Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hysterisk ... - Ordbøgerne: O - odde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
381
Hysterisk—Hyænehund
382
systemets omraader, optræder disse ofte under det
eiendommelige billede af de saakaldte «hysteriske stigmata».
Dels iagttages der en mere eller mindre udbredt svækkelse
af en eller flere sanser (f. eks. af hud- eller
muskelfølelsen, af synet med indskrænkning af synsfeltet eller
fuldstændig eller delvis farveblinhed, af hørselen eller
smagsfornemmelsen). Bl. a. er en hos enkelte patienter
optrædende følelsesløshed af hele den ene side inklusive
slimhinderne meget karakteristisk. Omvendt kan der
ogsaa i forskjellige legemsdele ofte optræde en
overømfindtlighed; bl. a. kan den stundom iagttages i større
eller mindre dele af huden; ikke mindst er tillige ofte
rygraden og omgivelserne af eggestokkene merkværdig
ømme for tryk. Enkelte kan ogsaa have fornemmelsen
af, at en spiger bores ind i hovedet, ligesom følelsen af
en «klump» eller kugle, som gaar op og ned i halsen,
er meget alm. Hertil kommer ikke sjelden lammelser,
f. eks. af stemmebaandene, som leilighedsvis endog kan
medføre stumhed, af svelgmusklerne eller af
ekstremiteterne. Disse lammelser kan paa forskjellig maade
vises at bero paa mangel paa vilje. Udsættes f. eks.
den syge for skræk (ildsvaade, jordskjælv o. 1.), kan han
straks bruge de lamme ben. Videre kan der optræde en
abnormt sterk svedning eller urinladning, eller underlivet
svulmer sterkt op, saa vedkommende kvinde tror, hun er
svanger. Hvad endelig angaar de anfaldsvise kramper,
som tildels optræder under sygdommen, ligner disse
epilepsi (s. d.), men pleier at adskille sig fra denne
derved, at bevidstheden ikke er ganske ophævet, og at de
krampagtige bevægelser er meget varieret og kompliceret
o. a. Sygdommens forløb er gjerne meget vekslende.
I alm. betinges en optræden af den ene eller anden
sygelige foreteelse af en sindsaffekt, der leilighedsvis
ogsaa omvendt pludselig kan bringe samme til at ophøre
eller til at erstattes af en anden. Stundom gaar lidelsen
over i sindssygdom. Aarsagen er dels arvelige anlæg,
dels langsomt eller pludselig virkende sindsaffekter
(huslige sorger o. a. ; skræk o. 1.; rystelser ved slag, stød
o. 1.; den pludselig optrædende h. kan tildels gaa
forholdsvis hurtig over). Behandlingen har tildels bestaaet
i ved suggestion at indgive patienterne bestemte
forestillinger under hypnose (se Hypnotisme). Men herved
optræder let forvæn else. Bedst er en fornuftig psykisk
paavirkning; i sværere tilfælde sker dette lettest paa anstalt.
Hysterisk, se Hysteri.
Hy^steron pro^teron el. hysterologî (retorisk),
urigtig rækkefølge, som: taarerne trillede ham ned ad
kinderne og fyldte hans øine.
Hysterotomï, hyste r ekt oml (Porros operation) er
en operation, hvorved man lige før fødselen borttager hele
den svangre livmoder. Benyttedes i sin tid ved trangt
bækken istedetfor keisersnit, men er nu fortrængt af
sidstnævnte.
Hystrici^sme, se Ichthyosis.
Hystrix, se Børstesvin.
Hysvær, en gruppe nøgne, lave, smaa øer, holmer og
skjær ude i havet n.v. f. Vega, Vega herred. Nordlands
amt. En del af øerne er beboet, men de fleste har
ingen huse. Været anløbes af lokaldampskibe. Der
fore-gaar et godt hjemmefiske. Paa flere af øerne er der
dun- og egvær.
odde—odomètre
Hy the [haip], by i det sydøstlige England, grevskabet
Kent, ved strædet ved Dover, 7 km. v. f. Folkestone;
5557 indb. (1901). H. har en gammel kirke. I nærheden
ligger Shorncliffe Gamp med den engelske hærs
hoved-skydeskole.
Hytte (sjøudtr.), rum til beboelse, især om kahytten.
Hyttedrift er en betegnelse for den del af
bergverksdriften, som væsentlig paa kemisk vei forædler malme
eller udvinder rene metaller eller legeringer af dem (se
forøvrigt Metallurgi og under de forskjellige metaller).
Hyttefad (Huvudfat), Herluf, n. bondefører fra
Mjøsegnen, stod i spidsen for oplandsbøndernes reisning
1508; denne var fremkaldt ved de nye skatter, som den
daværende statholder i Norge, hertug Kristian (senere
Kristian 11) paalagde. Bønderne dræbte et par fogder;
men oprøret blev hurtig kuet af hertug Kristian. H. og
to andre af lederne blev fanget og henrettet udenfor
Akershus; deres hoveder sattes paa stage.
Hyttefad, kiste-, baad-, sneplog- eller kube formet
kar til opbevaring af levende fisk eller sjødyr. Er oftest
forfærdiget af planker eller bord med huller for vandets
frie gjennemløb, men kan ogsaa være af flettet eller
bundet materiale.
Hyttefossen, vandfald (50 m.) i Nidelven straks efter
udløbet af Selbusjøen. Ved vandfaldet, der opgives at
repræsentere 3750 eff. hk. ligger H. brug (sagbrug og
høvleri).
Hyæne (hyæna), rovdyrslegt tilhørende hyænefamilien.
De er taagjængere og udmerker sig ved sin eiendommelige,
sammentrængte krop, der falder sterkt af fra skuldre til
kryds. Halsen er tyk, mankeagtig behaaret. Hovedet
studst med store, stygge, opstaaende øren. Øinene ligger
skjævt. Forbenene er krumme, sterke, egnede til at
grave. Bagbenene kortere. Kort hale og langhaaret, ru
pels. H. er udbredt i tre arter i Afrika og Asien. Den
plettede h. (h. crocuta), som bebor Syd- og Øst-Afrika,
er 1.25 m. lang, 80 cm. ryghøide. Den er den
sterkeste, rovgjerrigste og styggeste af alle arter og
anfalder, naar den er sulten, selv børn og sovende
mennesker. Strand-h. (h. brunnea), ensfarvet brun, mindre,
lever langs Syd-Afrikas strande. Ernærer sig
hovedsagelig af ilanddrevne
aadsler. Den
stribede h. (h.
striata) er 1 m.
lang, graahvid
med sorte
tver-striber, har store^
nøgne ører. Den
forekommer gj
en-nem hele Afrika,
For-Asien og
Indien. Den lever
mest paa
mennesketomme steder og ernærer
sig hovedsagelig
af aadsler.
Hyâënehund (canis pictus), forekommer i Afrika.
Nærmest besiegtet med hundene, men minder i mange
stykker ogsaa om hyænerne. Tandsættet ligner hundenes.
Den stril)ede hyæne (hyæna striata).
dende; nogle faa; ulige (om tal);
underlig, rar. O. debts løsgjæld.
odde ~ ® Landzunge, -spitze f
— (ê) point (head, tongue) of land
— (D pointe (f) de terre,
odd-fellow (e) oddfellow,
medlem af et hemmeligt selskab, hvis
formaal er selvhjælp og
selskabelighed.
oddity, oddness © egenhed,
underlighed, pudsighed; oddness
ogs. ujevnhed, ulighed.
odds @ pi, forskjel, ulighed;
fordel, overlegenhed; indsats,
gevinst. at heavy o. mod stor
overmagt. O. and ends stumper,
ode - ® Ode f — @ & ® ode f.
Öde ® øde; kjed(somm)elig.
Ode ® f, øde, tomhed,
odel — ® Allodial, Erbeigen-
tum n — @ allodial, possession —
® (droit (m) d’)alleu m.
odelsbonde — ® Allodial ,
Erbbauer m — @ proprietor of an
allodial farm — ® propriétaire de
terre allodiale.
Odelsret - ® Vorkauf-, Näher-,
Einstandsrecht n - (e) allodial
privilege — (f) droit (m) d’alleu,
odéon (D m, musiksal.
Odem (t) m, (poet.) aande.
Oder (t) eller.
odeur(f)f, duft, lugt; parfume
ry, gjetord.
odiøs — (g odiøs, widerwärtig
unausstehlich - @ invidious - |
odieux.
odium (e) sterkt mishag, had.
odometer (ê) veimaaler.
odomètre © m, skridtmaaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
