- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
425-426

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høvre ... - Ordbøgerne: O - omslutte ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

425

Høvre—Høyum

426

omslutte—omstændelig

ved afstanden mellem stativbukkene og ved tverbjelkens
øverste stilling over bordet. H. faar derfor undertiden
meget store dimensioner. H. benyttes mest til
plan-høvling, men enhver flade, som dannes ved
parallelfor-skyvning af en ret linje, kan fremstilles ved en h. H.
erstattes nu ofte af fræsemaskiner. — 2. H. for
træbe-arbeidelse har en høvlkutter (s. d.), som roterer
meget hurtig, 3000—5000 omdreininger pr. minut. Idet
træstykket føres forbi, vil kutteren høvle det plant eller
fors3aie det med et profil svarende til kutterstaalenes.
Træet føres frem paa en glat bordplade af støbejern.
Til glathøvling af en sideflade alene benyttes en h., hvor
kutteren er lagret i en spalte i bordpladen, hvorpaa
træet føres frem ved haandkraft. For høvling til bestemt
tykkelse benyttes en h., hvor kutteren er lagret over
bordpladen, som kan forstilles i forhold til kutteren.
Til høvling af planker eller bord samtidig paa fire sider
benyttes en h., hvor træet drives frem ved føringsvalser
og bearbeides af fire kuttere, en underkutter, to
sidekuttere og en overkutter, hvorhos undersiden glattes
yderligere ved en i bordpladen anbragt planboks med
stillestaaende staal. Overkutteren har ofte profilstaal
(listehøvling), og sidekutterne høvler enten retkant eller
not og fjær (pløining). I sidste tilfælde anvendes ogsaa
stilbare fræsere, hvorved man kan faa øget
madnings-hastigheden. Denne er ved store eksport h. 10—80 m.
pr. minut. (Se planche Høvl og høvl maskin er.)

Høvre (ogsaa kaldt h y vre), den del af hestesælen,
som hviler over hesteryggen og holder draget oppe. H.
faar ofte en rig udsmykning i folkekunstens vanlige
former; saaledes krones norske (sætersdalske) h. gjerne
af en frit udskaaren figurgruppe af to modstillede dyr
(løver) med en mandsfigur, eller et mandshoved stillet
mellem dem, medens h s ender afsluttes i slangeskikkelser
eller dyrehoveder. [Litt. : K. Visted, «Et gammelt
høvre-motiv» i «Tidsskrift for norsk bondekultur^ 1906.]

Høvringen, stor sætergrænd i Gudbrandsdalen, paa
dalens østside, Sell herred. Fra H., hvor der er flere
sommerpensionater (Laargaardsæter, Ulsvoldsæter m. fl.),
fører der kjørevei ned til bygden og flere fjeldovergange
over Dovrei^jeld til Hjerkinn og gjennem Rondane til
Foldalen og Sollien.

Høværdi el. høfoderenhed, se Foder.

Höxter, by i Preussen, regjeringsdistrikt Minden,
Westfalen, ved Weser, 90 m. o. h.; 7699 indb. (1905).
H. har to evangeliske og en katolsk kirke, gymnasium,
cement-, træ-, linvare- og papirfabriker, jernstøberi,
teglverk og skibsfart.

Høye, Kristian (1873—), n. gjæringsfysiolog, ansat
ved Bergens museum, har i nogle aar paa statens
bekostning fortsat Brunchorsts arbeide med sop paa klipfisk
(wallemia ichllujofaga Johan-Olsen ; s. d.) samt udført
en del arbeider over vore bær- og frugtsorters gjærarter.

Høyen, Niels Laurits (1798—1870), d.
kunsthistoriker; var født i Kbh. som søn af velhavende
forældre, der satte ham istand til allerede tidlig at vie sig
udelukkende for kunsthistorien. 1822—25 reiste han
udenlands og begyndte ved hjemkomsten at holde
forelæsninger ved akademiet, hvor han 1829 blev professor
i «historie og mytologi». Ved universitetet drev han en
omfattende virksomhed som forelæser, efterat han 1856

var ansat som ekstraordinær docent. Han var desuden
i en aarrække sammen med 1. G. Thomsen direktør for
den kgl. malerisamling og har bragt orden i samlingerne
paa de gamle slotte. H.s litterære arbeider er samlet
af Ussing i tre bind (1871—76), men det er mere som
foredragsholder end som forfatter, at han har øvet sin
store indflydelse. Størsteparten af hans forelæsninger
var ikke nedskrevet, men han var efter samtidiges
udsagn i besiddelse af en enestaaende veltalenhed. H.
var en entusiastisk forkjæmper for en national kunst og
har betydelig andel i det hjemlige præg, som udmerker
dansk malerkunst ved midten af forrige aarhundrede.

Høyer, Andreas, se Hojer, Andreas. •

Høyer, Ghristian Fædder (1775—1855), d. maler;
har udfort en række typiske historiebilleder i Abildgaards
manér. Mest bekjendt er han blevet ved sit stridbare
væsen, der bevirkede, at han 1826 enstemmig blev
ekskluderet som medlem af akademiet og senere blev
frataget arbeidet ved universitetets udsmykning, hvor han
allerede var kommet et godt stykke paa vei.

Høyer, Gornelius (1741 —1804), d. maler; vendte
1768, efter et længere ophold i udlandet, tilbage til Kbh.,
hvor han blev medlem af akademiet, kgl. miniaturmaler
og udførte en række fine miniaturportræter.

Høyer, Gilbert Edgard Louis S eve r i n (1859—),
d. forf., overretssagfører 1886. H., som altid har skrevet
i dramatisk form, debuterede 1888 med lystspillet
«Dristigt vovet» paa det Kgl. teater og har senere leveret en
række arbeider, bl. a. «Modkandidater», «Scenens børn»,
«Etatsraadens stiftelse», «Familien Jensen», «Tøbrud»,
«Havfruen», «Tante Cramers testamente», «Standens ære»,
«Brødrene Hansen», «Niels Peter Svane», «Ved Eideren»,
«Jomfru Agnete» og (1909) «Frøken Venus».

Høyme, Gjermund (1848—1902), n.-amer. biskop ;
blev 1873 prest i Duluth, Minn., senere i Menomonie og
dernæst i Eau Claire, Wis. H. var sekretær for den
Norsk-danske konferens 1881—86, formand i samme
1886—90. Da den Forenede norsk-lutherske kirke i
Amerika (s. d.) stiftedes 1890, valgtes han til samfundets
formand og virkede som saadan til sin død. Hans
opofrende arbeide gjorde meget til at befæste og fremme
det nye samfund, han ivrede altid for kirkelig forening
blandt vore landsmænd i Amerika. H. var en alvorlig
og veltalende prædikant, en overlegen parlamentariker,
en sjelden begavelse og en retlinjet karakter.

H’øysgaard, Jens Pedersen (1698 — 1773), d.
sprogmand, f. i Aarhus, d. i Kbh. som klokker ved Trinitatis
kirke. Uden at gaa den almindelige studievei kastede
han sig ind i frie studier, især filosofi, sprog og
matematik. 1 den «ortografiske feide» leverede han 1743 de
vegtigste bidrag med sine to «Prøver», fulde af lune,
men ogsaa præget af en klarhed, som viser, at han
helt har gjennemtænkt spørsmaalene. 1747 kom hans
«Accentuerede grammatica» og 1752 hans «Syntax», to
bøger, som paa mange punkter er grundlæggende og
viser langt ud over hans nærmeste forbillede, Peder Syv.

Høyum, Enevold Steenblock (1775—1830), n.
officer, ei ds voldsmand, f. i Sande (Telemarken); blev 1809
kaptein i Telemarkske infanteriregiment og mødte som
dettes repræsentant paa rigsforsamlingen paa Eidsvold
1814.

cataplasme m ; (varmt o.)
fomentation f; (forandring) changement,
revirement m; (i sygdom) ogs.
crise f.

omslutte se omgive,
omslynge se slynge, omfavne,
omsmelte — ® umschmelzen
— © melt over again — ® refondre.

omsorg — © Sorgfalt,
Fürsorge, Sorge f — © care; (drage

o.) take care, see - ® soin m;
sollicitude f.

omsorgsfuld - ® sorgfältig

- © careful - (î) soigneux,
omspurgt — ® fraglich, in

Frage stehend — © in question —
(f) en question.

omspænde (fig.) - ®
umspannen — © span round, fathom

- ® embrasser.

omstemme — ® umstimmen
— © make one change his opinion,
bring round - ® faire changer q
d’avis, de sentiment; convertir,

omstreifende — ®
umherstreifend — © roving, roaming,
vagrant — ® errant, vagabond.

omstreifer — ® Landstreicher,
Vagabund m — © vagabond,
vagrant, tramp — (f) vagabond m.

omstridt se omtvistet,
omstyrte — (t) umstürzen —
© overthrow, -turn, subvert - (f)
renverser, bouleverser.

omstændelig — (t)
umständlich, ausführlich, weitläufig,
-schweifig — © circumstantial,
detailed, particular — (|)
circonstancié, détaillé; minutieux; (vidt-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free