Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hølandet ... - Ordbøgerne: O - omgaa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
omgjorde—omkalfatre
4U
Hølgebrud—Høng
416
Hølgebrud, Torgerd, n. guddom, gift med
haaloga-landskongen Holge. Om H. haves kun sagnagtige
efterretninger. Hun blev særlig dyrket af Haakon jarl og
var kanske en art forfædreguddom i Ladejarlernes siegt.
I den senere middelalder blev hun opfattet som et trold
eller jettekvinde, og navnet omdannet til Høldatroll eller
Hørgatroll.
Høljerastfoss, se Helgerøsfo ss.
Høllen. 1. Strandsted i Søgne, ved kysten straks v. f.
Kristiansand. 1 strandstedet, der har post,
dampskibs-anløb og telefon, bor 269 mennesker, væsentlig fiskere og
sjøfolk, i 48 huse; et skibsverft. — 2. Strandsted i
Spangereid lige ved kirkestedet, straks øst for Lindesnes; 124
indbyggere, væsentlig fiskere og sjøfolk, i 33 huse.
Höity, Ludwig Hein rieh Christop h (1748— 76),
t. digter, medlem af Göttinger Dichterbund (s. d.). Hans
digte skildrer uskyldig livsglæde og vemodige stemninger;
de er præget af en mild harmoni. Han døde af tæring,
og efter hans død udkom hans digte i samlet udgave.
Hømaaned, gi. navn paa den fjerde sommermaaned
(midten af juli—midten af aug.). Oldn. heyannir, høonn.
Høms, by i det tyrkiske vilajet Syrien, i en frugtbar
dal 150 km. n. f. Damaskus, med hvilken by den har
jernbaneforbindelse; 36 000 indb. I omegnen dyrkes
bomuld, sesamolje etc. H. er det gamle Emesa.
Høne, se Høns.
Hønefoss, kjøbstad paa Ringerike ved Aadalselvens
udløb i Randselven; 2400 indb. Ryen er ved Aadalselven,
der her danner den vakre Hønefoss (s. d.), delt i en
sydlig og en nordlig del. Terrænet er bakket, gaderne
krogede og bebyggelsen uregelmæsig i de nærmest fossen
liggende strøg. 1 byens udkant paa nordsiden af elven
er terrænet tildels noksaa fladt med rettere og bredere
gader. Paa denne side, langs Randselvens nordvestbred,
foregaar der adskillig nybygning. Over Aadalselven fører
to broer, ovenfor fossen den nye, vakre jernbanebro
(Bergensbanen) og nedenfor fossen kjøre- og gangbro.
Saalangt tilbage som skogdriften har spillet nogen
væsentlig rolle i Norge, har der ved H. været en række sagbrug.
I 1688 skal der paa Ringerike have været ikke mindre
end 49 sagbrug, hvoraf de fleste laa ved H. Senere havde
kjøbmænd i Drammen og Kra. flere sagbrug heroppe.
I 1822 var der saaledes 13 sagbrug, 8 kvernbrug, 2
pottemagerier og 1 sagbladhammer. I 1851 blev H.
kjøbstad. De smaa sage har nu givet plads for
forskjellige fabriker, hvoriblandt nævnes et større træsliberi med
sagbrug og høvleri og snedkerverksted, en verktøifabrik,
en sæbefabrik, et ølbryggeri, en mineralvandfabrik, et
teglverk m. m. Byen har elektricitetsverk, vandverk og
et ordnet brandvæsen. Foruden folkeskolen har H. en
høiere kommunal almenskole. Der udkommer to aviser
(«Opiandsposten» og «Ringerikes blad»), tre gange ugentlig.
Bygningernes assurancesum udgjorde i 1908 2 959 140 kr.
Der er fire banker (Hole sparebank fra 1861, H.
sparebank fra 1876, Ringerikes sparebank fra 1833 og H. og
oplands privatbank). I geistlig henseende udgjør H. et
sogn under Norderhov prestegjeld. Sammen med
Kongsberg vælger H. en stortingsrepræsentant. Ved
Bergens-banen og Randsfjord-Drammensbanen staar H. i
forbindelse med Kra., Bergen o. s. v. (Se kartet næste sp.)
[Litt.: «H. og Ringerike)^ (1909).]
Kart over Hønefoss’ omegn.
Hønefossen, vakkert vandfald (21.4 m.) i Aadalselven
ved Hønefoss by, der har faaet sit navn efter denne fos.
Fossen, der delvis er taget i industriens tjeneste,
repræsenterer for tiden (1910) 3638 effektive hestekræfter (se pi.
Fosse). Over fossen fører jernbanebro (Bergensbanen)
og kjørebro.
Hønenstenen kaldes en runesten fra 11 aarh., som
blev fundet kort før 1817 paa gaarden Hønen ved
Norderhov kirke paa Ringerike, men senere (1825—38) er
forsvundet og hidtil ikke gjenfundet. Den versificerede
indskrift blev i 1823 gjengivet af antikvaren L. D. Klüwer,
og en kopi af hans (bortkomne) tegning opbevares i
Bergens museum. Paa grundlag af denne er indskriften
tydet af Sophus Bugge; den indeholder mindevers over
en (eller flere), som er omkommet paa reise i Nordishavet
«bort imod Vinland». Vedkommendes navn (navne)
kjendes ikke, da indskriftens begyndelse er tabt. [Litt.:
Sophus Bugge, «Hønen-runerne fra Ringerike» (1902).]
Høner, en af æserne; optræder altid sammen med
Odin. Efter senere kilder blev han givet som gidsel til
vanerne, og han optræder aldrig i Aasgard. H. blev ikke
dyrket og deltog ikke i ragnarokkampen, men bosatte
sig paa den gjenskabte jord sammen med den nye
gudeslegt.
Høng, stationsby i Vestsjælland, Holbæk amt, 4 km.
syd for Tissø; 825 indb. Folkehøiskole.
sonnes qui entourent qn. Se ogs.
omegn.
omgjorde — (t) umgürten
-(e) gird round — (f) ceindre.
omgjængelig — ©umgänglich
— @ conversable, conversive,
sociable - ©sociable; facile (à vivre),
traitable.
omgjængelighed — (t) Um-
gänglichkeit f — © conversableness,
sociability — ® sociabilité f.
omhandle — (t) verhandeln,
besprechen — @ treat of — ®
traiter, discuter.
omhegne — ® umzäunen,
einfriedigen, -hegen — (e) hedge round
— (D entourer de haies,
omhu se omsorg,
omhyggelig - ® sorgfältig,
sorgsam, sorglich - @ careful (of)
— (f) soigneux, plein de soins;
(om ting) soigné; (nøiagtig) exact.
omhæng — (t) Behang,
Vorhang m; Gardine f — @ (bed)
curtains pl — (^ rideau m.
omineux (f), ominous (e)
ildevarslende.
omissible (g som kan
undlades, udelades.’
omission (e) & (î) f, udeladelse,
udeglemmelse ; undladelse,
forsømmelse.
omit @ udelade, springe over;
undlade, forsømme.
omkalfatre - (t) umkalfatern
— (e) re-model, transform — (f)
refaire, remanier; mettre sens
dessus dessous.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
