Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ildfluer ... - Ordbøgerne: O - opfordring ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
453
I idfluer—Ildpølser
454
opfordring—opføre
bruges udmuring med neutral sten. Til martin- og
glasovne samt glasdigler bruges sur sten. Meget
ildfaste og basiske stene er de, som formes af b e a u x i t
^lerjordholdigt mineral) og plastisk 1er. Videre
korundstene, som er formet af beauxit, som først er smeltet
i elektrisk ovn. Mest ildfaste er de basiske m ag nes i
t-og d o 1 o m i t-stene, som anvendes meget i metallurgien,
og som er formet af magnesit- eller dolomitpulver
(mineraler) under tilsætning af klæbemidler, som dekstrin
el. 1., og derpaa skarpt brændt. Som meget ildfaste, sure
stene kan særlig nævnes de saakaldte dinasstene (s. d.).
De anvendes særdeles meget i glasindustrien samt ogsaa
i metallurgien. Nævnes kan ogsaa de saak. kulstene,
som fremstilles af kokspulver, der tilsættes tjære som
bindemiddel for formningen og derpaa brændes i
chamotte-mufter. De anvendes ofte i masovne.
Ildfluer, se Lysbiller.
Ildgivning, skydning udført af en militær afdeling.
Infanteriets i. foregik før i tiden saavel i sluttet som i
spredt orden (skytterlinje), fortrinsvis som salver, d. e.
alle afdelingens mandskaber affyrede sine geværer
samtidig paa chefens kommandoord «fyrî». Nu foregaar i.
som enkeltmandsild, idet hver mand paa
kommandoordet «ild!» sk3^der, naar han tror at kunne træffe sit
maal, ligesom han selv bestemmer, hvor hurtig han bør
skyde. Ved hastigild eller sterkere ild skydes
saa hurtig som muligt, uden at sigtningen opgives. —
Artilleriets i. foregaar næsten udelukkende under
batterichefens direkte ledelse; der forekommer dog
afdelingsvis og kanonvis i. Medens artilleriet tidligere
saa godt som altid skjød direkte, idet kanonbetjeningen
kunde se og indrette kanonen mod maalet, indtager
man nu vel saa ofte s k j u 11 eller indirekte stilling
bag en høide, skog o. 1., hvor kanonerne ved benyttelse
af egne apparater og ved hjælp af et fra standpladsen
synligt hjælperettepunkt indrettes mod maalet.
Skuddene vil paa grund af kuglebanens krumning gaa over
høiden. Alene den, som leder i., batterichefen, behøver
at se maalet og kunne iagttage, hvorledes projektilerne
springer; derefter kommanderer han sine korrektioner.
Ildhus, betegnelse for hus, hvori der var ild. særlig
aareild. Stuen (stova) er en yngre betegnelse, som lidt
efter lidt kom til at fæstes til det finere beboelseshus,
medens i. sank i medborgerlig agtelse, blev kjøkken og
folkenes sovehus paa en større gaard i middelalderen.
1 senere tid er i. brugt til arbeider, man ikke vilde have
i stuen, men hvortil der kræves ild. som brygning og
bagning-^
Ildhøide. En kanons i. er den lodrette afstand fra
kanonrørets centrum (kjernelinjen) ned til marken. 1. er
bestemmende for høiden af den dækningsvold, hvorover
kanonen i tilfælde skal kunne skyde, eller for dybden
af et vadested, den skal kunne passere. Vor feltkanon
har 1 m.s i.
Ildkugle (jfr. Stjerneskud), sterkt lysende meteor
(s. d.) af kjendelig udstrækning; kan imder
tordenlignende larm eksplodere i et utal af regnbuefarvede
gnister og efterlade en damp- eller askehale i flere minutter,
ja endog timer. Fænomenet skyldes et ubetydeligt
himmellegemes indtrængen i jordatmosfæren.
Endepunktets høide er i regelen 30—100 km.
Ildlandet (Tierra del Fuego), Sydamerika, stor ø
udenfor sydkanten af fastlandet, skilt fra dette ved
Magellansstrædet, 71 500 km.^ med omtr. 3000 indb,;
den vestlige del hører til Chile, den østlige del til
Argentina. 1 vest og syd danner øen en fortsættelse af
Kordiljerne (M. Sarmiento 2070 m., M. Darwin 2100 m.),
i øst af Patagoniens plateauland. Det nordøstlige
plateauland, 300 m. høit, er tildannet under indflydelse af den
indlandsis, som engang har dækket størstedelen af øen.
I syd er øen som en stor park med krat og eng. i nord
øde sumpe og torvmyrer. Alle elve rinder mod ø.n.ø.
og skjærer plateaulandet op i høidedrag. Veiret er stadig
skyet, vindene er stormende og kolde: Uschuaia
(syd-k3^sten, ved Beagle Can., 54° 40’ s. br.) udviser
aars-middeltemperatur + 6.11° C., januar + 11.5°, juli -f-
0.9 forskjel 10.6 gjennemsnitlig ydertemperatur 27 "
og 11.6°, nedbørhoide 731 mm. Dyrelivet er fattigt,
naar undtages kvsterne med sine mængder af sjøfugl.
1 nyere tid en del kvægavl (1895: 300 000 faar, 20 000
hornkvæg o. a.). Guldvaskningen gav allerede 1897 en
udførselsværdi af 8 mill. kr. — Ildlænderne, som
bebor dette land, er
smaa af vekst med lav
pande. fremtrædende
kindben og bred næse;
haaret er sort og stridt.
Skjeghaarene udrives.
De staar paa et lavt
kulturtrin uden social
organisation og streifer
om i smaaflokke paa 10
—^15 individer; de har
endnu i vor tid levet i
en stenalder. Dragten er.
trods det barske klima,
indskrænket til en
dyrehud, der kastes over
ryggen i kulde: ellers bæres
kun smykker. Boligerne
er kvisthytter, baadene er lavet af bark, deres vaaben er
bue, spyd og slynge. De vigtigste jagtdyr er sæler og
guanakoer, de vilde lamaer; iovrigt er føden mest
skildpadder, fugle og fisk. Hovedstammerne er de indbyrdes
fiendtlige jahganer og alikalufer (pesheræer); onaerne i
det indre er derimod nærmest at henregne til
patagonierne, om de end i levevis staar paa trin med ildlænderne.
Ildlinje er ved en befæstning brystvernets indre, øvre
kant, hvorover ildgivning foregaar, med gevær eller skyts.
1. lægges lodret paa den sandsynlige angrebsretning og
bliver derfor bestemmende for vedk. befæstnings
grundrids. For at faa angrebsfeltet bedst mulig bestrøget,
gjerne med krydsende ild, blev i., der nu for tiden
gjøres retlinjet eller lempes efter terrænet, i tidligere
tider brudt efter bestemte regler, hvorved der opstod
forskjellige befæstningssystemer (se F æ s t n i n g). 1. bruges
dernæst ogsaa under kamp om de forreste skytterlinjer,
hvor ildkampen foregaar.
Ildpølser (pyrosoma), afdeling af sammensatte
sjøpunge (s. d.). Kolonier i form af tykvæggede, i den ene
ende aabne rør af op til 1 m.s længde. Lever pelagisk
i varmere have og udsender et sterkt blaagrønt lys.
opfordring — ® Aufforderung
f; (auf allgemeines) Verlangen n
— (e) summons, challenge,
invitation, appeal ; (upon) application,
on) demand — (f) invitation;
exhortation ; sommation ; (à la)
demande f (générale); (faire) appel m
à la charité publique).
opfostre — ® (auf)erziehen —
(e) rear, foster, bring up — (f) élever.
opfostring — ® Erziehung f
- @ rearing osv. - (?) éducation
f; élevage m.
opfriske — ® auffrischen —
@ refresh, rub up; (flg.) revive —
(g rafraîchir; raviver, renouveler.
opfylde iflg.) — ® erfüllen —
(e) fulfil (a promise), (et ønske) ogs.
meet, (sine pligter) ogs. discharge;
(en bøn) grant, comply with ; (lop-
fyldt af) impressed (with
admiration) — ® remplir; accomplir;
combler; accorder; réaliser;
satisfaire (à).
Opfyldelse - (t) Erfüllung f
~ (e) fulfilment; (gaa i o.) be
fulfilled, come true ~ (?)
accomplissement m; réalisation f; (gaa i o.)
s’accomplir, se réaliser.
Opføre - ® aufführen, -bauen;
(o. sig) sich betragen; sich
benehmen, verfahren — @ (bygning)
erect, raise, run up, construct;
(skuespil) perform, (en)act, bring
out, produce, give; (i et regnskab)
put down, enter, specify; (sig)
behave (oneself), conduct oneself —
® construire, élever; imusik)
exécuter; (stykke^ représenter, jouer.
IldlæiuhM-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
