- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
371-372

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hyllos ... - Ordbøgerne: O - observable ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

371

Obster-obtruder

kirker i Øst-London. H. blev 1866 journalist, reiste
1869—71 verden rundt, grundlagde 1881 Social
democratic federation, til hvis ledere han senere har hørt,
og oprettede for sin propaganda 1884 bladet «Justitia».
Bekjæmpede kraftig den sydafrikanske krig 1899—1900,
har i de senere aar taget sig varmt af Indiens sag. Skrev
bl. a.« Economics of socialism:^ (1896) og «Commercial crises
of the 19th century» (1902). Fremragende taler og agitator.

Htinîngen, by i Elsass-Lothringen, distriktet’
Ober-elsass, ved Rhin; 3304 indb. (1905). H. har katolsk kirke,
silkevæveri, farveri, urfabriker og petroleumsgruber.
I nærheden ligger den berømte keiserlige fiskeavlsanstalt.
H. blev befæstet af Vauban 1679—81 og blev flere gange
beleiret i napoleonskrigene. 1815 blev fæstningen sløifet.

Hünten, Emil (1827—1902), t. maler, fik sin
uddannelse i Antwerpen og Düsseldorf og malte først
slagbilleder fra Fredrik den stores tid. Efter at have
deltaget i den dansk-tyske og den østerrigske krig behandler
han disse, men har især vundet berømmelse ved sine
mange billeder fra krigen i 1870.

Hünten, Franz (1793 — 1878), t. komp., meget
populær ved sine mange, høit betalte salonstykker for piano,
af hvilke flere endnu spilles.

Hyogo, se Kobe.

Hyoli’thus er en uddød dyreslegt, som havde sin
blomstring under den palæozoiske tids ældre og ældste
del. H. havde et kegleformet, langstrakt, spidst skal,
som lukkedes af et laag. Det er en selvstændig
dyregruppe, som staar nærmest molluskerne.

Hyoscïn, skopolamin, alkaloid af
sammensætningen C17H21NO4, forekommer sammen med alkaloidet
hyoscyamin, C17H23NO3, i mange planter, som
hører til solanaceæ (se Bul me urt og A tropin). Den
naturlige base, 1-hyoscyamin, virker næsten dobbelt
saa sterkt paa iris, hjerte og kjertler som atropin. H. er
det giftigste af disse alkaloider og har en særegen
virkning, idet allerede rng. bevirker døsighed, som
efterfølges af søvn. H. er et medikament af glimrende
virkning ligeoverfor urolige sindssyge og har i den seneste
tid faaet større og større anvendelse ved den saakaldte
kombinerede skopolamin-morfin-narkose: Først injiceres
patienten med en passende dose skopolamin-morfin,
hvor-paa fuldstændig bedøvelse lettere og behageligere
op-naaes ved den sedvanlige inhalation af kloroform eller
nafta. Bromvandstofsurt h. er officinelt, dets
maksimal-dose er V2 mg.

Hyoscy^amus, se Bul meurt.

Hyp . . se Hypo .. .

Hypa’llage (græ), talefigur, som bestaar i
tilsyneladende ombytning af visse sætningsdele, f. eks. substantiv
istedetfor adjektiv eller omvendt: sjømandens dristighed
istedetfor den dristige sjømand, o. 1.

Hy’panis, grækernes navn i oldtiden for de to russiske
elve Bug og Kuban.

Hypaspi’ster (græ.), «skjolddragere», som bar skjold,
hjelm og en del af oppakningen for sine herrer; i den
makedoniske hær betød det ogsaa «letbevæbnede».

Hy’pata, by i det gamle Grækenland, anianernes
hovedstad; rester af den nu ved Hypati eller Neopatra.

Hypa’tia (d. 415 e. Kr.), nyplatonisk kvindelig filosof,
født i Alexandria; hun havde studeret filosofi i Athen

Hüningen—Hyperei^des

372

Hyperbel.

Og forestod senere den filosofiske skole i Alexandria med
stor dygtighed; men 415 faldt hun som offer foren
pøbelopstand, der var iscenesat af biskopen Kyrillos.

Hyper-, forstavelse i mange fremmedord, der er laant
fra græsk: «over», «alt for».

Hyperalgesî, se Hyperæstesi.

Hyperbäsis el. hyperbäton (græ.), i retoriken
betegnelse for omflytning i ordenes eller tankernes orden,
som: hvad retter han ud? En art af h. er «hysteron
proteron» (s. d.).

H|ype’rbel. 1. (Mat.). H. er en plan kurve, som har
den egenskab, at differensen mellem afstandene fra
ethvert af dens punkter til to bestemte punkter,
brændpunkterne, er konstant (d. e. er lig en given længde).
H. har to symmetriakser. Den
ene gaar gjennem
brændpunkterne og skjærer h. i to
punkter, toppunkterne.
Den anden, som staar lodret
paa den første midt mellem
brændpunkterne (i centrum),
skjærer ikke h. Kurven
bestaar nemlig af to adskilte
grene, som begge fortsætter
i det uendelige og derunder
nærmer sig til to rette linjer,
asymptoterne, som gaar
gjennem centrum. H.s eks-

centricitet, som er forholdet mellem
brændpunkternes afstand og toppunkternes afstand, er større end 1
og bestemmer vinkelen mellem asymptoterne og h.s form ;
naar asymptotevinkelen er ret, kaldes h. ligesidet. H.
er et keglesnit (s. d.). — 2. (Retor.). Se Hyperbol.

Hyperbol (græ. hyperbole, overdrivelse), et af
retorikens og poesiens virkemidler, en overdrivelse af udtryk
og billeder til skildringer af voldsom følelse, f. eks. «et
kongerige for en hest». Hyperbolsk, overdreven.

Hyperboloiden er en flade, som har et centrum og
tre paa hverandre lodrette symmetriplaner. Ethvert
plant snit parallelt med et af disse er en ellipse; de
plane snit parallele med de to andre hyperbler. Man
har to slags h.: h. med én kappe og den to-kappede h.;
den sidste bestaar af to adskilte dele. En omdreinings-h.
fremkommer, naar en hyperbel dreier sig om sin ene akse.

Hype’rbolos (d. 411 f. Kr.), folkefører i Athen paa
den peloponnesiske krigs tid, repræsentant for det
yderlig-gaaende demokrati, forvist 417 ved ostrakismen (s. d.).

Hyperboræ’ere (græ.), «de nord for nordenvinden»,
i gamle græske sagn et folk, somt boede langt n. f. Balkans
kolde bjerge i et lykkeligt land med evig sol. De levede
i stedsevarende, sorgfri og lykkelig ungdom. Salvet og
kranset sprang den, som endelig var mæt af dage, fra
en høi klippe ud i havet. De var Apollons eget
prestefolk, og guden opholdt sig blandt dem den mørke del
af aaret, medens man i Hellas maatte savne ham. — I
nyere tid er polarfolkene blevet betegnet med dette navn.

Hyperei’des (i lat. form Hyperïdes) (ca. 390—322 f. Kr.),
attisk taler, elev af Isokrates, partifælle af Demosthenes,
med hvem han dog kom i strid i Harpalossagen; efter
denne leder af Athens politik, men maatte flygte fra
Athen efter den lamiske krig og blev henrettet paa

Obster, Öbster (t) m,
frugthandler.

obstetric @ fødsels-,
obstetrician (e) fødselshjælper,
obstetrics © pl,
fødselsviden-skaben.

obstétrique ® f, fødselshjælp,
obstinacy (g), obstination ®
f, haardnakkethed, stridhed.
obstinate ©, obstiné® haard-

nakket, sta, stiv, strid ; ® m,
stridbuk.

obstiner (f): s’o. à blive
liaardnakket ved med. S*0. sætte
sig fast (om sygdomme).

obstruct obstruer (?)
tilstoppe, spærre; forstoppe; (særlig
(e)) (fig.) stanse, hindre, sinke;
stænge for.

obstructif (f), obstructive (g)

(for)stoppende; hinderlig;
obstruktions .

obstruction (§ & ® f,
spærring ; tilstoppelse, forstoppelse ;
stansning, hindring, forsinkelse ;
(politisk) obstruktion.

obstruent (e) spærrende;
hinderlig.

obtain (e), obtenir ® opnaa,
vinde, faa ; udvirke ; skaffe ; (e) ogs.

holde sig, gjælde, (endnu) være
brug.

obtainable (e) erholdelig.
obtempérer (f): o. à adlyde,
obtention (f) f, opnaaelse,
er-holdelse, udvirkeise.

obtrude (é) paatvinge, paanøde;
va^re paatrængende, indiskret.

obtruder @ paatrængende,
indiskret person.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free