Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hyperetes ... - Ordbøgerne: O - obtrusion ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
375
occasion—occurrence
han over jorden og skjænker menneskene sin gave, idet
han berører dem med en dugget gren eller paa anden
symbolsk vis. Som en skjøn ynglingeskikkelse med
vinger ved tindingerne er han fremstillet i en vakker
broncestatue (i Madrid). Andensteds fra kjendes ogsaa
det i vor tids billedkunst benyttede motiv, natten, som
bærer søvnen og døden i sin favn. I Homers «Iliade»
bærer tvillingbrødrene Sarpedons lig fra kampen.
Hypnose, se Hypnotisme.
Hypnötica, lægemidler, som fremkalder søvn (f. eks.
morfin, sulfonal, veronal o. fl. a.).
Hypnoti’sme bestaar i at fremkalde en forandring
af bevidstheden, hvis særkjende er en forhøiet
«suggestibilitet», d. e. paavirkelighed. I mere udtalte tilfælde
paavirkes bevidstheden saa sterkt af og koncentreres saa
bestemt om visse forestillinger, at en opstaaen af andre
forestillinger hemmes eller i sine tilfælde helt ophæves.
I videre forstand er dette en daglig foreteelse, idet snart
andre, deres tale, deres skrifter, deres daad, snart ens
egne tanker kan øve en saadan indflydelse paa ens
sjæleliv, at bestemte forestillinger bliver fremherskende
og præger ens følelser og handling. I denne forstand
skyldes f. eks. korstogene og flere andre religiøse
fore-teel^er ligesom mangt et udslag af anden begeistring et
slags «hypnose», ligesom ogsaa mangen handling, som
udføres under indflydelse af en ulykke, tør kunne regnes
hid. I snævrere forstand er imidlertid de ved h.
fremkaldte suggestive tilstande forbundet med en mere
taa-get bevidsthed og i stor udstrækning med en slags søvn.
De fremkaldes oftest derved, at en person, «hypnotisøren»,
binder vedkommende individs opmerksomhed, f. eks. ved
at holde en skinnende ring eller glasknap eller bare sin
finger op foran det og lade det se vedholdende herpaa;
eller hypnotisøren stirrer i længere tid uafbrudt ind
i øinene paa vedkommende. Eller han gjentager
ordet «sov» el. 1. Tildels indtræder hypnosen hurtigst,
naar samtidig hypnotisøren med hænderne stryger
nedover vedkommendes kinder og arme uden dog at berøre
dem. 1 Europa vakte de herved fremkaldte tilstande
første gang almenhedens opmerksomhed, da wienerlægen
Mesmer i 1766 begyndte at praktisere h. Tildels fordi
man leilighedsvis tidligere havde fremkaldt saadanne
tilstande ved istedetfor med hænderne at foretage
strygninger med magneter, antog han, at h. skyldtes et fra
hypnotisøren («magnetisøren») udgaaende «magnetisk
fluidum». Mesmer gjorde sig tildels skyldig i svindel;
han kom derfor i miskredit, og sagen blev af det store
publikum glemt, indtil den i 1843 gjenoptoges af den
engelske læge Braid. Han godtgjorde uholdbarheden af
den «magnetiske» hypotese («den dyriske magnetisme»),
idet han paaviste, at man uden nogen hypnotisør kan
fremkalde en dyb hypnose hos sig selv («autohypnose»)
bare ved at stirre tilstrækkelig længe paa en gjenstand.
(Dette har været kjendt siden den graa oldtid. For
aartusender siden skal indiske fakirer have hypnotiseret
sig ved at stirre paa sin næsespids og derved have
op-naaet, at religiøse forestillinger blev fremherskende indtil
en omtaaget ekstase; og græske munke skal have
op-naaet det samme ved at stirre paa sin egen navle.) Men
derpaa gik sagen paany i det væsentlige i glemme, indtil
den franske læge Charcot (s. d.) i Paris samt lægerne
Hypnose—Hypochæris
376
Liébeault, Bernheim o. fl. i Nancy lagde dens nuværende
grundvold. Det har herved vist sig, at man ved de
nævnte fremgangsmaader kan fremkalde en mere eller
mindre dyb hypnose hos mange, efter nogle endog hos
^/lo eller mere af alle mennesker. I lettere tilfælde
indtræder kun en vis søvnighed, og hypnotisørens
herredømme over den hypnotiseredes handlinger er
ufuldstændig. Er hypnosen dybere, iagttages en række
eiendommelige foreteelser, som dels kan optræde isoleret,
dels samtidig, og som tildels er forbundet med en
søvn-lignende tilstand. Af disse foreteelser udmerker
«katalepsien» sig derved, at den hypnotiserede indtager den
stilling, hypnotisøren giver hans arme, ben o. s. v., selv
om stillingen er aldrig saa kunstig; samtidig pleier der
at indtræde følelsesløshed for smerte. Under den
saa-kaldte «letargi» indtræder en dødlignende tilstand, medens
«Somnambulismen» eller søvngjængertilstanden udmerker
sig derved, at den hypnotiserede ligner en søvngjænger,
har skjærpede sanser og inden visse grænser som en
«automat» lader sin tale og handling o. a. «suggereres» af
hypnotisøren. Lægger denne f. eks. et vaadt trækpapir
paa vedkommendes arm og siger, det er et trækplaster,
føles det som saadant, og huden bliver endog rød; giver
han den hypnotiserede et glas vand og siger, det er vin,
og at den beruser, bliver vedk. beruset. Naar man
tidligere har troet at kunne fremkalde et virkeligt «klarsyn»
(clairvoyance) f. eks. af begivenheder i fremtiden, har et
saadant ved nærmere undersøgelse ikke kunnet paavises.
Derimod kan man under disse tilstande suggerere
medier til at udføre bestemte handlinger ogsaa efterat
hypnosen er ophørt. — Ifølge den norske straffelovs
§ 364 kan h. alene udøves af læger, og selv af disse
kun «i videnskabeligt øiemed eller ved sygebehandling».
(Ved sygebehandling anvendes den nu forholdsvis sjelden;
jfr. under art. Hysteri.) — Ogsaa dyr kan
hypnotiseres. Saaledes er det et gammelt eksperiment at
hensætte en høne i en hypnotisk tilstand ved at holde den
fast paa gulvet, idet man trykker halsen og nebbet ned
mod samme. Somme slaar samtidig en kridtstreg foran
nebbet; men dette er overflødigt. Lignende forsøg lykkes
ogsaa med andre fugle, med marsvin, katte, krebs o. a.
Hy’pnum fgrenmos), siegt af moser, hvis enkelte arter
er meget forskjellige af størrelse og udseende; de kan
saaledes være uregelmæssig forgrenede, eller grenene er
fjærformet ordnet, bladene sidder tæt sammen og dækker
hinanden, eller de er udspærret. Det oftest krumme
sporehus har ring og dobbelt peristom, dets glatte hætte
er tidlig affaldende. H. er udbredt over hele jorden og
tæller et par hundrede arter i Skandinavien. Arterne
grupperes i forskjellige underslegter, som h.,
anibly-stegium, brachythecium, thuidium, hylocomium o. fl., den
sidste er især udbredt i naaleskogene, hvor de ofte danner
et tæt dække over bunden. Forøvrigt har h.
repræsentanter paa den forskjelligste undergrund, paa jord, sten,
træstammer, paa tørre steder som i sumpe og endog i
vand (h. fluitans o. a.).
Hypo... (hyp...) (græ.), i sammensætninger i
fremmedord fra græsk: under ...
Hypobranchialfure, se En dostyl.
Hypochæris, kurvblomstrede planter med
grundstillede blade og langstilkede, gule kurve. I Norge tre
leilighed, anledning; © ogs. brug,
behov. d’o. (f) brugt, gammel,
occasion (e), occasionner ®
foranlfdige, foraarsage, volde.
occasional occasionnel
® leilighedsCvis) tilfældig.
Occident (e^ & ® & ® m.
Vesterlandene, Vesten.
occidental © &
occiden-talisch (t) vesterlandsk.
occipital © & ® baghoved-,
nakke.
occiput © & ® m, baghoved,
occire ® dræbe,
occiseur ® m, morder,
occision ® f, drab, mord.
occlusion ® f, lukning,
occult ©, occulte (?) skjult,
dulgt, hemmelig.
occultation © & (î) f, fordøl-
geise; (astron.) formørkelse;
usynlighed.
occulting (e) pludselig
forsvindende og tilsynekommende (om
lys i et fyr).
occultisme (?) m, system af
mystisk tro, teosofi.
occupancy (e) (tagen i)
besiddelse, okkupation.
occupation © & (?) f,
besættelse, okkupation ; arbeide,
be-skjæftigelse, syssel(sættelse).
occuper occupy ©
besætte, tage i besiddelse; indtage
(plads), indehave, beklæde (embede);
sysselsætte, beskjæftige.
occupier © indehaver,
occur © forekomme, findes,
occurrence © & ® f, tilfælde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
