Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hydroider ... - Ordbøgerne: O - Oberwasser ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
objektivitet-obligé
363
Hydrops- Hydrozoer
364
Hydrops, se Vattersot.
Hydrorhachis, abnorm ansamling af en vandagtig
vædske i rygradens kanal, forekommer oftest sammen
med en medfødt spalte i rygradens benede del (saak.
spina bifida; s. d.).
Hydrosfære (græ.), betegnelse for vandet paa jorden,
dels som hav^ dels som vanddampe i atmosfæren.
Hydrosköp er navnet paa en af den ital. ingeniør
Giuseppe Pino konstrueret kikkert til brug under vandet.
Hydroskopl er den evne, som mange mennesker
mener sig at have til at finde underjordiske kilder. (Jfr.
Ønskekvist.)
Hydrostatisk er den del af hydromekaniken, som
omhandler vædsker i ligevegt. En vædske er i modsætning
til et fast legeme ikke alene bevægelig som en helhed,
men ogsaa dens enkelte dele er bevægelige i forhold til
hverandre. Følgen deraf er, at en vædske, som støder
til en fast væg, alene kan virke paa denne med en kraft,
som staar lodret paa væggen. Denne krafts størrelse for
en fladeenhed kaldes vædskens tryk mod væggen. En
anden følge af den nævnte egenskab er den, at hvis
vædsken er indesluttet paa alle kanter af faste vægge,
og der fra en del af væggen, f. eks. ved et stempel,
frembringes et tryk paa vædsken, forplanter dette tryk sig
med uforandret størrelse til alle sider. Drives f. eks. en
kork ind i en flaske, som er helt fyldt med en vædske,
bliver hver del af væggen, som har samme areal som
proppen, udsat for lige stor kraft som den, proppen
udøver paa vædsken (jfr. Hydraulisk presse). En
tredje følge af vædskedelenes bevægelighed er den, at
overfladen af en vædske i et aabent kar stiller sig
horisontal. I det indre af en vædske hersker der et tryk,
det hydrostatiske tryk, som kan skrive sig fra vegten af
den høiereliggende vædske, fra atmosfærens tryk paa
overfladen, hvis denne er fri, og fra karvæggenes tryk
paa vædsken, hvis denne er overalt begrænset af væggene.
Den del af trykket, som skriver sig fra vædskens vegt,
er lig vegten af en vædskesøile, hvis tversnit er en
fladeenhed, og hvis høide er den lodrette afstand til
vædskens overflade fra det betragtede punkt. Et legeme,
som er nedsænket i en vædske, er derfor udsat for større
tryk fra neden end fra oven og faar derfor en opdrift,
som er lig vegten af den fortrængte vædskemængde
(Archimedes’ lov). Den trykkraft, vædsken frembringer
paa bunden af et kar, behøver ikke at være lig vegten
af vædsken, som er i karret, men er altid lig vegten af
en vædskesøile, hvis tversnit er bunden, og hvis høide
er lig den lodrette afstand til overfladen (det
hydrostatiske paradoks).
Hydrostatisk vegt, en vegt som tjener til
bestemmelse af et legemes opdrift i en vædske (se
Hydrostatik); den er saaledes indrettet, at et legeme kan
veies paa vegten, enten naar det hænger i luft, eller naar
det hænger i en vædske, f. eks. vand. Jolty’s h. v. er
en fjærvegt, Mohr’s, Westphal’s o. a. er skaalvegter. De
bruges ved bestemmelse af specifik vegt.
Hydrosulf Ïder (el. sulf hydrater) er kemiske
forbindelser af et metal og radikalet SH. De minder saaledes
i bygning om hydroksyderne, SH istedetfor OH, som de
ogsaa ligner i mange kemiske forhold, idet overhovedet
surstof- og svovlforbindelser frembyder mange analogier.
Hydrotachomëter, d. s. s. hydrometer (s. d.).
Hydrotalki^t, et heksagonalt krystalliserende mineral,
som kemisk er et magnesia-lerjordhydrat af vekslende
sammensætning. Mineralet er fedtagtigt, hvidt,
gjennem-skinnende med haardhed = 2. Forekommer bl. a. steder
paa Snarum sammen med serpentin.
Hydroteknikk, se Vandbygningskunst.
Hydroterapi, se Hydropat i.
Hydrothörax, se Brystvattersot.
Hydrotropisk, vandagtig, se Vattersot.
Hydrotropi^sme, vekstbevægelser hos plantedele,
fremkaldt ved forandring i fugtighedsforholdene. Eksempel
paa hydrotropiske organer er rødder, idet disse gjerne
vokser i retning henimod fugtige steder i jordbunden,
derimod bort fra tørre steder (positiv h.).
Hydrozinki^t, et lysegult el. hvidagtigt mineral, hvis
kemiske formel er Zn^CO^ . 2H2O (med ca. 75 pet. ZnO).
Forekommer som jordagtige, tætte eller undertiden
nyre-formige, stalakitiske masser sammen med galmei, f. eks.
i Kärnten, Sardinien, Spanien o. fl. steder.
Hydrozoer, klasse af nesledyr (s. d.), omfattende
meget talrige og vekslende former. Udmerker sig ligesom
skyphozoerne (de egentlige maneter) ved tilstedeværelsen
af to, i organisation forskjellige grundformer, den
fastsiddende polyp og den fritsvømmende meduse; hvor
begge former er tilstede hos samme art, staar de i
generationsveksel til hinanden. Hos h. er som
regel polypgenerationen (hydroider) mere
fremtrædende end medusegenerationen (h y d r o m e d u s e r).
Hydropolypen fremtræder i sin enkleste form hos
fersk-vandspolypen (hydra, s. d.), hvor legemet bestaar
af en aflang sæk, som er begrænset af to celleblade,
yderlaget (ektodermen) og inderlaget
(entodermen); de to blade er skilt fra hinanden ved et tyndt,
strukturløst støtteblad; omkring sækkens aabning
sidder en krans af fangarme (tentakler), ud i hvilke
det indre hulrum (cælenteron) fortsætter sig. Hydraen
kan forlade underlaget og bevæge sig frit omkring; den
forplanter sig saavel kjønnet som ukjønnet, men danner
ikke blivende kolonier. Hos de egentlige hydroider, som
er permanent fastsiddende og hører til de i alle have
mest udbredte organismer, er den nederste del som regel
trukket ud til en stilk, medens munddelen er mere
fremtrædende; den bærer en eller flere kranse eller sjeldnere
uregelmæssig stillede, solide tentakler. De ved
knopskydning dannede unge polyper skilles ikke fra
moderdyret, og der dannes saaledes kolonier. Koloniens
fælles forgrenede del danner et sammenhængende
rørsystem, gjennem hvilket næringen fordeles til alle
polyper; den kan være mere eller mindre krybende eller
buskagtig. Sin nødvendige fasthed faar kolonierne derved,
at der fra yderlaget udskilles en cuticula, peridermen;
denne stanser hos endelh.ved basis af polyperne, medens
den hos andre fortsætter fremover disse som en aaben,
beskyttende klokke (hydrothek, se pl., fig. B); efter
dette forhold kan hydroiderne deles i to grupper,
theca-phora (campanularier) og athecata (tubularier). Hos
en tredje gruppe (h y d r o k o r a 11 i e r) er peridermen
meget tyk og indeholder kalk, saaledes at den meget
ligner de egte koraldyrs skelet; kolonierne danner her
massive masser (f. eks. millipora, fig. I) eller er træagtig
n - © object-glass, objective
-® (verre) objectif m.
objektivitet — ® Objektivität
f — lel objectiveness, objectivity
-(D objectivité f.
objet (f) m, ting, gjenstand;
emne; (for)maal, hensigt.
objurgation © f, bebreidelse
oblat — ® Oblatef—© wafer
- (f) hostie f.
oblate @ fladtrykt ved polerne,
oblation (ë) & ® f, offer; gave.
obliegen ® beflitte sig (lægge
vinn) paa, drive, passe, opfylde;
paaligge, paahvile.
Obliegenheit ® f, pligt,
obligat - ® obligat — ©
obligato - (f) obligé,
obligate © (fig.) binde.
obligataire ® m,
obligationshaver.
obligation — ® Obligation f,
Schuldschein m — @ bond ;
(statsobligationer) ogs. stock(s) — (?)
obligation f.
obligation (^ & (?) f, baand,
(for)pligt(else), skyldighed;
taknemmelighed, erkjendtlighed ;
gjælds-bevis; obligation.
obligatoire obligatorisch
(g, obligatory © tvungen,
obligatorisk d’obligation (?).
oblige©, obliger (f),
obligie-ren (t) binde, nødsage, tvinge;
gjøre (sig) forbunden, gjøre (en) en
tjeneste, (g) ogs. sætte i lære. s’o.
pour (?) kautionere for.
obligé (D, obliged ©
forbunden, taknemmelig; nødt, tvungen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
