Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indian summer ... - Ordbøgerne: O - opportun ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
483
oppressif - opreist
skrive. I 1907 var der 113 000 folkeskoler med næsten
4 mill, elever (deraf bare mill, piger) og 5900 høiere
skoler med 715 000 elever (61 000 piger), videre mange
colleges og specialskoler samt 5 universiteter med
tilsammen 9200 studenter. Af aviser udkom der i 1907
ialt 1091 i 22 sprog. I hovedsagen tilhører befolkningen
tre racer. I Himalaja (og Birma) bor der folk af
mongolsk race, besiegtet med tibetanerne og kineserne (ialt
omtr. 12 mill.). I Dekan tilhører de fleste folk den
dra-vidiske race (s. d.), som er langskallet og brednæset;
besiegtet med dem er endel folk, man kalder kolarerne
eller mundastammerne. Draviderne udgjør I.s
urbefolkning, og de taler sprog, som ikke er i siegt med noget
andet sprog (ialt omtr. 60 mill.). Mundasprogene, af
hvilke santalistansk er det bedst kjendte, hænger sammen
med de sprog, som tales paa øerne i det Indiske og det
Stille hav. Paa sletten bor der folk af arisk race
(besiegtet med europæerne), med lang skalle og smal næse
(ialt omtr. 220 mill.). De kom fra nordvest og har
trængt draviderne tilbage til Dekan; der findes ogsaa
mange af dem i Dekan. I det østlige Nord-I. er de
især talrige blandt de høiere klasser, saa at en mands
sociale stilling ofte staar i omvendt forhold til bredden
af hans næse. De er opdelt i afdelinger, som kaldes
kaster (s. d.); denne kastedeling findes ogsaa blandt de
andre folk, hvor arisk civilisation har trængt ind. Ifølge
traditionen er der bare 4 kaster, prestekasten
(brahmanerne), kriger- og adelskasten, kjøbmandskasten og
«sudraerne». de laveste lag, som ikke havde ret til at
studere de hellige bøger. Men forholdet er i
virkeligheden meget mere indviklet, i 1901 optaltes saaledes
2400 kaster. Da de alle er eksklusive, og da det er
umulig at skifte kaste, bliver kastedelingen en af de største
hindringer for udviklingen af en nationalitetsfølelse
omspændende hele I. — De ariske inderes sprog er
besiegtet med de europæiske. De ældste bøger, Vedaerne,
er skrevet i et sprog, som kaldes vedisk sanskrit. Deraf
udviklede sig et dannet talesprog, det eg. sanskrit, som
i tidens løb blev det vigtigste litteratursprog, og som
endnu bruges som lærd talesprog og i mange bøger og
tidsskrifter. Folkesprogene, som kaldtes prakrit, blev
snart meget forskjellige fra sanskrit og opløste sig i tiere
dialekter, af hvilke flere tidlig blev litteratursprog. Af
disse folkedialekter har de moderne litteratur- og
talesprog udviklet sig under indflydelse af ikke-ariske sprog.
Ingen af disse moderne sprog tales over hele landet, alle
er de lokale. Men da muhammedanerne trængte ind i
landet, begyndte de at bruge det saak. hindostani, sterkt
opblandet med persisk, som administrativt fællessprog,
og engelskmændene har fortsat hermed. En engelsk
embedsmand gav ogsaa stødet til, at et renset sprog,
det saak. hindi, kom i brug som et nationalt skriftsprog.
Dette har senere udviklet sig til et slags fælles
skriftsprog, som forstaaes af alle dannede ariske hinduer.
De vigtigste sprog er: hindi og hindostani (tales af
39Va mill, mennesker), østhindi (21 mill.), bengali og
assamesisk (46 mill.), bihari (37 mill.), marathi (18^/4 mill.),
panjabi (17 mill.) etc. — De ariske inderes religion er i
sin ældste form kjendt fra Veda-bøgerne. Den var fra
først af en dyrkelse af personificerede naturfænomener og
naturkræfter, som Agni (ildens gud), Indra (frigjør med
Indien
48(5
lynet regnet fra skyen), Vishnu (solen) etc. Senere blev
guderne gjenstand for refleksion. Deres mangfoldighed
var bare et skin, de var alle udstraalinger af en
panteistisk kraft, af hvilken ogsaa mennesket var udgaaet.
Menneskene kunde springe over guderne og frelse sig
selv, men hertil krævedes en endeløs sjælevandring med
talløse eksistenser. Af disse forudsætninger er
buddhismen (s. d.) og jainismen, som endnu tæller mange
tilhængere, udgaaet. Men de gamle guder, som her var
sat næsten helt ud af betragtning, holdt sig levende
blandt folkets masser, og buddhismen, som er en helt
filosofisk religionsform, blev trængt næsten helt ud af
I. (9V2 mill, tilhængere tilbage, omtrent alle i Birma).
I de folkelige forestillinger blev optaget mange
ikke-ariske gudeskikkelser, men i den brogede mangfoldighed
af guder traadte efterhaanden Vishnu og Siva i
forgrunden. Den moderne religionsform kaldes hinduisme
(brahmanisme, s. d.) og dens tilhængere hinduer; den
har ogsaa udbredt sig til de dravidiske folk og tæller
207 mill, tilhængere. Af dens sekter kan merkes
sikhernes krigerske broderskab (over 2 mill.), hvorfra en stor
del af den indfødte hær rekruteres. Mange af de mindre
stammer er animister (s. d.), ialt 8^ 2 mill.; deres tanker
kredser om aander og trold, som maa stemmes gunstig,
og lignende forestillinger findes hos mange, som i navnet
er hinduer. Videre er der 62\ 2 mill, muhammedanere,
især i Bengalen og Punjab, 3 mill, kristne, næsten alle
tilhørende de laveste klasser, 1^ 2 mill, jainister, 94 000 parser
(tilhængere af Zoroasters gamle lære) og 18 000 jøder. —
Næringsveie. Aarstidernes skifting og særlig
s.v.-passatens regelmæssige indtrædelse er af afgjørende
betydning for jordbruget, af hvilket 200 mill, mennesker
er afhængige; lang forsinkelse af passaten eller liden
nedbør i den tid, den blæser, betyder hungersnød. I den
senere tid er dog faren for misvekst aftaget, da der er
bygget en mængde vandingskanaler, som tilføres vand
fra elvene, medens samtidig kommunikationernes
udvikling har gjort det muligt at skaffe hurtig hjælp til
de distrikter, som er rammet af hungersnød. Mest
dyrkes der af ris, som i Madras kan høstes tre gange
om aaret, men andre steder i regelen bare én gang;
videre hvede og mais. I stor udstrækning dyrkes ogsaa
oljefrø, sukkerrør, bomuld, jute, te, kaffe, indigo, tobak,
krydderiplanter og valmue (for opium). — Koen
holdes væsentlig som trækdyr, og melken er derfor mest
bøffelmelk. Kjørene ansees af hinduerne for hellige,
og de bliver derfor ikke slagtet, hvorfor den største
del af bestanden er gamle dyr. Rationel meieridrift er
i de senere aartier sat igang under ledelse af en svensk
sagkyndig. — Af mineraler udvindes guld (i 1904 for omtr.
41 mill, kr.) og kul (for 23 mill, kr.), videre lidt salt og
jern, og der er ogsaa petroleumskilder. Der er stor
hjemmeindustri, og fabrikindustrien er ogsaa i
udvikling. Bomuldsfabrikerne, som især findes i og om
Bombay, beskjæftigede i 1908 225 000 arbeidere; der er
ogsaa jutevæverier, uldvare-, papir- og silkefabriker. —
Handelen med udlandet er stor og sterkt stigende. I 1907
—08 var værdien af indførselen (ekskl. regjeringshandelen
og indførsel af guld og sølv) omtr. 1551 mill, kr.,
udførselen (inkl. udførsel af fremmede varer) omtr. 2145
mill. kr. Mest handler I. med de Britiske øer (ind-
oppressif (f), oppressive ©
undertrykkende, tvangs- ; trykkende,
tung.
oppression (e) & (Î) f, tryk;
undertrykkelse; tyngsel (for
brystet); fortrykthed, nedtrykthed.
Opprimer ® undertrykke,
nedtrykke.
opprobre ® m, opprobrum
(e) skam, skjendsel.
opprobrious © fornærmelig,
vanærende; vanæret, æreløs.
Oppudse se pudsa (op).
Oppudsning — ® Aufputz(en)
m (n) — © rubbing up ; renovation ;
decoraUon — (f) nettoyage,
polissage ; astiquage m ; retouche f.
Oppugn © bekjæmpe, slaa
(stride) imod; angribe.
Opraab ~ (î) Aufruf; (ved
auktion) Ausruf m — © call; (fig.)
appeal — (f) appel m;
proclamation; (ved auktion) criée f.
Opraaber - ® Auf-, Ausrufer
m - © crier - (f) crieur m.
Opraadd - ® raUos ; (for) ohne
- © at a loss (for) - (f)
embarrassé, perplexe; (for) sans.
Opramsning — ® Her-, Ab-
leiern n — © repeating, pattering
over, repetition — (f) récitation f.
Opregne — ® herrechnen,
-zählen — (^ recount, enumerate,
catalogue — (D énumérer.
Opregning — (t) Herrechnen n
— @ recounting, enumeration —
(g énumération f.
Opreise se i-eise.
Opreist, opret - (t) auf-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
