Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ildfluer ... - Ordbøgerne: O - opfordring ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
455 Ildsfarlige gjenstande—Ilion
opførelse—opgive
Ildsfarlige gjenstande, hvortil navnlig regnes
eksplosive eller særlig let antændelige stoffe eller vædsker, er
ved lovgivningen, navnlig lov af 3 mai 1871 (med endel
tillægslove) og lov af 3 okt. 1905. med hensyn til
fabrikation, lagring og transport undergivet en række
særbestemmelser, særlig sigtende til at beskytte de i bedriften
beskjæftigede personer samt naboer. Overtrædelse medfører
straf efter straffelovens § 352 (bøder eller fængsel indtil
3 maaneder).
Ildsprudende bjerge, se Vulkan.
Ildtilbedelse el. pyrolatrl (græ.), religiøs dyrkelse
af ilden som en hemmelighedsfuld magt, et helligt element,
eller som symbol og repræsentant for oversanseiige
væsener, ildguder. Man søger at bevare ilden, stadig holde
den vedlige, som noget for menneskene overmaade nyttigt,
en velsignelse (jfr. myten om Prometheus, som bragte
menneskene ildens store gave ned fra himmelen). Saaledes
bliver arnen en helligdom, og man møder arnedyrkelsen
hos de forskjelligste folk. Det mest kjendte udslag af
denne betragtning er dyrkelsen af den græske gudinde
Hestia (lat. Vesta). Men ilden kan ogsaa herje og gjøre
skade; derfor søger man at forsone den og stemme den
venlig ved at give den fedtstoffe o. 1. som næring. Dens
farlige vælde kan da vendes til det gode, idet den
skræmmer de onde mørkets magter, dæmoner og djævle,
og holder dem paa afstand. Saaledes kan ilden ogsaa
tjene til at lutre og rense, en betragtning, som navnlig
hos perserne er traadt i forgrunden. Hos inderne samlede
i. sig fornemmelig om guden Agni som en personifikation
af offerilden (agiii. lat. ignis, er det vanlige indiske ord
for «ild»). I den nordiske mytologi er vel Loke opr.
en ildgud.
Ildvaaben kaldes de skydevaaben, hvori drivkraften
frembringes ved et eksploderende stof (krudt). I.
omfatter haandskydevaaben (s. d.) og skyts (s. d.).
Ile, i det gamle Grækenland en rytterafdeling (omkr.
100—200 mand).
Ile, norsk betegnelse for en kilde eller opspringende
vandaare; heraf mange stedsnavne (Ile, lien, llevoldene).
Forskjelligt er i. om ankersten eller sænkesten i fiskegarn.
I Nordland betegner derimod i. det taug, som er fæstet
i sænkestenen (i.-sten) og hvormed garnet trækkes op;
i Bergens stift i.-tog.
Ile-de-France [il-do-frâ’s] el. 1 s 1 e-d e-F r an c e. 1.
Gammel fransk provins (lat. Insula Franciæ), landskabet
omkring Paris, Kapetingernes arveland (hertugdømme).
Navnet «Ile» (ø) enten deraf, at Seine med en flerhed af
sine tilløb omgiver landet som en ø, eller deraf, at det
i øst hæver sig som en vold over Champagne. Det
udgjør nu depart. Seine, Seine-et-Oise, Oise, Aisne og
Seine-et-Marne. — 2. 0, se Mauritius.
Ileklevfossen, vandfald (10 m.) i Nisserelven, kort
før den forener sig med Fyreselven, Nissedal herred,
Bratsberg amt. I. opgives for tiden (1910) at
repræsentere 600 eff. hk., der ved udbygning vil kunne bringes
op i 2600.
Ilescha, brit. Vest-Afrika. 1. Fort i sydvestlige
Nord-Nigeria. — 2. Provins og folkerig by i Yoruba-landet i
Syd-Nigeria.
Iles les saintes [il-læ-scé’t], se Saintes, Les.
Iles Malouines [ilmalivi’n], se F a 1 k 1 a n d- ø e r n e.
456
Ileum, en del af tyndtarmen, se Tarm.
Ileus, en sygelig tilstand, der viser sig ved kvalme,
hikke og opkastning, undertiden af ekskrementlugtende
vædske. Underlivet er opdrevet, og der er voldsomme
smerter. Der afgaar ikke vinde eller afføring. 1. har
sin aarsag i en hindring for tarmpassagen og findes som
symptom ved tarmslyng, brok, underlivsbetændelse o. a.
Ilevoldene (Ila), den vestligste bydel i Trondhjem, se
under Tron d hj em.
Ilex, se Kristtorn.
Ilex-regionen har man kaldt et planteselskab, som
i vort land optræder i kystegnene fra Kristiansund til
Arendalstrakten; navnet skriver sig fra den mest typiske
repræsentant, ilex aquifolium (kristtorn).
Ile’zkaja Sasjtsjïta, by i Rusland, guvern. Orenburg,
ved Ilek, bielv til Ural; 11 802 indb. (1897). I. har
to græsk-katolske kirker, moské og er berømt for sine
stensaltleier, der aarlig giver 24.5 mill. kg. salt.
Ilford [i’lpd] (Great L), by i England, grevskab
Essex, 11 km. n.ø. f. London, ved Roding; 41 234 indb.
(1901). I. har hospital og papirfabrik.
Ilfracombe [i’lfrdlwm], by i England, grevskabet
Devon, ved Bristolkanalen; 8557 indb. (1901). I. har
store hoteller, interessante spaserveie og er et yndet
badested.
lig, Alfred (1854—), abessinsk statsmand, opr. schw.
maskiningeniør; reiste 1878 til Abessinien, hvor han
b\^ggede broer og kanaler, anlagde telegraf- og
telefonledninger, fæstninger, krudtmøller og vaabenfabriker.
Blev 1896 statsraad.
Ilgin, by i Lilleasien, vilajetet Konia, ved den
anato-liske jernbane, 70 km. n.v. f. Konia. Stort karavanserai
og en prægtig moské, bygget 1576.
’ Ilha [i’lja] (portug.), ø.
Ilhavo [ilja’vå], by i Portugal, provinsen Beira;
12 545 indb. (1900\ I. har fiskeri og udvinder salt.
3 km. syd for 1. ligger glas- og porcellænsfabriken Vista
Alegre.
Iii, elv i det midtre Asien, begynder i det kinesiske
landskab Kuldsja og rinder i en bred dal mellem
Tiensjan og Irenchatjeldene mod vest ud paa det
russiske steppeland omkring Balkassjøen, i hvilken sjø den
munder ud efter et 1500 km. langt løb. Landet omkring,
som er tørt og regnfattigt, vandes paa kunstig vis ved
vand fra elven, og derfor giver det store avlinger af
korn, bomuld og tobak. Den kinesiske del af dalen,
som kaldes I., var et vigtigt gjennemgangsland under
folkevandringerne.
Iliaden, se’H o m e r.
nias post Homêrum (lat.), «en Iliade efter Homer»,
d. e. udtryk for arbeide, som er overflødigt, fordi en anden
allerede har gjort det saa godt, som det er muligt.
Ilic Vojislav Jovan (1862—94), serb.’digter,
født og død i Belgrad. Var en tid korrektør for
stats-trykkeriet, senere sekretær i ministeriet og tilsidst
vicekonsul i Prischtina. I sine digte, der udkom samlet
1887, viser I. sig som en ædel og fintfølende lyriker.
Ilimanak, se Glaushavn.
Ilinissa, Sydamerika, vulkan i Ecuador paa
Quitoplateauet, s.v. f. Quito, 5305 m. o. h.
Ilion, se Troja.
donner; (indføre) porter, inscrire;
(sig) se conduire, se comporter.
opførelse — ® Aufführung f,
(af bygning) ogs. Bau m -(e) (af
bygning» erection; (af stvklie)
performance - (f) construction;
exécution; représentation f.
opførsel — (t) Aufführung f,
Betragen, Benehmen n — @
behaviour, conduct, comportment,
demeanour — (f) conduite f;
procédé m; allures f pl.
Opgaa — (t) (eine Grenzei
abstecken ~ (ê) perambulate (the
boundary line) — (|) marquer tune
limite).
opgaaende (sol) — (t)
aufgehend - @ rising - ©montant;
levant m.
Opgang - (D Auf:gang m. -fahrt,
Treppe f - @ ascent ; rise, rising ;
(forbedring)ogs. improvement; (i et
hus) stairs pl — i|) (i et hus)
montée; rampe f; (trap) escalier
m; (solens) lever m; (stigning)
ascension f.
Opgave - (t) Aufgabe f — ®
problem; task — (|) tâche; affaire
f; (maarbut; problème; (skriftlig)
devoir m.
opgive — ® aufgeben; (sit bo
es zum Konkurs kommen lassen;
(fremkomme med) angeben @
give up, forego; (plan, tanke)
dismiss, abandon, relinquish ; (en syg)
give over; throw up, decline
(business); give; (o. nøle) specify;
surrender (one’s estate) — (£)
abandonner; se désister de, renoncer û;
quitter (le service militaire); dé-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
