Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ihlen ... - Ordbøgerne: O - operative ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
451
Opfe r kasten - opfordre
Ikke stridende er betegnelse for personel og
afdelinger af arméen, der ikke uddannes for kamp, men til
anden for arméens virksomhed nødvendig tjeneste. Som
i. s. regnes saaledes alle afdelinger og personel tilhørende
sanitet, træn og intendantur; endvidere personer af
veterinærkorps, geistlighed, post-, telegraf- og retsvæsen
samt endelig de ved de stridende afdelinger ansatte
haandverkere, derimod ikke hornblæsere og trompetere.
Ikon (græ. eiV.cov), billede ; en ikonisk statue er i
legemsstørrelse.
Ikonografi (af græ. eiVxov, billede) og det hermed
væsentlige enstydige i ko nolo gi er betegnelse for en
del af oldtidsvidenskaben ; hermed betegnes dels
billed-beskrivelse, dels billedtydning. I. beskjæftiger sig
saaledes mere med billedet efter dets betydning og indhold
end efter kunstværd eller teknik. I konografen sysler
med malerier, billedhuggerarbeider, mynter o. s. v. og
maa have udstrakt kjendskab til gudeattributer,
helgeners sedvanlige kjendemerker o. s. v.
Ikonokla^st (græ.),
billedstormer, se Billed dyrkelse.
Ikonolatrî, billeddyrkelse
(s. d.).
Ikonologl, se Ikonografi.
Ikonostas(is), se
Græskkatolske kirke (bd. III, sp.
1248).
Ikosaeder (græ.), et af de fem
regelmæssige legemer, begrænset
af 20 ligesidede triangler
sammensat i 12 femsidede kongruente
hjørner. Paa overfladen findes
30 kanter.
Ikter el. sugeorme (trematoda), snyltende fladorme
(s. d.), som dels lever paa huden eller gjellerne af andre
dyr, dels i deres indre organer. Slutter sig i bygning
nær til de fritlevende flimmerorme, men mangler som
voksne altid flimmerklædningen, hvorimod de har egne
apparater til fastheftning paa verten, nemlig sugeskaale
og kroge. Mest konstant er en af munden
gjennem-boret sugeskaal ved forenden. De
ind-^ ,, vendige snyltere har desuden som regel
^ i ^ ^ en stor sugeskaal under bugen (distomea),
medens de udvendige gjerne har en hel
krans af sugeskaale og kroge nær
legemets bagre ende (polystomea).
Kjøns-organerne er hermafroditiske og meget
voluminøse, udviklingen af eggene sker
delvis i kjønsveiene. I mange tilfælde
er selvbefrugtning mulig, men det
almindeligste er vistnok krydsbefrugtning
(se Dob belt dy r et). Hos
polystome-erne er udviklingen direkte og alle
slegt-led af samme udseende (monogene i.),
medens hos distomeerne den tvekjønnede
generation veksler med en eller flere
partenogenetiske af afvigende udseende
(heterogoni,se ogs.G enerationsveksel),
de kaldes derfor de d i g e n e i. Slegtsfølgen
er bedst studeret hos leverikten (s. d.).
Af i., som snylter hos menneskene, kan
Ikke stridende—Ildfast sten
452
Ikosaeder.
/
/
merkes den eiendommelige bilharzia el. destomum
hæmatobium bilharzii, som er særkjønnet med udpræget
kjøns-forskjel. Den omtr. 1 mm. lange han er flad og danner ved
indrulling af sidekanterne en kanal, hvori deii slankere
hun er fæstet. Lever parvis i bughulens vener, hvorfra
den gaar op i haarrørene for at afsætte sine talrige eg i
slimhinderne, specielt i nyrebækkenet, urinlederne eller
blæren. Herved fremkaldes heftig betændelse og
urinblødning med paafølgende blegsott, sterk afkræftelse,
endog døden. Sygdommen er endemisk i visse dele af
Afrika, særlig Ægypten, angriber særlig gutter af de
lavere klasser. Larverne lever frit i vandet og passerer
vistnok en mellemvert, som det vilde være af største
betydning at lære at kjende.
Ilagän, by paa Filippinerne, øen Luzon, 300 km. n. f.
Manila; omtr. 14 000 indb. Tobaksindustri.
Ilang-ilang, se Gananga odorata.
Ilanz (romansk Glion), Schweiz, by i Kanton
Graubünden, ved Vorderrhein, 718 m. o. h., 900 indb.
liât (af pers. il, familie) kaldes den ca. 2 mill,
omfattende nomadiserende el. opr. nomadiserende befolkning
i Persien, særlig i de vestlige og nordøstlige egne. De
er for en stor del af tyrk. el. arab. oprindelse, medens
de fastboende persere, der kaldes tadshik, er af arisk
afstamning.
Ilavlja, se Ilovlja.
Ild opstaar ved legemers forbrænding (s. d.), naar
denne sker ved saa høi temperatur, at lys udsendes (over
525 °, se Glødning). Jfr. Flamme, Fyrtøi.
Ilddaab siges en militær afdeling (eller person) at
faa, naar den (eller han) under et felttog første gang
deltager i fegtning.
Ilddisciplin, den mandstugt, som under kamp maa
findes i en militær afdeling, forat befalet skal kunne
lede dennes ild.
Ildefonso, San, se San Ildefon s o.
Ilder, se M aar s leg ten.
Ildfast, ildfaste stoffe. Som ildfasthed kan man
betegne den evne, enkelte legemer har til at modstaa
indvirkning af høie temperaturer. I. eller
ildbestandige kalder man stoffe, som ved høie temperaturer ikke
brænder og ikke forflygtiges. Ofte forlanges ogsaa, at
stoffet ikke skal smelte, og man vil ofte ved i. stoffe
netop forstaa saadanne, som er usmeltbare ved vore
alm. ovnstemperaturer.
Ildfast glas, se Kvart s gi a s og Traadglas.
Ildfast sten er formet enten som alm. teglsten eller
som speciel formsten. Den adskiller sig fra teglsten ved
sin tungere smeltbarhed. Ofte er den ogsaa haardere,
tættere og har en bedre klang end teglstenen. — Det
vigtigste raastof er rent 1er, som ikke indeholder
fluss-midler eller simplere kaoliner. Det brændte 1er kaldes
chamotte. En del af leret brændes først til chamotte;
denne bliver saa malet og blandet med en passende
mængde ubrændt 1er; derpaa formes blandingen og
brændes ved høi temperatur, f. eks. i en ringovn eller
gaskammerovn. Stenen skal være brændt til sterk
sintring, saa den bliver haard, tæt og klingende (klinker).
Man skiller mellem neutrale stene med forholdsvis meget
lerjord, sure stene med forholdsvis lidet lerjord og
endelig basiske stene. Til mas-, koks- og cementovne
Ikter (destomum
hæmatobium
bil-harzii. C hannens
«kanal»; S S’ S"
sugeskaaler.
Opferkasten ® m, kirkeblok,
-bøsse, faUigblok, -bøsse =
Opfer-stock m.
Opfern ® ofre.
Opfinde — ® erfinden — @
invent - ® inventer.
opfindelse - ® Erfindung f
- @ & ® invention f.
opfinder — ® Erfinder m —
@ inventor — ® inventeur m.
opfindsom — ® erfinderisch,
erfindsam — © inventive — ®
inventif; fertile en inventions;
ingénieux.
opfindsomhed — ®
Erfindungsgabe f, -vermögen n ; Erfindsam-
keit f — @ ingenuity, power of
invention, inventive power (genius,
faculty), inventiveness - (?) esprit
(m) inventif.
Opflamme (fig.) — ®
entflammen — (e) inflame, kindle - ®
enflammer, embraser, animer ;
exciter.
Opflaske — ® aufpäppeln —
(g bring up by hand, dry-nurse —
J) élever au biberon.
opflytning — ® Versetzung f
— @ remove, promotion — (?)
montage; passage m (dans une classe).
Opflytte — (D aufrücken, (in
eine höhere Klasse) versetzen —
@ promote (a disciple) — ®
monter; (o.s) ogs. passer (dans une
classe).
opfordre — ® auffordern —
© require, call upon, challenge,
invite, exhort - (?) inviter,
convier, exhorter, engager (à); sommer
(de).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
