Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hølandet ... - Ordbøgerne: O - omgaa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
413
Hølandet—Hølen
414
0 vand. Der cr adskillige store myrer, hvoriblandt
Liermosen, der med en del ligger i dette herred. De
vigtigste næringsveie er jordbrug og skogdrift.
Havnegangene er ikke tilstrækkelige. Der er en hel række
store sag- og møllebrug (ialt syv). Desuden er der en
torvstrøfabrik, en vognfabrik, tre garverier og et farveri.
Urskog-H.-jernbanen (tertiær) gjennemskjærer herredet
og sætter det i jernbaneforbindelse med Kra. Fra
jernbanens endestation ved Skulerudvandet udgaar
dampskibsfarten paa Fredrikshaldsvasdraget. I tiden fra 1813 til
1818 var der et glasverk, der i 1816 beskjæftigede 105
arbeidere. H. sparebank, oprettet 1849. Antagen formue
1908 6 146 300 kr., indtægt 904 460 kr. [Litt.: R.
Gielle-bøl, «Naturlig og oeconomisk beskrivelse over H.s
præste-gjeld» (Kbh. 1771); G.S. Faye, cBidrag til H.s menigheds
og præsters historie» (Kra. 1866).]
Hølandet, herred i Søndre Trondhjems amt, s. v. for
Trondhjem; 168.33 km.’^ med 1112 indb.; 7.4 pr. km.^
Herredet, der svarer til H. sogn af Melhus prestegjeld,
er et indlandsdistrikt straks syd for Gulosen, mellem
Orkedalen i vest og Guldalen i øst. Terrænet er
smaa-kuperet med skogaaser mellem 500 og 600 m. og
over-saaet med en række store vande, der dels flyder mod
vest til Orkla (Svorksjøen), dels mod nord ud i Gulosen
(Aanøien) og dels mod øst til Gula (Benna vand).
Be-byggelsen er spredt i bakket lænde indimellem skogaaserne
og langs vandene. Der er flere store myrstrækninger.
Af arealet opgives 8.7 km.^ at være aker og eng, 100 km.’^
skog, resten er udmark, snaufjeld, myr og vand; areal
ferskvand ialt 17.3 km.^ (deraf 6 km.^ af det 11 km.^
store Aanøivand). De vigtigste væringsveie er jordbrug
og skogdrift. Havnegangene er dog kun middels. Skogen
er tildels sterkt hugget. Der er flere sagbrug. Inden
herredet er en jernforekomst, der dog ikke har ført til
drift, og flere skifer- og kalkstensforekomster. Gjennem
offentlige kjøreveie staar herredet i forbindelse med
Orkedalen og Guldalen. Der er i herredet gjort en
del oldfund, særlig fra jernalderen. H. sparebank,
oprettet 1897. Antagen formue 1908 834 120 kr., indtægt
102 320 kr.
Hølandet, herred i Nordre Trondhjems amt, n.ø. f.
Namsos, 559.63 km.’^ med 1046 indb.; 2.01 pr. km.’^
Herredet, der svarer til H. sogn af Grong prestegjeld,
er et indlandsdistrikt omkring det dalføre, der fra
Namsendalen i nordøstlig retning fører over til den
indre Foldenfjord. 1 dalbunden, der ligger i en høide
af 20—90 m , er der en række store vande (Eidsvandet
6.35 km.^ Grungstadvandet 7.00 km.^ Øievandet 9.7 km.^
m. fl.). Den egentlige hovedbygd med velstelte gaarde
1 bakket lænde ligger mellem de to sidstnævnte vande.
Paa østsiden hæver fjeldene sig til vel 800 m.
(Kjølstad-fjeld 819 m.). Paa vestsiden er der først et lavere
plateau-mæssigt parti med store vande (der ligger i høider fra
126—215 m.) og betydelige myrstrækninger mellem
forholdsvis lave skogklædte aaser. Længer mod vest naar
fjeldene henimod 800 m. (Grønnekleppen 796 m.). De
vigtigste næringsveie er jordbrug (fædrift) og skogbrug;
der er et meieri og flere sag- og møllebrug. Ved hovedveie
staar herredet i forbindelse med Namsos i sydvest og
Indre Foldenfjord i nordøst. H. privatbank. Antagen
formue 1908 1 101 500 kr., indtægt 161 500 kr.
omgaa—omgivelser
Høld el. h a u 1 d (oldn. hauldr, hgJdr, af samme stamme
som tysk Held, helt) har vistnok oprindelig været
betegnelsen for enhver fuldt fribaaren mand, men
indskrænkedes vesten- og nordenfjelds til alene at gjælde
de odelsbaarne eiere af gammel ættejord. I denne
betydning er ordet ogsaa anvendt i Magnus Lagabøters
landslov af 1274. Eftersom jordegodset samledes i
kronens, kirkens og enkelte storætters besiddelse, aftog
h.-ernes antal sterkt og forsvandt, idet de fleste af denne
klasse gik op i hirden og fik hirdtitler.
Holder, Eduard Otto (1847—), t. retslærd ; siden
1893 professor i Leipzig. H. har et betydeligt navn som
videnskabsmand og har særlig behandlet romerretten,
saaledes i «Institutionen des römischen Rechts» (3 opl.
1893). I den senere tid har han deltaget i diskussionen
om udkastet til den nye civillovbog og leveret en
kommentar til dennes almindelige del (1900).
Hölderlin, Johann Christian Friedrich (1770
—1843), t. digter. H. er paavirket af Schiller, som skaffede
ham stilling som huslærer hos fru v. Kalb. Siden var
han huslærer hos bankier Gontard i Frankfurt, hvis
hustru blev hans kjærlighed og model for Diotima i
hans «Hyperion». Siden var han huslærer i Schweiz
og Bordeaux, men blev 1802 vanvittig, fra 1806
uhelbredelig. Han har skrevet romanen «Hyperion», hvori
han omfatter antiken med romantisk sværmeri. Hans
tragedie «Empedokles’ død» forblev ufuldendt. H.s poesi,
som foruden i disse digtninge har faaet udtryk i
rim-løse oder i antik stil, udmerker sig ved sprogets renhed
og adel, følelsens sværmeriske idealitet og en stille, dyb
lidelse, som forsmaar alle poetiske talemaader. Under
vanvidsperioden oversatte han i lyse mellemrum Sofokles’
«Antigone» og «Ødip», udgivet 1804.
Høle, herred i Stavanger amt s.ø. f. Stavanger by,
109.58 km.2 med 1130 indb.; 11.06 pr. km.^ Herredet,
der svarer til H. sogn af Høgsfjord prestegjeld, ligger
paa sydvestsiden af den sydligste gren af Ryfylkefjordene,
Høgsfjorden. Herredet er for det meste opfyldt af
træbare heier og aaser, der i Bynuden i syd naar op i 670
m. Langs Høgsfjorden og omkring de mange vande er
der noget løvskog. Den væsentlige bebyggelse grupperer
sig omkring kirkestedet og spredt langs kyst og vande
og opefter de smaa dalstrøg. Den vigtigste næringsvei
er jordbrug (fædrift) med havebrug, frugt- og hønseavl.
Der nyryddes aarlig en del jord, saaledes i femaaret
1900—1905 236 maal. 1 Høgsfjorden drives tildels et
godt brislingfiske, i 1907 fiskedes der for H. og Fossan
herreder tilsammen brisling for 14 200 kr. ; udbyttet
af fiskerierne var ialt 18 019 kr. Der foregaar en del
udførsel af kiselguhr. Herredet staar ved offentlig
kjørevei i forbindelse med Jæderbanen og Stavanger, og
Høgsfjorden befares af dampskibe, der sætter distriktet
i sjøværts forbindelse med Stavanger. Antagen formue
19Ö8 918 100 kr., indtægt 132 490 kr.
Hølen, ladested i Vestby herred, Akershus amt, med
167 indb., ved Saaner jernbanestation paa
Smaalens-banen straks nord for Moss. Bebyggelsen bestaar af
spredtliggende smaa træhuse langs en trang, kroget «gade».
Allerede i det 17 aarh. var H. en vigtig handelsplads.
I 1694 var her saaledes 5 handelsmænd. I 1855 var
der 344 indb. Senere har stedet gaaet tilbage.
roving, strolling, wandering,
erratic, (dagligtale) gadabout - ®
vagabond, nomade, errant.
omgaa — ® umgehen; (pr.
0.ende) (mit) umgehend(er Post) —
(§ (mil.) turn, outflank; (ordre o.
1.) elude, evade, (spørsmaal) fence;
(pr. o.ende) by return of post —
(?) tourner (l’ennemi, une difficulté);
éluder (la loi); (pr. o.ende) par
retour du courrier.
omgaaes — ® umgehen,
verkehren — (g) have intercourse
(converse) with ; (o. med en tanke)
meditate, have in one’s head — (g
se voir; (med) voir, fréquenter;
avoir (entretenir) des relations
avec ; (o. med en tanke) couver ;
rouler dans sa tête; songer à.
omgang — ® Umgang,
Verkehr m — (e) intercourse,
commerce, communion, company; (i
kortspil) round, (i cricket) innings
— (g! commerce; rapports m pl,
fréquentation; relations pl ;
société f.
omgangskreds — ®
Umgangs-kreis m — (encircle of one’s
acquaintance — (f) relations f pl, cercle m.
omgangssprog - ® Umgangs^
spräche f — (ej conversation
(colloquial) language - ® langage (m>
usuel, langage de la conversation.
omgive — ® umgeben — (e)
encompass, surround, environ,
encircle - ® entourer, environner,
ceindre.
omgivelser — ® Umgebung r
- (g those around one - ® per-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
