Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Iddefjorden ... - Ordbøgerne: O - opbevare ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
441
Iddefjorden—Idîokromatisk
442
opbevare—opbud
Iddefjorden, ca. 17 km. lang, trang fjord, der fra
Fredrikshald skjærer mod sydøst i grænsen mod Sverige.
Rigsgrænsen gaar omtrent midt efter fjorden og
fortsætter ved røs I. paa vestsiden, nær fjordbunden omtrent
seet mod syd. Kysterne er steile. Paa norsk side ligger
en række stenbrud.
Iddesletten (el. Store I., i modsætning til den
nærmere Fredriksten liggende Lille I.) benævnes den
flade, veldyrkede strækning omkring Id kirke, ca. 5 km.
syd for Fredrikshald. Over I. fører hovedveien mellem
Fredrikshald med Fredriksten og Enningdalen. Navnet
findes ofte nævnt i vor krigshistorie fra de svenske
indfald mod Fredriksten.
IddlesleighStaf f ord Henry Northcote,
jarl (1818—87), eng. statsmand; var 1842—45
privatsekretær hos Gladstone, medlem af parlamentet 1855—57
og 1858—85; blev 1866 handelsminister og 1867—88
minister for Indien; deltog 1871 i voldgiftskommissionen
i anledning af « Alabama-sagen» (s. d.). 1874—80
skatkammerkansler og fra 1876 de konservatives leder i
underhuset, indtil han 1885 udnævntes til jarl. Var
1886 Salisbury’s udenrigsminister.
Idé (græ.) betyder i psykologien baade en
enkeltforestilling og et almenbegreb. I Platons filosofi er idéerne
urbilledet for alt, hvad der eksisterer i verden, medens
idéerne selv tilhører den oversanselige verden. I Kants
filosofi er idéerne de transcendentale begreber, som ikke
kan anskues af forstanden, men kun begribes af
«fornuften». I Hegels system er «idéen > det absolute, det
sig selv tænkende begreb.
Ideal betyder i alm. sprogbrug et fuldkomment
forbillede. At idealisere er at fremstille noget i sin
fuldkomne eller typiske skikkelse, idet man lader de mere
tilfældige egenskaber træde tilbage, forat de væsentlige
kan træde klart frem. Betegnelsen idealist bruges i
regelen kun om den, der i sin begeistring for i. er blind
for disses praktiske ugjennemførlighed, en upraktisk
sværmer. Idealistisk kaldes alt, som har et præg
af i d e a 1 i s m e i en af dette ords forskjellige betydninger.
Erkjendelsesteoretisk betegnes herved det standpunkt,
der hævder, at vor erkjendelse helt eller tildels er
apriorisk, d. e. har sin kilde i det erkjendende subjekts egen
natur. Metafysisk betegner idealisme anerkjendelsen af
det aandelige (ikke materielle) enten som det eneste
værende eller som overordnet materien. — I filosofiens
historie skjelner man mellem Fichtes (og Berkeleys)
subjektive. Kants kritiske eller transcendentale,
Schel-lings objektive og Hegels absolute idealisme. Fichtes,
ScheUings og Hegels er ogsaa blevet kaldt henholdsvis
etisk, fysisk og logisk idealisme. I kunsten betyder
idealisme en stræben efter at fremstille det typiske,
forbilledlige i modsætning til realismen, der vil skildre
virkeligheden som den er uden udsmykning eller
omformning efter en idé.
Idéassociation, forestillingsforbindelse, er betegnelsen
for den lovmæssige sammenhæng mellem forestillingerne
eller deres elementer, der bevirker, at den ene drager
den anden efter sig eller reproducerer den. En
forestilling kan drage en anden efter sig, som tidligere har
været i berøring med den i bevidstheden, eller som
ligner den. Hvis ligheden imidlertid kun vil sige, at
der i de sammensatte forestillinger er ens led (identiske
elementer), eller at de begge er associerede med en og
samme tredje, der da tjener som mellemled ved
reproduktionen, da bliver de to love i virkeligheden kun udtryk
for en og samme kjendsgjerning, at de sjælelige
processer forgrener sig ad tidligere dannede baner; den
bliver et eksempel paa, hvad man paa handlingernes
omraade kalder vane.
Ideell bruges undertiden i samme betydning som
ideal, men i regelen om det overhovedet kun tænkte i
modsætning til det reelle, det virkelige.
Idem dat.), den samme, det samme.
Identificere (nylat.), bringe to ting under et begreb;
gjenkjende. Identifikation, handlingen at i.
Ide^ntisk (nylat.), ens, ensbetydende, det samme som...
Identitet (filos.) betyder fuldstændig lighed (enshed).
I logiken opstilles i.s-principet som grundsætning for al
tænkning. A er A eller A = A er formelen for enhver
rigtig dom. I.s-hypotesen kaldes den opfatning af
forholdet mellem det aandelige og det legemlige, at de er
to sider af samme sag. I.s-filosofien i videre forstand er
den anskuelse, at tænken og væren er identiske, at de
logiske former tillige er love for virkeligheden (Hegel).
Identitet el. identisk ligning kaldes en ligning,
naar den er rigtig for alle værdier af de bogstaver, som
forekommer i den, f. eks. (x + y)^ = x^ -f 3x^y -f 3xy^ + y’\
Ideografï er i modsætning til bogstavskrift
anvendelse af særlige tegn for hele begreber. Et saadant tegn
kaldes et ideogram. De kan benyttes som
meddelelsesmiddel uden hjælp af bogstavskrift (se Billedskrift),
eller de kan anvendes i forbindelse med en
bogstaveller stavelsesskrift, saaledes i hieroglyf- og kileskrifterne
(s. d.). I det lat. alfabet er de arab. taltegn et slags
ideogrammer, der forstaaes umiddelbart af alle. uanseet
sprogforskjelligheder.
Ideologi, begrebslære, er en benævnelse, som
Gon-dillacs discipel Destutt de Tracy anvendte om analysen
af det menneskelige bevidsthedsindhold.
Ideomotôriskè bevægelser, muskelbevægelser, som
man udfører ubevidst, medens man koncentrerer sin
opmerksomhed paa en eller anden forestilling. Borddans
(s. d.) og tankelæsning (s. d.) beror paa i. b.
Id est (lat ), forkortet i. e., det er, det betyder.
Idevolden er ifølge eddadigtet «Vçluspâ» den slette,
hvorpaa guderne i tidernes morgen mødes og lever
en lykkelig tilværelse: de bygger hov og altere, smeder
og leger guldtavl. Men ufreden kommer ind i verden,
og først efter ragnarok samles guderne atter paa I., og
de lykkelige dage vender tilbage. — Forestillingen om I.
har maaske sin rod i bibelens fortælling om Edens have.
Idiobla^ster (hot.) kaldes visse eiendommelige celler,
som forekommer enkeltvis eller gruppevis indstrøet i
ellers ensartede cellevæv, og som i bygning saa vel som
i funktion afviger sterkt fra de omgivende celler. Et
eksempel paa i. er de stjerneformede, med
kalkoksalat-krystaller tæt besatte celler, som omgiver luftgangene i
bladstilkene hos gul vandlilje.
Idioele’ktrisk, d. s. s. dielektrisk (s. d.).
Idiokromätisk kaldes et mineral, hvis farve er
uadskillelig forbundet med mineralets væsentlige kemiske
indhold (f. eks. guld, kobbervitriol o. s. v.). Modsætning
(stemning) exciter; (formue) faire,
ramasser.
Opbevare — (t) aufbewahren,
verwahren, aufheben — (g) save,
keep, preserve — (f) conserver,
garder.
Opbevaring — (t)
Aufbewaiir-ung f - (e) saving osv., preservation,
safe custody — (f) conservation f.
Opblæst — ® aufgeblasen —
@ puffed up, inflated (with pride)
— (F) rengorgé, fat, présomptueux.
Opblæsthed — (î)
Aufgeblasenheit f, aufgeblasenes Wesen n —
@ conceit, conceitedness,
self-sufficiency - ® rengorgement m,
présomption f.
Opbragt — ® aufgebracht —
(g) exasperated, enraged — ® irrité,
exaspéré.
Opbrud — (t) Aufbruch m - @
departing, departure; (fra bordet)
rising - (?) départ; (mil.)
délogement, décampement; levée f (de
table).
Opbruge — @ verbrauchen,
aufbrauchen — (ej consume,
exhaust, expend, üs. penge) spend —
(?) consommer, épuiser; (penge)
dépenser.
Opbrusende se opfarende.
Opbrusning — ® Aufbrausen
n, Aufwallung f — @ effervescence,
ebullition; huff, emotion, fume
-(?) emportement m, effervescence f.
Opbrænde — (t) verbrennen,
einäschern — (e) burn, destroy by
fire - (D brûler; consumer.
Opbud (mil.) — ® Aufgebot n
— (ê) summons to arms, levy ;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
