- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
419-420

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høns ... - Ordbøgerne: O - omkomme ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

419

omlægning—omnium-gatherum

vildt paa grund af sit udmerkede kjød. Man kjender
omkring 370 arter og 91 slegter fordelt paa 5 familier:
fasanfugle (phasianidæ), megaprodidæ,
hokko-h 0 n s (cracidæ), opisthocomus og pteroclidæ,
steppehøns. De sidste mangler bagtaa, har lange, spidse
vinger og afviger meget i sin anatomiske bygning,
hvorfor de nutildags ofte slaaes sammen med de egte vadere,
duer, maager og alker til en ny orden, char ad i Uformes.

Hønsekolera, fjærfætyfus, fjærfæpest, er den mest
frygtede smittesott hos husfuglene, angriber især hønsene,
men ogsaa de andre tamfugle. Sygen breder sig let og
dræber omtrent alle de angrebne efter kort tid.
Smittestoffet, en liden oval bacil, er først paavist af Perroncito
sidst i 1870-aarene. Sotten, der er mest udbredt i
Syd-og Øst-Europa, bestaar i en betændelse i
fordøielses-organerne, især tyndtarmen og i lungerne, ligesom hjertet
ikke sjelden er angrebet. Dyret faar feber, diarrhoe,
brækninger, flod af nebbet, aandebesvær. I heftige tilfælde
dør dyret, inden der endnu er synderlig symptomer.
Pasteur o. fl. har fremstillet en beskyttende vakcine.
Behandling af dyrene er frugtesløs, de syge slagtes og
tilintetgjøres snarest mulig.

Hønseslegten (gallus), siegt af fasanfugle (phasianidæ)
(s. d.). Stjerten er sterkt sammentrykt med 14 (eller
16) penner, hvoraf de mellemste er meget længere end
de andre. Hos hannen er nogle haledækfjær sterkt
forlænget og bøiet bagover. Paa hovedet findes en stor
kjødkam og paa hver side af struben en kjødlap.
Undertiden findes kun en enkelt kjødflig midt under struben.
Kindtrakten er nøgen; tarsen med en stor spore. Siegten
bebor jungelen i det indomalajiske omraade og tæller
8 arter. Mest kjendt er bankivahønen (g. bankiva),
som findes i de nordøstlige og mellemste dele af Indien,
paa de store Sundaøer, Filippinerne o. fl. øer og ansees
som stamfader til den tamme høne (se Høn s), der i
en stor mængde ulige racer findes spredt over hele jorden.

Höpfner, Karl (1857—1900), t. ingeniør, bekjendt
elektrokemiker og elektrometallurg. Har arbeidet med
elektrolytisk fremstilling af natrium og med
kloralkali-elektrolyse; men hans vigtigste arbeider gaar ud paa
fremstilling af metaller af malmen direkte paa
elektrolytisk vei. Særlig bekjendt er en zinkproces og en
nikkelproces, der begge er indført i tekniken. Han har ogsaa
angivet en fremgangsmaade for elektrolytisk
kobberfremstilling direkte af malmen.

Hopken, Anders Johan (1712—89), sv. statsmand.
Efter studier og reiser kom H. 1738 ind i «sekreta
utskottet» og blev en af hatte-partiets mest fremtrædende
mænd. 1746—47 viste han sig som skarp modstander
af Rusland, blev rigsraad og 1751 Tessins efterfølger som
kancellipræsident. Skjønt H. 1756 tiltraadte den væbnede
neutralitet, sluttede han s. a. forbund med Frankrige og
Østerrige og inddrog derved Sverige i den preussiske
syvaarskrig. Dette kostede ham 1760—62 stillingen som
kancellipræsident og rigsraad. 1762 blev han greve og
havde 1773—80 atter sæde i raadet. H. er en af
friheds-tidens betj^deligste mænd, veltalende, lærd og
videnskabelig dannet, selv forfatter, og som politiker klog og
forsigtig. Skjønt ivrig hat havde han dog et aabent øie
for stænderregimentets skyggesider, og han var imod
hatternes voldsomme fremfærd mod kongehuset 1756.

Hønsekolera—Høreblærer

420

Høpresse, en maskine for sammenpresning af hø til
lidet rumfang og indkapsling i passende bundter eller
baller, der let kan transporteres. H. er af amerikansk
oprindelse. Først anvendtes skruepressen, senere
vegt-stangspressen, dels for haand-, dels for heste- og dels
for motordrift. Ved større forbrug benyttes den
kontinuerlige h., der presser balle efter balle, uden at der
behøves stansning i arbeidet. Presset hø er bekvemt at
transportere og opbevare og lidet udsat for spild, men
smuldres let op under brugen paa grund af det store
trvk, det har været udsat for.

Hør, d. navn paa lin (s. d.).

Hörberg, Per (1746—1816), sv. maler, begyndte som
bygdemaler og bonde og var 37 aar, da han kom til
Stockholms akademi. Til en vis grad beholdt hans
kunst altid autodidaktens præg, men den er i flere
henseender en interessant forløber for den moderne kunst.
H. optog før nogen anden emner fra den nordiske
gudelære og malte folkelivsbilleder paa en tid, da kunsten
ellers havde et ophøiet akademisk præg.

Hørbye, Jens Carl (1815—1906), n. geolog og
forstmand, teologisk embedseksamen 1842, amanuensis ved
universitetets mineralogiske samling 1844, studerede
forstvidenskab 1857—59, forstmester 1860—89. Han har særlig
studeret skuringsstriberne, og hans omhyggelige og
objektive iagttagelser danner grundlaget for vort kjendskab til
disse i Norge. Udgav «Observations sur les phénomènes
d’érosion en Norvège» (universitetsprogram for 1857) samt
flere afhandl, i «Nyt magazin for naturvidenskaberne».

Hørdafylke, se Hordaland.

Hørda-Kaare, mægtig herse paa Hordaland, levede
paa Harald Haarfagres tid, besiegtet med flere
landnamsmænd. Mange af de mest berømte ætter i Norge og paa
Island udledede senere sin herkomst fra ham.

Hörde, by i Preussen, regjeringsdistrikt Arnsberg,
Westfalen, ved Emscher, 106m.o. h.; 28457 indb. (1905).
H. har evangelisk og katolsk kirke, jernindustri
(Hermannshütte), høiovne, staal- og jernvalseverker, jern- og
kulgruber, maskinfabriker og ølbryggeri.

Hørder (ældre form haruder) kaldtes i oldtiden
indbyggerne af Hordaland (s. d.), særlig kystdistrikterne
Nord- og Sun nhçrd aland, hvis b^oere betragtedes
som de egentlige h. Deres oprindelige hjem synes at
have været i Jylland, hvor haruderne (charuder)
allerede omtales i 1 aarh. e. Kr.

Høreblærer (o t o c y s t e r), den oprindeligste art af
høreredskaber, findes hos mange hvirvelløse dyr, som
nesle-dyr, orme, krebsdyr, bløddyr.
H. dannes ved indsænkning
af den ydre hud (ektodermen)
og kan i visse tilfælde holde
sig aabne (h ø r e g r u b e r),
men lukkes i alm. under
udviklingen og afsnøres fra
huden. H. er fyldt med en
vædske og indeslutter som
regel en el. flere hør es tene
(otoliter), som dannes ved
kalkafleiring; man har dog
ogsaa eksempler paa, at dyr
med aabne høregruber selv

Høreblære fra en fritsvømmende
snegl. Ot. otolit (høresten) ; N høre-

the position (direction) of, lay
(place) differently — ® refaire,
renouveler; poser autrement;
(stenbro) repaver; disloquer.

omlægning — (t) Umlegen n,
-legung f ~ (e) relaying osv. - (g
réfection f, remaniement,
réparation f ; délogement m ; dislocation f.

omløb — (D Um-, Kreislauf m
— @ cii’culation, course, rotation;

(bringe, sætte i o., veksler) issue,
(penge, rygte) circulate, set afloat
— ® cours, tour m; circulaUon ;
rotation f.

omme — (t) verflossen,
verstrichen, um, vorüber, vorbei —
@ over, at an end, out; (time is)
up — d) passé, fini ; cessé.

omnibus — ® Omnibus, Stell-

wagen m — (el omnibus m ; buss
— (f) omnibus m.

omnibus (g) m, omnibus;
hjælpetjener.

omnifarious (ê) allehaande,
alslags.

omniferous @ altbærende,
omnipotence © & ® f,
almagt.

omnipotent © & (f) almægtig.

omnipresence
omniprésence ® f, allestedsnærværelse.

omnipresent ©,
omniprésent (î) allestedsnærværende.

omniscience © & (f) f,
alvidenhed.

omniscient © & (f) alvidende,
omnium-gatherum ©
(dagligtale) broget blanding.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free