Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Iddefjorden ... - Ordbøgerne: O - opbevare ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
opbyde—opdrag
443
Idiolatri—IfigeneFa
444
er de allokromatiske mineraler, hvor farven skyldes
et i underordnet mængde indblandet farvestof.
Idîolatrï (græ.), selvforgudelse.
Idiom (græ.), den for et sprog eller en dialekt
karakteristiske udtryksmaade. Idiomatisk, eiendommelig eller
karakteristisk for et sprog (om udtryk og vendinger).
Idiopätisk (græ.), selvstændig; i lægevidenskaben
betegnelse for saadanne sygdomme, som optræder
uaf-liængig af andre.
Idiopla’sma (bot.) kaldes (efter Nägeli) i cellelæren
den del af protoplasmaet, som tænkes at være bæreren
af de arvelige anlæg.
Idiosynkrasi, i lægevidenskaben betegnelse for
abnorm sterk reaktion overfor bestemte lægemidler eller
andre stoffe. Flere medikamenter taales let af de fleste,
medens nogle straks faar forgiftningssymptomer, selv ved
smaa doser (bromkalium, jodkalium, morfin, kinin o. fl.).
Lignende forhold sees ved visse nærings- og
nydelsesmidler (muslinger, østers, hummer, jordbær o. a.).
Idiot (græ. idiotes, af i’dios, egen, opr. privatmand,
siden en af hoben, uvidende) (jfr. A a n d s s v a g h e d og
Abnorm). I. bruges nu sjelden om et menneske, der er
aandssvagt enten fra fødselen eller dog fra den tidligste
barndom. — I aandssvageanstalterne (i.-a n s t a 11 e r n e)
søger man ved en god foi pleinin g og sygepleie samt ved
en efter de aandssvage børn afpasset opdragelse og
undervisning at gjøre tilværelsen saa taalelig, som det er
muligt, for de aandssvage. Ved medicinsk behandling kan en
enkelt form af aandssvaghed (kretinisme) bedres betydelig.
Idioti kaldes den aandssvaghed, der er medfødt eller
erhvervet i den tidligste barndom.
Idiotikon, samling af de for et sprog særegne udtryk
og vendinger (idiotismer).
Idioti’sme. 1. Se Idioti. — 2. Et for et idiom
(sprog eller dialekt) eiendommeligt udtryk.
Idokräs, se Vesuvian.
Idol (græ.), billede; afgudsbillede, gjenstand for blind
dyrkelse.
Idolatri (græ.), dyrkelse af idoler (s. d.).
Idomeneus, oldgræsk sagnhelt, sønnesøn af kong
Minos paa Kreta, deltog som fører for 80 skibe i toget
mod Troja. I «Iliaden» skildres han som den tapre,
vaabenkyndige kriger, og han var en af de mænd, som
lod sig lukke inde i den træhest, ved hvilken grækerne
tilsidst vandt Troja. I byen Knossos (s. d.) dyrkedes
han sammen med Meriones.
Idrac (idråk), Jean Marie Antoine (1849—84),
fr. billedhugger, opnaaede i sin korte levetid ry for sine
dygtige og fine skildringer af det nøgne legeme. Hans
form er akademisk, men præget af egte fransk smag;
et par populære arbeider af ham, hvoriblandt «Merkur
opfinder slangestaven», findes i Luxembourg-museet, Paris.
Idria, østerrige, by i Krain, ved elven I. (bielv til Isonzo),
333 m. o. h., mellem Laibach og Görz; 5500 indb. Berømt
kviksølvverk (aarlig produktionsværdi over 2 mill. kr.
Idrîsï, se Edrisi.
Idræt, d. e. legemsøvelser drevet systematisk, helst
under ledelse og kontrol, med det formaal at styrke
legemet og samtidig indøve disciplin og samarbeide.
Her i landet er de foreninger, som driver i., som regel
sammensluttet i landsforbund for hver enkelt idrætsgren,
og de fleste af disse særforbund er atter samlet i et
fælles centralstyre for det hele land.
Iduheda, Mons, se Demanda, Sierra de la.
Idumaëa, se Ed om.
Idun (oldn. lÔunn, «den, som skjænker ungdom»), i
den norske mytologi den evige ungdoms gudinde. Brages
hustru. Ifølge Snorres «Edda» gjemmer hun de æbler,
hvoraf æserne spiser for at holde sig evig unge. Den
eneste udførlige myte om I. findes hos skalden Tjodolv
fra Kvin, der skildrer, hvordan jetten Tjasse ved Lokes
hjælp bortfører gudinden og hendes æbler. Loke maatte
siden, iført Frøyjas falkeham, hente I. tilbage, og Tjasse,
som forgjæves forfulgte ham i ørneskikkelse, blev dræbt.
Sagnene om I. er af fremmed oprindelse. [Litt.: S. Bugge,
«I.S æbler» i «Arkiv for nordisk filologi» (bd. 5, 1889).]
Idun, livsforsikringsselskabet, se Livsforsikring.
Idus, hos romerne den 13 (i mars, mai, juli og okt.
den 15) i maaneden, indviet til Jupiter.
Idy’l er betegnelsen for en digtning, der skildrer jevne,
naturlige og fredelige livstilstande og viser, at den
varigste tilfredshed og lykke vindes under saadanne
forhold. I., der som oftest henter sit stof fra landlivet,
fremstaar i almindelighed som udtryk for en reaktion
mod en tidsalders overforfinede, nervøst opjagede,
natur-fornegtende kultur. Fuldt udviklet møder vi i. først
hos den græ. digter Teokrit (ca. 270 f. Kr.), der skildrer
de sicilianske hyrders liv. Han fortsættes af romeren
Vergil, som i aarene 41—37 skrev sine «Bucolica».
Sidstnævnte blev udgangspunktet og forbilledet for
renais-sancens hy r de d i g t n in g (s. d.). Af rokokoens
i.-dig-tere kan merkes schweizeren Geszner (s. d.; «Idyllen»,
1756), franskmanden Florian (s. d.; «Galatée», 1783),
svensken Greutz (s. d.; «Atis og Camilla», 1761) og i den d.-n.
fælleslitt. historikeren Suhm (s. d.; «Idyller og samtaler»,
1772). Ny-klassicismens præg bærer Vosz’ «Louise»
(1795) og Goethes «Hermann und Dorothea» (1798). En
moderne afart af i. er bondefortællingen, f. eks. Almqvists
«Grimstadhamns nybygge» (1839), Auerbachs og
Bjørnsons fortællinger m. fl.
i. e., forkortelse for id est (s. d.).
If, Ile d’, befæstet klippeø i Marseille-bugten.
Iferten, t. navn paa Yver don (s. d.).
Iffland, August Wilhelm (1759—1814), t.
skuespiller, teaterdirektør og forfatter. 1. var opr. bestemt
for teologiea, men gik til scenen, først i Gotha, siden i
Mannheim, hvor han kreerede Franz i Schillers «Bøverne»,
1796 blev han direktør for Nationalteatret i Berlin, som
han ledede til sin død, idet han navnlig dyrkede det
borgerlige drama og den naturlige spillemaade, i
modsætning til Weimarskolen. Hans interessante
forfatterskab omfatter baade dramaer (bl. a. «Die Jäger», «Die
Hagestolzen») og teoretiske afhandlinger (bl. a. «Almanach
für Theater und Theaterfreunde»).
Ifigenei^a, efter gamle, græske sagn en kongedatter
fra Mykenæ, Agamemnons og Klytaimnestras barn. Opr.
var hun dog snarest en guddommelig skikkelse, besiegtet
med Artemis og Hekate. Men i de episke digte og i
tragedien er hun stedse opfattet som Agamemnons skjønne
og blide, men dog handlekraftige datter. Mest bekjendt
er det sagn, der fortæller, at hun under grækernes seilads
mod Troja skulde ofres i Aulis for at forsone Artemis.
(andet o.) arriere-ban — (g)
conscription, levée f.
Opbyde - ® aufbieten — (e)
exert, put forth (all one’s strength)
- (D déployer; (o. alt) employer
tous les moyens possibles, remuer
ciel et terre; ramasser (toutes ses
forces).
Opbygge (tig.) — (t) erbauen —
@ edify - ® édifier. Se ogs. bygge.
Opbyggelig - ® erbaulich —
(e) edifying — ® édifiant.
opbyggelse — ® Erbauung f ;
(religiøst møde) Konventikel n,
Winkelversammlung f - (e)
edification ; conventicle, (prayer) meeting
— (D (réunion (f) d’)édification f.
Opdage — ® entdecken — (e)
discover; (opspore) detect ; (komme
efter) find out — (f) découvrir.
Opdagelse — ® Entdeckung f
— (e) discovery; detection — ®
découverte f.
opdagelsespoliti — ® die
geheime Polizei f — @ detectives
pl, detective police (service) — ®
police (f) secrète.
opdagelsesreisende — ®
Entdeckungsreisender m — (è)
explorer — (t) explorateur m.
opdager — ® Entdecker m —
@ discoverer — (f) explorateur m.
Opdigte — ® erdichten, - finden,
-sinnen, -lügen — (è) fabricate,
trump up; (o.t) fictitious - ®
inventer; fabriquer; forger; (o.t) fictif.
Opdigtelse se opspind,
opdrag — ® Auftrag m — (è>
charge, (< om)mission, mandate —
® commission, charge f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
