Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indførselsforbud ... - Ordbøgerne: O - opmudre ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
477
Indførselsforbud—Indhyllingsflade
478
eller frembringer i utilstrækkelig mængde. Forsaavidt
i. ikke skyldes udlandets gjældsforpligtelser, kan den i
længden kun dækkes ved landets udførsel. Forholdet
mellem i.s og udførselens værdi har saaledes betydning
for den saakaldte handelsbalance (s. d.), idet denne
opfattes som forskjellen mellem disse værdier. Oplysning
herom findes i handelsstatistiken (s. d.). I. spiller en
betydelig rolle i landenes toldpolitik. Denne gaar nemlig
først og fremst ud paa at regulere i. ved hjælp af
toldsatser. Saadanne vil altid i nogen grad hemme den,
og er de tilstrækkelige, vil de helt hindre vedkommende
vares i. (Jfr. Beskyttelse, Frihandel,
Merkantilisme, Protektionisme, Told.) For Norge spiller
i. en betydelig rolle. Landet frembringer kun et begrænset
antal af nødvendige forbrugs- og ernæringsstoffe. En for
nationalhusholdningen særlig vigtig omstændighed er det,
at landets jordbrug ikke paa langt nær kan kornføde
befolkningen. Trods en rig og hurtig udvikling formaar
industrien for en mængde artiklers vedkommende endnu
ikke at tilfredsstille behovet. Paa den anden side kræver
den voksende industri i stedse stigende maalestok tilførsel
af fremmede raastoffe. Disse omstændigheder
tilsammenlagt bevirker, at Norges i. er øget langt sterkere end
befolkningen. Den samlede i.s værdi, som i 1874 var 185.78
mill, kr., var 1907 steget til 385.71 mill, kr., medens
udførselen mellem de samme aar steg fra 121 til 220 mill. kr.
Fra 1897 og 1905 er landet gaaet over fra at være et
udpræget frihandelsland til at gjennemføre en
beskyttelses-politik med talrige, men moderate toldsatser.
Indførselsforbud hørte i ældre tider blandt de mest
alm. benyttede midler til at fremkalde og verne om
den indenlandske produktion. I. var navnlig et vigtigt
led i den merkantilistiske handelspolitik (se
Merkantilisme). Denne faar et typisk udslag i Fredrik Ill’s
toldrulle af 1681, hvis system herskede i Norge og
Danmark indtil den principielt gjennemgribende toldreform
af 1797. I hele denne periode findes i vekslende
udstrækning i. anvendt. Lempelse i i. blev ofte gjort for
de store monopoliserede handelskompanier, som ogsaa
er eiendommelige for hin periode. 1. opmuntrede til
smugleri til skade for statskassen og den lovlige
handels-næring. Dette bidrog meget til at fremkalde systemskiftet
ved den bekjendte frisindede toldforordning af 1 feb.
1797, som gav handel og skibsfart et sterkt opsving.
I vore dage spiller i. kun en ganske underordnet rolle,
og hvor de findes, har de sin grund overveiende i
sanitære og humanitære grunde, f. eks. af husdyr eller planter
fra sygesmittede lande, af alkohol (ifølge international
overenskomst) til Afrika, af vaaben til Rusland, af cigarer,
fyrstikker og endel andre gjenstande, der er gjenstand
for statsmonopoler, til lande, hvor saadanne findes.
Indførselspræmier, d. v. s. en direkte opmuntring
fra statens side til at indføre visse varer i landet, fandtes
i tidligere aarh. i forskjellige lande. De tilsigtede at
virke regulerende paa priserne, særlig i tilfælde af
dyrtid. I Frankrige fik man saaledes 1775 i. paa korn,
ligesaa i dyrtidsaaret 1817. Navnlig i England anvendte
man før i tiden i. ligeoverfor frembringelser fra kolonierne
for at ophjælpe disse økonomisk og øge deres kjøbeevne.
Indførselstold er den afgift (skat), som staten
opkræver af varer, der indføres fra udlandet. L er nu,
opmudre—opofrelse
efterat udførselstolden, d. v. s. den told. der opkræves af
varer, der føres ud af landet, i alle kulturlande spiller
en helt underordnet rolle, den store hovedpost i staternes
toldindtægter. 1. kaldes fin ans to Id, naar den er paalagt
for at skaffe statskassen indtægter, beskyttelsestold,
naar den er paalagt for tillige at 3^de den indenlandske
tilvirkning en beskyttelse i konkurrancen med den
udenlandskevare. Smig. Beskyttelse, Frihandel,
Protektionisme, Handelspolitik, Told, Toldpolitik.
Indgroet negl, en sygelig tilstand, som navnlig findes
ved stortaaneglen, hvis sidekant danner et saar i
neglfolden, som er meget smertefuldt og vanskelig heler.
Aarsagen er oftest tryk af støvlen eller uheldig, skraa,
afklipning af neglen. Lettere tilfælde kan helbredes
ved pensling med etsende stoffe, eller ved at skyve ind
bomuld med kollodium under neglen; i sværere tilfælde
maa neglen fjernes helt eller delvis.
Indgus, se Indløb.
Indherred er en fælles betegnelse paa de mægtige
jordbrugs- og skogdistrikter omkring den indre
Trond-hjemsfjord. Som inddelingsnavn forekommer 1. saavel
i rigets geistlige som militære inddeling. Søndre I.
provsti omfatter saaledes prestegjeldene Øvre
Stjør-dalen. Nedre Stjørdalen, Leksviken, Frosta, Skogn,
Levanger og Værdalen, tilsammen 4977.72 km.^ med 32 246
indb. Nordre I. provsti omfatter Ytterøen,
Inderøen, Sparbu, Stenkjær, Beitstaden og Stod, tilsammen
11311.53 km.’^ med 14903 indb. 1. bataljon omfatter
efter den nuværevde organisation hele Nordre
Trond-hjems amt undtagen herrederne Meråker, Hegre,
Stjørdalen, Laanke, Skatval, Frosta og Aasen. Pifter den
nye organisation omfatter bataljonen herrederne
Len-viken, Stadsbygden, Rissen Leksviken, Mosviken,
Ver-ran, Ytterøen, Inderøen, Skogn, Levanger, Værdalen,
Røra, Sparbu, Ongdalen, Stenkjær, Egge, Stod,
Snaa-sen, Kvam, Namdalseidet og Beitstaden. Bataljonen
har sin ekserserplads paa Stenkjærsanden ved Stenkjær.
— Sprog: Som centrale i Trondhjems stift udviser I.s
bygdemaal i høi grad dettes sproglige særegenheder,
saaledes især den store forskjel paa behandlingen af
tostavelsesord, eftersom de i oldnorsk havde overvegt paa
første stavelse, idet denne var lang, eller de havde
ligevegt. I de første falder en vokal, som staar i anden
stavelses udlyd i oldnorsk, sedvanlig bort i I.s maal,
saasom gryt, gryde, læim, længe, nogle steder hakk,
bakke. I ligevegtsordene derimod har anden stavelses
vokal ofte faaet en skarpere artikulation end opr. (særlig
a blevet til ad), og derefter assimileret første stavelses
vokal. Det nordlige Norges palatalisering af nn, Il og dd
er iørefaldende og meget udbredt (f. eks. haann, horn,
mann, mand); her undgaar man den dog sedvanlig i
anden stavelse (f. eks. hæstann, hestene, lydinn, lodden).
I.s bygdemaal har særskilte dativformer af
substantiver.
Indhyllingsflade. Naar en tlade bevæger sig og
kanske samtidig forandrer form, gives der i alm. en
fast flade, i., som den bevægelige flade i enhver af sine
stillinger berører langs en kurve. Saaledes vil f. eks. en
kugleflade, hvis centrum bevæger sig langs en ret linje,
medens radien aftager jevnt, i enhver stilling berøre en
vis ret kegleflade langs en cirkel.
opmudre — ® ausbaggern —
@ dredge — (f) curer, draguer.
opmudring — ® Ausbaggerung
f - (g) dredging - ® curage,
dragage m.
opmuntre — ® aufmuntern,
ermuntern; (einen zum Trinken)
anreizen; (die Wissenschaften)
befördern — (§ enliven, animate;
(vække mod^ encourage, exhort;
(fremme) encourage, promote — (f)
ranimer, encourager; divertir,
distraire.
Opmuntring — (t) Auf-,
Ermunterung f — (ê) enlivening osv.;
encouragement, exhortation,
incentive; (adspredelse) diversion,
recreation — ® encouragement;
divertissement m, distraction f.
opnaa — (t) erreichen, erlangen;
zu (einer hohen Würde) gelangen;
(einen Preis) davontragen — (e)
attain, gain; (o. at) manage to
-® obtenir, gagner; (naa) parvenir
à, atteindre.
opnaaelig — ® erreichbar —
© attainable - (f) qu’on peut
atteindre.
opnaaelse — ® Erreichung,
Erlangung, Erfüllung f - (e) at-
tainment - (f) (af et ønske)
accomplissement m.
opobalsam @ opobalsam.
opodeldoc & (f) m, opodeldok.
opopanax @ panaksgummi.
opofrende — (t) aufopfernd —
devoted - (f) dévoué,
opofrelse — ® Aufopferung f,
Opfer n - @ sacrifice —
©sacrifice m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
