Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høastma ... - Ordbøgerne: O - Ohrfinger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
397
Høastma—Høegh-Guldberg
398
en svag gjæring, der gjør det vellugtende og velsmagende.
Saadant h. har efter plantearten og voksestedet forskjellige
navne (kløver-h., timotei-h., vold-h,, eng-h., sæter-h.) og
er et alm. anvendt fodermiddel, tillige alm. handelsvare.
Dets godhed afhænger, foruden af plantearten, af
voksested og jordbund, af gjødsling, høstningstid og
tørrings-eller bjergingsmaade. Godt timotei-h. indeholder t. eks.
3.6 pet. eggehvide, O 7 pet. fedt og 28 pet. sukkerstoffe
i fordøielig tilstand; kløver-h. og sæter-h. er noget
næringsrigere. Brun-h. laves ved at nedpakke halvtørret græs
i hus eller stak; det undergaar da en sterkere gjæring,
faar en brun farve, sterk vellugt og sød smag (sød-h.);
det er sundt og letfordøieligt og ædes gjerne af dyrene;
men brunhøtilberedningen kræver indsigt og øvelse for
ikke at mislykkes. Presses græsset meget sterkt sammen,
faar man sur-h. (se Silo). H. regnes som
«normalfoder» for vore større husdyr og benyttes, særlig om
vinteren, i stor udstrækning. Det har en udmerket god
indflydelse paa dyrenes sundhed og paa beskafl’enheden
af deres produkter. Det er lige uundværligt for kjør
som for heste. Ofte falder det dog kostbart og maa
helt eller delvis erstattes af andre fodermidler. Bruges
alm. i hel tilstand, ofte ogsaa skaaret til hakk, naar det
er grovt. I det mere intensive husdyrbrug er h. ikke
næringsrigt nok som enefoder, der maa bruges
kraftfoder, og for melkedyrs vedkommende ogsaa saftigt foder
ved siden af det. — I gode høaar (f. eks. 1909) eksporteres
der fra Norge noksaa betydelige kvanta af presset hø
(prisen var 1909 ca. 50 kr. pr. tons).
Høastma, se Høfeber.
Høbaci^l (bacillus subtilis), en bakterie i form af en
temmelig stor, ret stav med afrundede ender; længde
0.002—0.008 mm.; tykkelse 0.0009—0.001 mm. Bevæger
sig i vand ved hjælp af 6—8 cilier (sværmetraade).
Formerer sig ved deling eller ved sporer (kim), som
udmerker sig ved sin seiglivethed, de kan koges i flere
timer eller ophedes tørt til 120° C. uden at dø; man
kan derfor fremstille en renkultur af bacillen ved at
koge et høudtræk længere tid, hvorunder andre bakterier
dør, medens h.-sporerne overlever og senere udvikler sig
(spirer). Bacillen er aërob, d. e. udvikler sig kun under
tilgang paa surstof. Meget udbredt i vand, jord,
ekskrementer, paa hø etc. Hører til de bedst kjendte og
tidligst undersøgte bakterier.
Höchst am Main, by i Preussen, regjeringsdistrikt
Wiesbaden, 9 km. v. f. Frankfurt, ved Niddas munding
i Main; 15 833 indb. (1905). H. har evangelisk kirke og
katolsk søilebasilika, betydelige anilin- og farvefabriker
(Höchster Farbwerke), cigar-, sværte- og møbelfabrikation
og stor jernindustri. H. havde tidligere en berømt
porcellænsfabrik. Ved H. seirede 20 juni 1622 Tilly over
Kristian af Braunschweig og 11 okt. 1795 østerrigerne
under Clairfait over franskmændene under Jourdan.
Höchstädt, by i Bayern, regjeringsdistrikt Schwaben,
ved Donau, 7 km. n.ø. f. Dillingen; 2305 indb. (1905).
H. har tre katolske kirker, slot og maskinfabrik. 13 aug.
1704 seirede her de forenede tyske, engelske, hollandske
og dansk-norske tropper under prins Eugen af Savoyen
og Marlborough over den franske og bayerske hær under
Tallard og Max Emanuel. Da Tallard blev indesluttet i
Blenheim, benævner englænderne slaget efter denne by.
Ohrfinger ® m, lillefinger.
Ohrgehänge, -gehenk,
ge-schmeide (t) n, ørering, øredobbe.
Ohrloch (t) n, øregang.
Ohrmuschel ® f, ydre øre,
ørebrusk.
Ohrwurm (t) m, ørentvist.
oie ® f, gaas.
oignon (f) m, løg ; træl Ihaard
hud); <næpe» (ur).
oignonade (f) f, løgret.
oignonet (f) m, sommerpære.
oil (e) olje; bomolje; tran;
(smøre med) olje; salve.
OÏ1 (f) : langue d’o. nordfransk,
oil-cloth (e) voksdug
oiler, oilman @ oljehandler,
oiiy (ej olje-, oljet; fed(tet); glat,
slesk.
oindre (g smøre; salve.
Ohrfinger—oiseux
Höckert, Johan Fredrik (1826—66), sv. maler,
begyndte allerede i ung alder med de arbeider fra
Lappmarken, som skulde skaffe ham hans berømmelse og give
hans kunst sin eiendommelige karakter. 1851 kom han
til Paris, hvor indtrykkene fra den franske kunst gav
ham lyst paa historiemaleriet, og paa dette felt har han
udført bekjendte billeder af Stockholms brand, Gustaf
Vasa og Tomt Matts hustru m. fl. Hans hovedverk er
dog «Gudstjeneste i Lappmarken», som vakte opsigt
allerede ved sin fremkomst i 1851. Det er ikke den
historiske skildring, men den maleriske behandling, som er
hovedsagen i H.s kunst. Han er en egte romantiker og
kjernefuld kolorist, som ikke helt med urette er kaldt
«Sveriges Delacroix».
Hød, guden Balders drabsmand. I de mytologiske
sagn er H. blind og udfører drabet mod sin vilje, men
vi kjender ogsaa (fra Saksos tredje bog) en afvigende
sagnform, hvor H. og Balder er to jevnbyrdige helte,
som kjæmper indbyrdes i aaben kamp. [Litt.: A. Olrik,
«Sakses oldhistorie».]
Høedt, Frederik Ludvig (1820—85), d. skuespiller
og dramaturg. H., som var økonomisk uafhængig og
feteret i selskabslivet, gik først sent (1854) til scenen,
lokket «af interesse for kunsten alene». Som skuespiller
og teoretiker var han en modstander af den af den
Heiberg’ske skole pleiede tradition og konveniens; han
fordrede natur og sandhed. Han vandt ikke den
paa-skjønnelse, han ventede, og forlod allerede 1857 scenen,
som han siden kun tjente som elev- og sceneinstruktør.
Skuffet, tungsindig og ensom sluttede han sit liv.
Foruden nogle oversættelser har han udgivet et par
digtsamlinger.
Høeg el. Høg, navn paa flere forlængst uddøde danske
adelsslegter. Mest kjendt er de saakaldte nye H.er, der
skal stamme fra den hos Sakso omtalte Timme
Sjællandsfar og opr. hed Banner; en linje optog i 15 aarh. navnet
H. og frembragte tiere rigsraader og diplomater i 16—17
aarh.; uddød 1865.
Høegh, Knut Ørn (1844—), n.-amer. læge, udvandrede
til La Crosse, Wis., hvor han snart fik en saa udstrakt
praksis, at han 1871 fandt det nødvendigt at bygge et
privat hospital. H. har gjort flere studiereiser, bl. a.
til England og Tyskland for at studere kirurgi. Var
medlem af Wisconsins sundhedskommission og inspektør
ved statens sindssygeasyler. Flyttede 1889 til
Minneapolis som mere centralt beliggende for de mange
landsmænd, som kom for at søge hans bistand. H. er medlem
af mange lærde selskaber og blev ogsaa i Minnesota
medlem af statens sundhedskommission, udnævnt af
guvernør Nelson.
Høegh, Sophus Marius Peter (1827—80), n. læge,
fra 1872 overlæge ved Reknes pleiestiftelse for
spedalske i Molde. Foruden om spedalskheden foretog H. ogsaa
en række undersøgelser paa andre af medicinens felter;
bl. a. var han en af de første, som (i 1874—79) foretog
ovariotomier i Norge.
Høegh-Guldberg, Ove (1731—1808), d. statsmand
og forfatter, professor i veltalenhed i Sorø 1761 — 64
udgav flere teologiske arbeider og 3 bd. af en større
«Verdenshistorie» m. m., vandt som lærer for
arveprins Fredrik dennes og hans moder Juliane Maries
oing ® m: vieux o.
vognsmørelse.
oint ® m: Po. du Seigneur
Herrens salvede,
ointment @ salve,
oiseau (f) m, fugl; kalktraug.
un bel o. en nydelig fyr, net
herre.
oiseau-moqueur (f) m,
spottefugl.
oiseau-mouche ® m, kolibri,
oiseler (î) afrette (falk o. 1.),
oiselet ® m, fugleunge,
oiseleur ® m, fuglefænger,
oiselier ® m, fuglehandler,
oisellerie ® f, fuglefangst,
-handel.
oiseux, oisif ® lad, ledig;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
