Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Höfler ... - Ordbøgerne: O - oktaeder ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
401
Höfler—Høgfossen
402
filosofiske arbeider fra den n^^ere tid» (1903), hvor hans
eget standpunkt belyses ved jevnførelsen med beslegtede
opfatninger fra de senere aar, navnlig i Frankrige og
Amerika. Et større antal af H.s ældre og yngre
afhandlinger er samlet i «Mindre arbeider» (I—II, 1899—
1905). Foruden gjennem sit omfangsrige forfatterskab har
H. øvet stor personlig indflydelse som universitetslærer.
Ingen nordisk filosof har naaet videre ud og dybere ned.
Höfler, Karl Adolf Konstantin, Ritter von (1811
—97), t. historiker. 1839 professor i München, 1847
afskediget paa grund af agitation mod Lola Montez,
siden arkivar i Bombay, 1851 professor i Prag, 1865
medlem af den böhmiske landdag, 1872 af det østerrigske
herrehus. Var katolik og ivrig for Böhmens
germani-sering. Skrev en lang række historiske skrifter, især
over böhmisk historie, fordømte bl. a. husiterbevægelsen
som revolutionær.
Høfrø el. h 0 m o kaldes det rusk og rask, som bliver
igjen i bunden af høladen, naar høet er opfodret. Det
indeholder, især naar engen er sent slaaet, endel frø af
engplanterne og brugtes tidligere, tildels endnu, som
isaaning paa åkeren for at frembringe ny eng.
Høg, d. adelsslegt, se Høeg.
Høg, Just (1640—94), d.-n. diplomat, vicestatholder
i Norge, indtraadte 1662 i hoftjenesten og blev i
1670-aarene anvendt til flere vigtige diplomatiske hverv. Han
deltog bl. a. i fredsforhandlingerne i Nijmegen og
hjemførte derfra en række optegnelser og aktstykker af
betydelig hist. værd. 1682 udnævntes H. til vicestatholder
i Norge under U. F. Gyldenløve og blev samtidig
stifts-befalingsmand paa Akershus. Han deltog ivrig i
gjenreisningen af den 1686 nedbrændte del af Kristiania og
forberedte opførelsen af byens sognekirke, men gjorde
sig forresten lidet gjældende i sin embedsvirksomhed.
H. efterlod sig et stort og værdifuldt bibliotek.
Høgaffel er en to- eller helst tregrenet gaffel af staal
med et langt skaft af seigt træ. Den bruges til saatning
og læsning af hø, naar dette er langt og mere
sammenhængende. Til smaat, fint hø fra naturlige enge benyttes
endnu mest rive.
Högbom, Arvid Gustaf (1857—), sv. geolog; fra
1896 professor i mineralogi og geologi i Upsala. H. har
foretaget omfattende studiereiser i Europa og
offentliggjort talrige afhandlinger, i regelen med emner fra
glacialgeologien og petrografien eller fra de skandinaviske
høifjeldegnes geologi.
Høgeski, et af de høieste fjelde (881 m.) i den
sydøstlige, sterkt kuperede del af Stavanger amt (Dalene),
paa grænsen mellem Bjerkreim og Heskestad herreder.
Høgeslegten (astur) danner en egen underfamilie
(asturiiii), karakteriseret ved, at underbenet har omtrent
samme længde som tarsen, der fortil er dækket af brede,
tverstillede plader. Nebbet er sterkt, sammentrykt fra
siderne og med en lang, skarp spids: overnebbet mangler
tand, men har en afrundet flig længere bag. Næseborene
er ovale, stjerten i spidsen afrundet. Tærne er lange,
klørne sterke, hvasse og krogede. Hunnen er større
end hannen, som den ellers ligner. Høgene kjendes paa
flugten ved, at de nu og da gjør nogle hurtige slag med
vingerne for saa at seile stykkevis. De er særdeles
rov-gjerrige og skadelige. Redet anbringes sedvanlig nær
oktaeder—old-fashioned
midten af store trær og bygges af tynde kviste. H. er
udbredt over næsten hele jorden, tæller 54 arter; hos os:
Hønse høgen, duehøgen (a.
pa-lumbarim), der oventil er
brun-graa, over øiet og i nakken med
lyse fjærkanter, under graahvid
med sorte tverbaand. Vinge- og
stjertpennerne er brungraa med
graahvide tverbaand paa
undersiden, nebbet sortagtigt, vokshuden
og benene gule, klørne sorte.
Hannens længde ca. 545, hunnens 640
mm. Ungfuglene har langsgaaende
sortbrune flekker paa undersiden;
dunungen er hvid. Hønsehøgen
forekommer over hele Europa og
Nord-Asien og gaar tilfjelds over
barskogens grænse. I Norge
overvintrer den langs vestkysten, men
trækker ellers i alm. sydover om
vinteren. Under jagten søger den
at liste sig paa sit rov eller
udtrætte det. Den tager med lethed
selv harer og tiur og er en meget skadelig rovfugl,
hvorfor den præmieres med 2 kr. Nætterne tilbringer den
gjerne i et bestemt træ. Redet benyttes ofte flere aar
itræk. I slutten af april eller begyndelsen af mai lægger
den sine 3—4 graagrønne eg (længde ca. 60, tykkelse
46 mm.). — Spurvehøgen (a. nisus) er oventil
sort-graa, under graahvid med sortbrune og
delvis rødbrune tverbaand. Vingepennerne
er graabrune med mørkebrune tverbaand
og hvide tverflekker i indfanet, stjerten
graablaa med mørke tverbaand og hvid
spids. Mellemtaaen er dobbelt saa lang
som nebryggen, vokshuden og fødderne
gule, neb og klør sortagtige. Hannens
længde er 330 mm., hunnens ca. 390.
Ungfuglene er under lyst rustgule med
tætte brunlige flekker og uregelmæssige
tverbaand; dunungen hvid. Spurvehøgen
har omtrent samme udbredelse og
livsvaner som hønsehøgen, men gaar høiere
tilfjelds. Den dræber en masse smaafugl og præmieres
med 1 kr. Den ynder ung, tæt, blandet skog og
anbringer sit vel skjulte rede langt nede i et eller andet
træ. Dens 3—7 eg er hvide med store, brune flekker
(længde ca. 40, tykkelse 32 mm.).
Høgevarde, den høieste top af Norefjeld, 1459.7 m.
o. h., i grænsen mellem Flaa, Eggedal og Krødsherred
paa vestsiden af Krøderen. Paa sydsiden af selve toppen
ligger en turisthytte, hvorhen fører sti fra de kjendte
fjeldsanatorier Sandumsæter og FjeldhviL Fra toppen
haves et glimrende rundskue over store strøg af det
sydøstlige Norge.
Høgfossen, hyppig forekommende navn paa fosser i
forskjellige landsdele, særlig nævnes: H. i Nisserelven,
40 m. fald, for tiden (1910) 2400 efl*. hk., der ved
udbygning vil kunne bringes op til 10 400. Desuden H. i Usta
(Hol, Hallingdal), i Otta (Skiaaker, Gudbrandsdalen), i
Aabjøra (Valdres), i Dokka (Valdres) o. s. v.
oktaeder - ® Oktaeder,
Achteck n - (è) octahedron — (f)
octaèdre m.
oktant — ® Oktant m - (e)
(figur) octant; (instrument)
quadrant — ® octant m.
oktav - ® Oktav n; (i
musikken) Oktave f — (g octavo ; (mus.)
octave — ® in-octavo (m); (mus.)
octave f.
oktober - @ Oktober m - @
October — (g (mois (m) d’)octobre
m.
okulere se pode.
Ol ® n, olje.
Ölbaum (t) m, oliventræ.
Ölbild (t) n, oljemaleri,
old- (i sammensaetn.) — ®
alt– (e) old- - (D ancien.
Old ©gammel; (dagligtale) klog,
fiffig, dreven, (in days) of o. i
gamle dage, fordum.
oldefader, -moder — ® Ur-
grossvater m, -mutter f — (g) great
grandfather (-mother) - ®
arrière-grand-père m (-mère f),
olden se ekenød
olden @ (poet.) gammel ; ældes;
gjøre gammel.
oldenborre — (Î) Maikäfer m
— © May-bug, cock-chafer — (f)
hanneton m.
older se or.
oldermand — (?) Zunft-,
Altmeister m — © master of a
corporation — (D doyen m.
old-established ©
hævdvunden.
old-fashioned © gammeldags,
alderdommelig.
Hønsehøg (astur
palum-harius).
Spurvehøg
(astur nisus).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
