Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hysterisk ... - Ordbøgerne: O - odde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
odontalgie—œnophile
383
Haebler—Hægeland
384
men snuden er kort, studs. Ørerne er store, opretstaaende,
næsten nøgne. Kroppen sammentrængt, høibenet. Kort,
hængende, ikke meget busket hale. Farven er hvidlig
med sorte og okergule flekker. Jager ofte i flokke og
anretter stor skade paa antiloper og kvæg.
Haebler, Konrad (1857—), t. historiker og
biblioteksmand, siden 1908 direktør ved det kgl. bibliotek i Berlin.
H. er en grundig kjender af Spaniens historie, som han
har behandlet i «Die wirtschaftliche Blüte Spaniens im
16 Jahrhundert und ihr Verfall» (1888), «Geschichte
Spaniens unter den Habsburgern» I (1907) o. fl. skrifter.
Ligeledes har han vist sig som en fremragende
inkunabel-forsker, særlig ved sit epokegjørende verk
«Typenreper-torium der Wiegendrucke» (1905—08).
Haeckel, Ernst (1834—), t. biolog, en af 19 aarh.s
berømteste naturforskere og næst Darwin den vigtigste
forkjæmper for descendensteorien, saavel for dens
videnskabelige begrundelse som ikke mindre for dens for-
staaelse og tilegnelse i
den almindelige
bevidsthed. Født i Potsdam,
studerede i sin ungdom
medicin og praktiserede
en kort tid som læge i
Berlin, men forlod snart
den praktiske medicin
for helt at ofre sig for
naturvidenskaben. Efter
nogle aar at have
studeret havets dyreliv,
specielt paa dets lavere trin,
blev han professor i
zoologi i Jena, i hvilken
stilling han virkede til
vaaren 1909. Allerede
1863 sluttede H. sig med
begeistring til Darwins
lære, og hele hans senere
betydelige livsverk har
gaaet ud paa at give
denne lære en fast videnskabelig grundvold og en
præcis og almenfattelig udformning. Af særlig
betydning i denne retning er hans studier af dyrelivet paa
dets allerlaveste trin samt af de høiere dyrs og
menneskets udviklingshistorie (se Gastruia, Gastræa og
Fylogeni). Som hovedresultat af sine undersøgelser
opstillede H. den bekjendte biogenetiske grundlov
(se Biogen). Ved den frygtløshed, hvormed han altid har
stillet sig i breschen for sine meninger, og ikke mindst
ved den aabenhed, hvormed han har forfegtet
menneskets sammenhæng med den øvrige levende verden, er
H. kommet til at staa for samtidens bevidsthed som et
stridens tegn i disse spørsmaal. H. har foretaget et
stort antal forskningsreiser, bl. a. til Norge. Af hans
talrige arbeider kan merkes: «Generelle Morphologie der
Organismen» (1866), hvor man for første gang finder
den evolutionistiske tanke fuldt gjennemført i
morfologien, «Natürliche Schöpfungsgeschichte» (1868), «Über die
Entstehung und den Stammbaum des Menschengeschlechts»
(1870), «Studien zur Gastræateori» (1877), «Das
Protisten-reich» (1880), «Gesammelte pupuläre Vorträge auf dem
Ernst Haeckel.
Gebiet der Entwickelungsgeschichte» (1878—79), «Die
Naturanschauung von Darwin, Goethe und Lamarck»
(1882), «Der Monismus, Glaubensbekenntnis eines
Naturforschers» (Vortrag, 1892), «Systematische Phylogenie»
(1895), «Die Welträtsel» (1899), «Über unsere gegenwärtige
Kenntnis vom Ursprung des Menschen» (1898), pragtveiket
«Kunstformen der Natur» (1899—1904), «Lebenswunder»
(1904), «Kampf um den Entwickelungsgedanken» (1905).
[Litt.: Biografier ved Bölsche (1900) og Breitenbach (1904).]
Hæffner, Johann Christian Friedrich (1759—
1833), t.-sv. komponist, dirigent ved operaen i Sthm.,
senest musikdirektør og domorganist i Upsala, hvis
studentersang han skabte. Koralbog, kormusik, oratorier,
syngespil og folkemusik.
Hægebostad (det gamle HelgibolstaÔir), herred i Lister
og Mandals amt, n.ø. f. Farsund, 461.59 km.^ med 1990
indb.; 4.59 pr. km.^ Herredet, der svarer til H.
prestegjeld med H. og Eiken sogne, er et indlandsdistrikt i
den øvre del af Lyngdalen omkring det 7.93 km.^ store
Lygnevand. Det har en langstrakt form med
hoved-udstrækning i retningen nord—syd. Hoveddalen er trang
med steile sider. Paa nord- og østsiden af Lygnevandet
er der noget jevnere skraaninger med adskillige gaarde
i klynger. Den nordlige del af herredet er et sterkt
gjennemskaaret heilandskab, oversaaet med talrige, som
regel fiskerige vande; ferskvand ialt ca. 30 km.^ Fjeldene
naar høider paa omkring 6—700 m., dalbunden ligger
paa 150—200 m. Af arealet opgives 9.7 km.^ at være
aker og eng, 70 km.^ skog, resten er udmark, snaufjeld,
myr og vand. Den vigtigste næringsvei er fædrift og
skogbrug. Der drives adskillig kvægopdræt. Et ysteri.
Havnegangene er i den sydlige del middels. Skogen er
veksterlig. Der er gode multemyrer. Den øverste bygd,
Eiken, har længe ligget afstængt og bærer i flere
henseender præg heraf. Nu er der fortrinlig hovedvei
gjennem dalen, der sætter herredet i forbindelse med
Lyngdal og Farsund, ligesom der er to tverforbindelser
med den nordlige del af Lindalen i øst. Inden herredet
er gjort adskillige oldfund, særlig fra den ældre
jernalder. H. sparebank, oprettet 1864. Antagen formue
1908 1 210 700 kr., indtægt 176 536 kr.
Hægeland, herred i Lister og Mandals amt, n.v. f.
Kristiansand, 203.09 km.^ med 861 indb.; 4.43 pr. km.’-^
Herredet, der svarer til H. sogn af Øvrebø prestegjeld,
er et indlandsdistrikt paa vestsiden af Sætersdalen i dens
nedre (sydlige) parti. Mod øst grænser herredet til
Ottra, der her ogsaa benævnes Torrisdalselven, og som
ogsaa danner grænsen mod Nedenes amt. Terrænet er
sterkt opdelt ved smaadalfører og vande. Fjeldene har
den vanlige kollede heinatur og naar høider paa mellem
500 og 600 m. Af arealet opgives 4.4 km.^ at være
aker og eng, 80 km.^ skog, resten er udmark, snaufjeld,
myr og vand; areal ferskvand ialt ca. 9 km.^ Den
vigtigste næringsvei er fædrift og skogbrug. Der foregaar
adskillig opdræt af kvæg. Havnegangene er dog kun
middelmaadige. Hønseavlen spiller en ikke ringe rolle.
Skogen, væsentlig furuskog, er veksterlig, og der er en
hel række sagbrug. Et torvstrøanlæg. Den væsentlige
bebyggelse er omkring H. kirkested, ved Kilefjorden og
langs de forskjellige smaadalfører. Sætersdalsbanen
(stationerne Hægeland, Gaaseflaa og Røiknes) passerer
odontalgic ® f, tandpine,
odontalgique (?) (m), (middel)
mod tandpine.
odontoïde (f) tandformet.
odor(ifér)ant
odorifer-OUS, odorous @ vellugtende,
duftende.
odorat ® m, lugt(esans).
odorer (f) lugte.
odour @ (vel)lugt, duft. in
bad O. paa det sorte bret.
æcuménicité (f) f,
almindelig-tied.
œcuménique (f) almindelig,
fælles(-).
œdème ® m, (med.) ødem;
vattersot.
œil (D m,øie; (fig.) blik; (bot.) knap;
hul,aabning; udseende ; lidet grand.
æil-de-bæuf ® (rundt) vindu,
koøie.
æil-de-perdrix ® ligtorn,
œillade (f) f, (stjaalent,
kjærligt, koket) blik, øiekast.
æillé ® med øine; flekket,
œillère (dent) æ. øien
tand; sky(k)Iap; (bjelm)visir; skaal
(til øiebad).
œillet ®m, (bot.) nellik ;
snørehul.
œilleton ® m, rodskud,
œillette ® f, valmueolje.
ænanthe® f, (bot.) klaseskjerm.
œnologie ® f, kunsten at lage
vin.
œnomètre ® m, vinprøver,
ænophile ® vinelskende; m,
vinelsker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
