Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høns ... - Ordbøgerne: O - omkomme ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
417
Høns—Hønsefuglenes orden
418
omkomme—omlægge
Høns (gallinæ), jfr. Fjærfæavl. Ved h. forstaaes
i daglig tale kun vor tamme hushøne i alle dens
varieteter. Den tamme høne er af middels størrelse, kroppen
er kort og kraftig. Hovedet er som regel lidet, delvis
Ilden fjær og forsynet paa oversiden med en blodrød,
kjødfuld kam, der for hver races vedkommende har sin
bestemte form (enkeltkam, rosenkam, bladkam, top).
Nebbet er kort og kraftigt. Paa hovedets underside
henimod roden af nebbet er fæstet de saakaldte
hage-lapper, røde, blodfulde poser af farve som kammen. Paa
hver side af hovedet under øreaabningen sidder de
saakaldte øreskiver. Disse er enten hvide eller røde.
Fødderne er den tamme hønes egentlige
bevægelses-middel, idet den kun er en daarlig flyver, med smaa,
stumpe vinger. H.s fjærbeklædning er rigelig og oftest
af meget vakre farver. Nærmest huden sidder et lag
dun, ovenpaa dette den egentlige fjærbeklædning.
Vinge-og halefjær er særlig vel udviklet. Hos hanen danner
halefjærene en kraftig, vakkert formet prydelse. Hanen
er overhovedet vakrere udstyret fra naturens haand end
hønen. Fjærbeklædningen gaar kun til knæleddet
undtagen for et par racers vedkommende, der er befjæret
helt ned til tærne. Disses antal er fire undtagen hos
et par racer, der har dobbelt bagtaa og saaledes fem
tær. Saavel løb (legbenet) som tær er bedækket med
skjæl i regelmæssige lag. Benenes farve er bestemt for
hver race (gul, sort, kjødfarvet, skiferfarvet). Noget
ovenfor tærne sidder den saakaldte spore, der hos hønen
kun er rudimentær. Hos hanen vokser den med aarene
til en lang, hornet spids, der benyttes som kampvaaben
(hanekampe, hvor lianernes ben forøvrigt oftest forsynes
med spidse staalsporer, hvorhos kam og hagelapper
skjæres bort). Den tamme hønes eglægning er høist
forskjellig. Enkelte høner lægger kun nogle faa eg om
aaret, andre op til 200 og derover. Verpningen begynder
som regel ud paa høsten samme aar, hønen er klækket.
Den er høiest i hønens andet aar og aftager som regel i
de efterfølgende. De fleste hønseracer er rugende. Naar
hønen har lagt sit antal eg, bliver den bar under bryst
og bug, rugevarmen og rugelysten indfinder sig, og den
bliver liggende i redet paa sine eg. Rugetiden varer
20—21 dage. Kyllingerne kommer dunklædte ud af
egget og kan snart følge moderen, som lærer dem at
sparke og selv søge sit foder. Allerede efter en otte
dages tid begynder kyllingen at fælde dunene, og fjær
begynder at vise sig. De ældre h. fælder fjær hvert aar
om høsten i sep.—okt. — Af hønseracer findes en stor
mængde, og nye racer dannes stadig ved krydsninger
mellem de allerede bestaaende. Hver race har som regel
fiere farvevarieteter, sort, hvid, gul, brun eller spraglet.
Over hver race er opgjort en racebeskriveise el. standard,
hvor hanens og hønens hoved, ben, kam, neb, krop,
fjærfarve og vegt er stillet op i bestemt forhold.
Standarden afviger noget for hvert lands vedkommende, dog
ikke mere, end at den omtrent er international. Som de
mest udbredte hønseracer kan nævnes: 1. En del tyske
racer, hvoraf specielt laken felder og ramelsloher
har fundet veien til Norge. Det er som regel fiinke
verpere og haardføre dyr. 2. Danske land-h., smaa
stræv-somme dyr og gode verpere. 3. Belgiske racer, hvoraf
campinere og braekel er flinke egiæggere af for-
holdsvis store eg, samt coucou de Malines
(gjøke-farvede h. fra Mechelen), som er gode slagte-h. 4.
Spanske og italienske racer, særlig kjendt for sin
verpe-dygtighed og for sine store eg, men ikke rugende, er
minorka, andalusier og italienere, hvoraf især
de brune og de hvide har vundet stor udbredelse over
hele den civiliserede verden. 5. Franske racer,
særlig skikket til fedning som slagte-h., men kun middels
verpere og ikke videre haardføre. De mest kjendte er
breda, la bresse, le mans, la flèche,
crève-coeur, houdan og faverolle. 6. Engelske racer,
hvoraf særlig dor king er bekjendt som en fin
taffelhøne, og or pington, en nyere krydsningsrace, er en
baade flink verper og en god slagtehøne. 7. Amerikanske
racer, fremstillet ved krydsning for at skaffe flinke
vinter-verpere og samtidig gode slagte-h., nemlig plymouth
rock, wyandotte og rhode island. 8. Asiatiske
racer, cochin, bra h ma og langshau, kjæmper blandt
h. De er daarlige verpere af forholdsvis smaa eg og
ihærdige rugere, men de er udstillingernes pryd paa
grund af sin størrelse og vakre fjærdragt. 9. Kamp-h.,
med lange, tynde ben, lang hals uden kam. Hertil
hører malaj ere, indiske, belgiske og engelske kamp h.
De er dog ikke mere kamplystne end andre h. 10. Dverg-h.
el. bantams. Heraf findes en stor mængde varieteter,
idet alle racer kan gjøres til dverge, ved at man klækker
sine kyllinger saa sent som mulig om høsten og søger
ud de mindste eksemplarer samt parrer nærbeslegtede
dyr, indtil man tilslut har faaet dem ned i dvergform.
Norge har ingen for landet særegen hønserace. Paa enkelte
gaarde i afsides liggende bygder findes h., der i mange
slegtled har været i familien og paastaaes ublandet.
Ligeledes findes paa Jæderen en liden høne, der gaar
under navn af «jæder-h.». Særlige racemerker for disse
h. findes imidlertid ikke, og de danner ingen konstant
race. (Se planche Hønseracer.) [Litt, findes anført
under art. Fjærfæavl.]
Hønsefuglenes orden (galliformes) er en temmelig
ensartet gruppe, tilpasset til et liv paa marken. De er
kraftig bygget med korte, sterke ben, der egner sig særlig
godt til løb, idet bagtaaen er liden og hævet op fra
marken. Underbenet er fjærklædt, undertiden ogsaa
tarsen og tærne. Klørne er alm. stumpe, hvælvede og
egnet til gravning. Nebbet er kort, forholdsvis svagt;
overnebbet hvælvet med sløv spids. Paa hovedet og
halsen findes ofte nøgne partier, sedvanlig med sterkt
farvede udvekster, der er særlig fremtrædende hos hannen.
Vingerne er korte, afrundede, flugten temmelig tung,
hurtig og larmende. Mange hønsefugle lever i polygami ;
hannen er da som regel større og forsynet med særlige
prydelser. De hækker en gang aarlig og anbringer
sedvanlig sit simple rede paa marken. De talrige eg udruges
af hunnen alene. Ungerne kommer ud af egget tæt
dunklædte og forlader snart redet for under moderens
veiledning at søge føde. De lever i begyndelsen af mark
etc,, som moderen kradser frem til dem, senere tager de
overveiende planteføde. I regnveir og kulde søge^r de
tilflugt under moderens vinger; ved pludselig indtrædende
fare «trykker» de paa marken for derved at undgaa
opmerksomheden. Hønsefuglene bader sig i sand. De
er kosmopolitiske og vurderes overalt høit som jagt-
omkomme — ® umkommen
— (e) perish (f) périr, mourir.
omkostninger — (t) Kosten,
Unkosten pl — @ cost, expense(s)
(pl), charge - ® frais m pl,
dé-pense(s) f (pl).
omkreds — (t) Umkreis m —
circumference, circuit, compass;
(i ti mils o.) ten miles round,
within ten miles — ® circonférence
f; cercle, circuit m; (i o.) ogs. de
tour; (i ti mils o.) à dix lieues de
rayon (à la ronde).
omkring — ® (rings) um; um
. . . herum ; (adv) umher, herum ;
ungefähr, etwa; (gjøre o.) Kehrt
machen ~ @ (a) round, (ogs. o. i)
about; (gjøre o.) wheel round —
(?) autour de; (omtrent) à peu près,
environ; vers (midi); (adv) autour,
14 ~ Illustr
et
orsk konversationsleksikon. IV.
alentour; (byde o.) offrir à la
ronde; (o. i) dans.
omkringboende — (t)
um-(her)wobnend, benachbart — (e)
(adj) residing around; (sb)
neighbours - ® voisin (m).
omkringstaaende se
omstaa-ende.
omkuld — ® um, nieder, über
den Haufen - (e) down - ® par
terre; à la renverse; (blæse, kaste
o.) renverser.
omkvæd — (t) Refrain m - @
burden, refrain — (?) refrain m.
omlyd — ® Umlaut m — @
(vowel )mutation — ® mutation
(f) de voyelle.
omlægge — (t) umJegen; (eine
Strasse) umpflastern ; umordnen —
(e) lay over again, relay; change
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
