringen. Segmenteringen er tydeligst
hos de laveste h. samt hos de øvrige under fosterlivet,
men forviskes hos disse senere ved den ulige udvikling
af legemets dele. Eftersom de er i besiddelse af en
hovedskalle (s. d.) eller ikke, deles h. i to understammer:
acranierne og de craniote h. Til de egte acraniote
h. hører kun lancetfiskenes lille siegt (s. d.); der gives
dog andre dyregrupper, som i sin bygning viser
tilnærmelser til chordaterne og da særlig til acranierne; af
saadanne kjendes enkelte spredte ormlignende former,
som lever i havet og sammenfattes under benævnelsen
enteropneusta (tarmaandere); disses mest typiske
repræsentant er balanoglossus (s. d.). Af langt sikrere
natur er slegtskabet med h. hos sækdyrene (s. d.). De
craniote h. folder i seks klasser : 1. Gyclostomer
eller tvermundede regnes af mange til fiskene, men
adskiller sig fra disse bl. a. ved mangelen paa lemmer
og egte tænder; 2. fiske (pisces); 3. pa.dder(amfibier);
4. krybdyr (reptilier); 5. fugle (aves); 6. pattedyr
(mammalia). S. d. art. De tre første klasser (hos hvem
udviklingen typisk foregaar i vandet) sammenfattes til
a n a m n i e r n e, de tre sidste (hvis fostre besidder en
amnion eller vandhinde) til de a m n i o t e h.

Hvirvelsøilen er hos mennesket sammensat af hals-,
bryst- og lændehvirvlerne, korsbenet, halebenet og de
mellemliggende bruskskiver. H. danner en S-formet
krumning, idet hals- og lændehvirvler staar i en fortil
konveks bue, medens ryghvirvlerne og den nederste del
af h. danner en fortil konkav bue. Bagtil og ud til
siderne staarh.-tappe (se iøvrigt Menneskets anatomi).

Hvirvlere, se Gyrinus.

Hvitâ, Hvidaa, fordi vandet er melkefarvet af
jøkelleret, kaldes flere elve paa Island. Størst er: 1. H.
i Arnessysla, der kommer fra østranden af Langjøkull,
løber mod s.v. og v., faar mange tilløb, deriblandt fra
Thingvallasjøen; den bærer derpaa navnet Olfusa og
munder ud i en lagune v. f. Eyrarbakki — 2. H. i
BorgarfjorÔur, der kommer fra Langjökull og
Ein’ks-jökull, faar mange store tilløb og bliver en mægtig strøm ;
den fører meget 1er og grus med sig, saa fjorden er

nødhjælp—nødtørft

fyldt af sandbanker; i gamle dage kunde skibene løbe
op ad H.

Hvitebjørn, gaard i Oppegaard sogn, Akershus amt,
af 36 skyldmark, der siden 1694 har været forenet med
det store Ljansgods (s. d.).

Hvitfeldt, se Huitfeldt.

Hvitsten (opr. Hvitasteinn), ladested paa østsiden af
Kristianiafjorden, Vestby herred, Akershus amt. H., der
i 1870 havde 179 indb., havde i 1907 120 indb.; det
ligger opefter en brat fjeldside med trange, bakkede
gader. Bebyggelsen er uregelmæssig og bestaar af smaa,
nette træhuse. Der er et kapel. H. omtales i første
halvdel af det 17 aarh. som et handelssted under Sands
toldsted. Der udskibedes i begyndelsen af forrige aarh.
adskillig trælast, især til Holland. I 1817 udførtes der
saaledes 1254 læster trælast. Stedet har nu kun ringe
handelsvirksomhed, men er et meget søgt
landopholdssted for Kristianiafolk.

Hvitting (gadus merlangiis), torskeart, udbredt fra
Portugal til Nordkap. Se Torskefiske.

Hvittingfoss (skrives ogsaa Vittingfoss), vandfald
(19 m.) i Numedalslaagen, v. f. Holmestrand. H., der
for tiden (1909) opgives at repræsentere 2375 eff. hk.,
antages ved udbygning at kunne bringes op i 8100. Ved
H. ligger det store H. brug (træsliberi, papirfabrik og
mølle). Bruget har gjennem H.-banen (24 km. lang,
aabnet 1902) forbindelse med Holmestrand og gjennem
Eidsfossbanen med Tønsberg.

Hvittisbofjärd, se A hl ai n en.

Hvoslef, Fredrik Waldemar (1825—1906), n.
biskop. Begyndte efter sin teologiske eksamen at læse
finsk for at gaa til Finmarken og blev i 1851 sogneprest
til Kautokeino, hvor han, trods personlig overlast under
religionsoptøierne, tappert holdt stand mod de
opfanati-serede finner til 1857, da han blev seminarbestyrer
paa Tromsø. Her virkede han meget for uddannelsen
af finskkyndige lærere. I 1861 blev han stiftsprovst og
i 1868 biskop i Tromsø stift. I 1876 søgte han sig
sydover og blev sogneprest til Lier; i 1881 valgtes han til
biskop i Bergen, hvor han virkede til 1898, da han
tog afsked.

Hvoslef, Hans Henrik (1831—), n. apoteker og
videnskabsmand; tog apotekereksamen 1852, studerede
senere farmaci og kemi i Göttingen under prof. Wöhler
og erholdt her den filosofiske doktorgrad for en
afhandling om fosformetaller. Arbeidede derefter ved
universitetets kemiske laboratorium under prof. Strecker og var
1860—61 ansat som docent i kemi ved universitetet,
men vendte saa tilbage til Kra., hvor han var første
amanuensis i kemi ved universitetet 1862—67.
Sidstnævnte aar aabnede han med bevilling apoteket
Nordstjernen. Var i en aarrække medlem af den
farmaceutiske eksamenskommission og holdt som saadan
forelæsninger i farmaci ved universitetet. Fungerer som
departementets kemiske konsulent og har siddet i en
række kommissioner og komitéer, bl. a. til behandling
af toldspørsmaal og til udarbeidelse af den norske
farmakopø (2—4 udg.). Var i 1858 med at stifte den
Farmaceutiske "’forening, hvis første formand han var.
Ligeledes deltog han i stiftelsen af den Norske
apotekerforening.

(søge n.) put into a port for
refuge — (?) port (m) de refuge.

nødhjælp - ® Nothilfe f
-(e) (make)shift; substitute;
jack-at-a-pinch — ©expédient; moyen
m, mesure (f) extrême.

nødig adv — ® ungern — @
reluctantly; (jeg gjør det n.) I do
not like to do it; (jeg vil n.) I feel
a reluctance (I object, I am un-

willing) to — ® à regret, à
contrecœur, avec répugnance; de
mauvaise grûce.

nødlidende - (t) notleidend,
dürftig - @ distressed, in distress,
necessitous — (^ nécessiteux,
indigent.

nødløgn - ® Notlüge f - ©
white fib (lie) — (?) pieux
mensonge m.

nødraab — ® Notschrei m —
@ cry of distress — ® cri (m) de
détresse.

nødsage — (t) nötigen, zwingen
—- (g) necessitate, lay under a
necessity — (D obliger, forcer,
contraindre.

nødsfald: i n. — ® im
Notfalle - © at need, at (in, on, in
case of) emergency, in case of ne-

cessity — (g en cas de (au) besoin;
s’il le faut; en cas d’urgence.

nødtvungen — (t)
notgedrungen — @ compelled by necessity,
forced, on compulsion — (?) forcé
(par la nécessité); par contrainte.

nødtørft - ® Notdurft f - ©
necessities of life ; (forrette sin n.)
do his business; (til n.) only a
sufficiency of - (?) besoin m; né-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:46:10 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/4/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free