Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hyacinthus ... - Ordbøgerne: N - nøie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
353
Hyaci^nthus—Hydatoder
354
slutning i Nôtre-Dame i Paris. Da han bl. a. udtalte sig
mod ufeilbarhedsdogmet, kom han i konflikt med
romerkirken, traadte ud af sin orden og sluttede sig til
gammelkatolikerne. I 1872 egtede han en amer. dame.
Efter at have været prest for en gammelkatolsk
menighed i Genf vendte han 1874 tilbage til Paris for at virke
for en uafhængig katolsk kirke i Frankrige, men har
ikke vundet stor tilslutning. Han har skrevet en række
skrifter mod ultramontanismen til forsvar for sine
kirkelige tanker.
Hyaci^nthus, se Hyakinthos.
Hyåder(græ.; rom. Suculæ), «de regnbringende», nævnes
oftere i oldgræske mytologiske sagn som nymfer, søstre
til Pleiaderne. Det heder bl. a., at de havde taget sig
af Zeus og Dionysos i deres barnealder, og at de til
belønning af Dionysos blev forvandlet til stjerner.
Hyäderne, en kileformig spredt stjernehob, hvori
den røde Aldebaran, Tyrens øie, funkler. Deres opgang
samtidig med solens faldt for Syd-Europa paa en
regnfuld aarstid; deraf navnet H., «regnstjerner»,
Hyaki^nthia, spartansk fest, feiret i oldtiden i Amyklai
ved Sparta til ære for Hyakinthos og Apollon. Den
var en af de største fester og feiredes i flere dage om
vaaren med ofringer og optog.
Hyakî^nthos var efter græske sagn den skjønne, unge
søn af kong Amyklas. Apollon, som elskede ham, kom
engang under diskoskastning af vanvare til at ramme ham
dødelig. Af H.s blod voksede da den plante op, som
siden bar hans navn. Fra først af var H. vistnok en
guddom, dyrket i Amyklai ved Sparta. Det hed, at han
var begravet under den «amyklæiske trone», hvorpaa et
billede af Apollon var reist.
Hyali’t, en varietet af mineralet opal (s. d.), der findes
i druser i basalt, f. eks. i nærheden af Frankfurt am
Main, i Böhmen o. fl. st.
Hyali^tglas, en slags sort glas, der benyttes til flasker
for lysømfindtlige stoffe. Faaes ved indsmeltning af
slagger, lava o. s. v. eller jernoksyd, manganoksyd o. s. v.
i alm. glas.
Hyalofän, en bariumholdig feldspat (s. d.).
Hyalografi, se Gl as tryk.
Hyalopia^sma kaldes i cellelæren cytoplasmaets oftest
farveløse, gjennemsigtige grundmasse.
Hyalotypï, se G las tryk.
Hyas (maskeringskrabber), siegt af krabber; skjoldet
findes altid bevokset med alger, hydroider, svampe o. 1.,
som giver dyret en fortræffelig beskyttelseslighed med
omgivelserne (se Mimicry), og som det selv synes at
«plante» paa sig ved hjælp af sine klosakse; man har
kunnet iagttage, hvordan en med rødalger overgroet h.,
da den sattes ind i et akvarium, som var bevokset med
grønalger, plukkede den røde dragt bort for at erstatte
den med en grøn.
Hiibbe-Schleiden, Wilhelm (1846—), t. jurist,
reisende og kolonialpolitiker. Bereiste i begyndelsen af
1870-aarene hele Vest Europa og opholdt sig 1875—77 i det
vestlige Central Afrika. Sine studier og iagttagelser
offentliggjorde han i «Ethiopien» (Hamburg 1879). Her peger
han paa det endnu ikke anekterede Central-Afrika som
et fremtidigt Indien for tyskerne. Ogsaa i sine senere
skrifter, «Überseeische Politik» (I—II, Hamburg 1880—
precision; punctuality — ®
exactitude; fidélité; précision,
ponctualité f.
nøie: lade sig n. (nøles)
med — @ sich mit etw. begnügen
- (e) be (rest) contented; content
himself with, acquiesce in - (f) se
contenter (être content, satisfait) de.
nøie - (t) genau; eng - ©
(adv) accurately; (meget n.) mi-
nutely; intimately (acquainted);
closely (connected); (adj) (tage det
n.) be scrupulous; (n. paa det)
precise ; particular (in diet), dainty
– (D (adv) exactement;
précisément; (fortrolig) intimement,
étroitement; (grundig) à fond; (je
ne sais pas) au juste; (adj) exact,
juste; (n. paa det) difficile (sur,
pour qc).
nøie—nøkkel
83) og «Deutsche Kolonisation» (Hamburg 1881) gjør han
sig til talsmand for en tysk kolonialpolitik.
Hybla, i oldtiden navn paa tre byer paa Sicilien; den
mest kjendte blev 729 f. Kr. koloniseret af megarensere
og fik navnet Megara. Den «hyblæiske honning» var herfra.
Hübner, Joseph Alexander, greve af (1811—92),
østerr. diplomat og reisende, hed opr. Hafenbredl.
Indtraadte 1833 i statskancelliet, blev 1837 attaché i
Paris og var siden ansat i Lissabon, Leipzig og Italien.
1848—49 spillede han en rolle som keiserhusets
raad-giver, var deretter gesandt i Paris til 1859, s. a. en kort
tid politiminister, endelig gesandt i Rom 1865—67. Han
foretog, især efter 1869, lange reiser jorden over og skrev
herom talrige værdifulde verker. 1857 friherre, 1879
medlem af herrehuset, 1888 greve.
Hübner, Karl Wilhelm (1814—79), t. maler, var
elev af Schadow og Sohn og indtog en fremtrædende
plads i den yngre retning i Düsseldorf. Hans billeder
behandlede ofte sociale emner, men virker efter nutidens
opfatning noksaa harmløse. I Kunstmuseet, Kra.:
«Udvandrerne».
Hübner, Martin (1723—95), d. retslærd og
folkerets-forfatter, f. i Hannover, kom som barn til Danmark og
studerede ved Kjøbenhavns universitet, hvor han 1751
blev professor designatus. Det følgende aar reiste han
med stipendium til udlandet og blev borte til 1759.
Efter opdrag af den dansk-norske regjering opholdt han
sig i London 1761—64 for at bistaa legationen der i
varetagelsen af de danske og norske skibsrederes
interesser i sager angaaende de kaprede fartøier. 1764 blev
H. udnævnt til virkelig professor ved Kbh.s universitet
og stod som saadan til sin død uden nogensinde at
have holdt nogen forelæsning. Han var tillige
kommitteret i rentekammeret. H.s hovedverk, «De la saisie des
bâtiments neutres», udkom 1759 i Haag og vakte stor
opmerksomhed. H. har ved sin hævdelse af de neutrales
rettigheder under sjøkrig øvet stor indflydelse paa senere
europæiske folkeretsforfattere.
Hübner, Otto (1818—77), t. nationaløkonom; særlig
bekjendt for grundlæggelsen (1851) af de aarlig
udkom-mende internationale statistiske oversigter, «0. H.s
geografisch-statistische Tabellen alier Lander der Erde»,
nu udgivet af v. Juraschek.
Hübner, Rudolf julius Benno (1806—82), t. maler,
fulgte som ung med sin lærer Schadow til akademiet i
Düsseldorf, hvor han opholdt sig størsteparten af sit liv
og 1871 blev direktør for billedgalleriet. Han er en af
den ældre düsseldorferskoles mest typiske repræsentanter
og har malet en række religiøse og litterære billeder.
Hybrid, se Bastard.
Hyda’spes, græ. navn paa en elv i Indien, kjendt
fra Alexander den stores historie (nu Djelam).
Hydatlde, betegnelse 1. for echinokokbændelormenes
blærer (se Bændelorme), 2. for smaa blæreformede
vedhæng (rudimentære dannelser) ved pattedyrenes indre
kjønsapparat.
Hydatöder kaldes i løvblade saadanne organer,
hvor-igjennem der udskilles vand i draabeform. H. findes
f. eks. hos blomkarse, kalla og marikaabe, hvor der efter
en fugtig varm nat kan sees draaber i spidsen af bladet
eller bladtænderne. I de enkleste tilfælde dannes h. af
nøieregnende — ® genau,
ängstlich, strenge, karg - (g) nice,
particular (about); scrupulous (as
to) — scrupuleux, regardant;
ménager, parcimonieux; avare (de
son temps).
nøisom — (t) genügsam — @
easily contented (pleased); (i
leve-maade) frugal — ® facile à
satisfaire; content de peu; sobre; frugal.
nøisomhed — ® Genügsamkeit
f — (^ contentment; frugality —
® contentement m; sobriété;
frugalité f.
nøk - ® Nix m — © nix(ie),
river sprite - ® génie des eaux ;
ondin m.
nøkkel — ® Schlüssel m — (e)
key; (skrue-) spanner; (mus.) ogs.
clef - ® clef f.
12 — Illustreret norsk konversationsleksikon. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
