Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indien ... - Ordbøgerne: O - oprøre ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
opsende—opslaa
491
Indiffere’nt—Indikator
492
fremspringende hjørner og recesser, Denne stilart er
endnu lidet udforsket. Gode eksempler findes ved Gadag
i Bombay præsidentskab, ved Halebid og andre steder i
Mysore og rundt om i det arkæologisk endnu
ufuldstændig undersøgte H^^derabad. Den sydindiske, saak.
dravidiske stil kan forfølges tilbage til monolitlitemplerne
ved Mämallapurani s. f. Madras (7 aarh. og flg.), som igjen
peger hen mod huletemplernes arkitektur. Den har
fortsat sig til vore dage. De mest typiske templer er
kolossalkomplekser med et lidet centraltempel omsluttet af en
firkantet mur med stupullignende porte midt paa alle
sider. Denne kan saa igjen være indesluttet i en ny
mur, o. s. V. Taarnene er gjerne p3^ramideformede og
inddelt i etager. 1 de fleste tilfælde træder de imidlertid
i skyggen for de svære porte, de saak. gopurams.
Karakteristisk er ogsaa de pragtfulde søilehaller. Gode
eksempler findes ved Conjeeveram, Trichinopoly, Madura og
Rameswaram. Det berømte Tanjore-tempel adskiller sig
ved. at centraltemplet her er betydeligere end portene.
Da muhammedanerne blev herrer i I. fra slutningen af
det 12 aarh.. indførte de en ny bygningsstil, som gjerne
kaldes den saracenske. Der er mange afskygninger.
Karakteristisk for alle er brugen af virkelige buer og
livælv, kupler og slanke minareter. Talrige levninger
og mange vel bevarede bygninger findes over hele Nord-l.
og ogsaa sydover ved Bijapur o. s. v. Bedst kjendt er
de pragtfulde bygverker fra Moghulernes velmagtstid i
Agra (fortet, Taj i-Mahal o. s. v.) og Delhi (fortet, Jamah
Masjid o. s. v.). Udenfor Delhi er der ogsaa talrige rester af
ældre muhammedansk arkitektur. (Se pi. Indisk kunst.)
Indiffere’nt (lat.), uden forskjel, ligegyldig, ligeglad,
slap ; indifferenti’sme^ ligegj^ldighed overfor religiøse,
moralske, politiske eller filosofiske spørsmaal.
Indiffere’nt kaldes i kemien et stof, der vanskelig
eller aldeles ikke deltager i kemiske reaktioner. Kvælstof
og argon er saaledes i.
Indigên, mdfødt; in di gênât, indfødsret.
Indigestion, slet fordøielse.
Indigirka, elv i Øst Sibirien, begynder paa
Stanovoi-fjeldene og falder efter et omtr. 1400 km. langt løb i
Ishavet ø. f. Lena og s. f. de Nysibiriske øer. Landet omkr.
er øde. Nær mundingen det russiske sted Russkoje-Ustje.
Indignation (lat.), uvilje, vrede, harme; indigneret,
vred, fortørnet, harmfuld.
FndigO er et af de længst kjendte farvestoffe, stammende
fra Ostindien. Dets anvendelse i farverierne er urgammel.
Naturfarvestotfet synes dog at overflødiggjøres, idet enkelte
tyske tjærefarvefabriker (Badische Anilin- und Sodafabrik,
Ludwigshafen, og Höchster Farbwerke) nu fremstiller
dette farvestof kunstig og meget renere end det naturlige
(indigorein). I. findes i forskjellige tropiske
buskvekster af Z/Ïc?/(/o/’era-siegten tilhørende de erteblomstrede
(indigofera tinctoria 0.2—1 pet.). Farvestoffet er ikke
færdigdannet i planten, men findes i form af in di kan,
et glukosid. Kort før blomstringen afskjæres blomsterne,
og busken gjennemblødes med vand i egne, murede
kasser. Indikanet opløses under gjæring. Efter 7—10
timer bringes den lysegule vædske over i andre kar,
hvor den piskes med trækvister. Opløsningen oksyderes,
og det blaa farvestof udfældes. Dette udvaskes, filtreres
og udpresses i gjennemhullede trækasser udforet med
bomuldstøi, hvorefter det tørres. Handelsvaren danner
ca. 6 cm. lange blokke eller uregelmæssige klumper af
mørkeblaa farve og er overordentlig lysegte. Ved at
rives med neglen faar den en vakker, kobberrød glans.
Gode sorter er faste, noksaa bløde og lette og skal flyde
paa vand. Man adskiller efter udseendet forskjellige
sorter som «superfin», «finblaa», «finfiolet> o. s. v. Ved
ophedning undviger purpurrøde dampe. I gode kvaliteter
bør der være 70—90 pet. i.-blaat; i simplere er der ofte
bare 20—30 pet. Det øvrige er «i.-rødt», «i.-brunt», i. lim
og askesubstanser. I vand er i. uopløselig, men
opløses af ra’gende svovlsyre med dyb, blaa farve
(i.-svovlsyre). Dennes natriumsalt (i.-carmin), der er opløseligt
i vand, benyttes meget. Naar man skal farve med i.,
behandles den med zinkstøv eller jevnvitriol kalk o.s.v.
Herved reduceres i.-blaat til i.-hvidt. I denne «i.-kype»
dyppes saa tøiet og ophænges i luften, hvorved det paa
fibrerne hængende i.-hvidt oksydres til i.-blaat. De bedste
sorter er for tiden bengalsk i. og j av a-i., der kommer
i handelen i kasser à 100—150 kg."
FndigO, operette af Strauss.
Indigofëra dosua, en i Himalaja vildtvoksende
buskagtig erteplante, som paa grund af de vakre blaarøde
blomsterklaser og finnede blade dyrkes som prydplante,
i Norge dog kun i de mildeste egne. Om andre arter
af siegten indigofëra se Indigoplanter.
Indigoplanter er visse arter af den til de erteblomstrede
hørende siegt indigofëra. saaledes især i. tinctoria, i. anil
og z. argentea; disse, som er udbredt i den tropiske zone,
har finnede blade og purpurrøde blomsterklaser i
blad-hjørnerne. Af i. udvindes farvestoffet indigo. I ældre
tid tjente ogsaa vaid (isatis tinctoria) som i., og i Kina
benyttes tildels en art skedeknæ (polygomim tinciorium)
som saadan.
Indigoreïn, indigosvovlsyre, i ndikän. se Indigo.
Indikation betegner i medicinen begrundelsen for
en behandling: naar en vis symptomgruppe er tilstede,
er der i. for en bestemt operation eller et medikament.
Indi’kativ (gram.), fortællemaade, den udsagnsmaade.
som bruges til meddelelse af kjengjerninger (i nordisk
og engelsk desuden for det meste, hvor tysk har
konjunktiv, saaledes i alle bisætninger).
Indikator. 1. (Tekn.). Ler et instrument, som benyttes
til at maale trykforandringer af en gas, særlig i en
motorcylinder (damp- el. gasmotor). 1. har
en cylinder, som ved hjælp af en
rorledning (med en flerveiskran) kan
sættes i forbindelse med den ene
eller anden ende af motorcylinderen
eller med den ydre luft. I
cylinderen er anbragt et stempel, som
ved en spiralfjær trykkes ned mod
bunden, og som ved et stangsystem
staar i forbindelse med en stift.
Stiften kan trykkes mod en
trommel, hvorpaa er udspændt et papir.
Trommelen kan ved en snor
forbindes med en vegtarm, som igjen
er forbundet med motorens
stempelstang eller krydshoved, saa den
udfører en svingende bevægelse Indikator.
opsende — ® (hin)aufsenden
- © offer (put) up (prayers) - ®
former (des prières).
opsidder — (t) Freibauer,
Teilhaber (m) an einem Hofe —
freeholder, owner - (g fermier
propriétaire m.
Opsige — ® kündigen — (e)
give warning (notice) to quit,
order on ; renounce, throw off ; (trak-
tat) denounce (the end of): recall
(a capital); (sin tjeneste) give
notice (of leaving) - ® donner congé
à; dénoncer (un armistice, un
capital, un traité).
Opsigelse — (t) Kündigung.
Aufkündigung f - @ warning;
notice to quit; denunciation — ®
congé m; dénonciation f; (af laan
o. 1.) avis m.
Opsigelsesfrist - ®
Kündigungsfrist, -zeit f - (g) length of
notice - (g délai (m) de congé.
Opsigt — (f) Aufsicht f, sehen
n - (g) sensaUon, noise, stir ~ ®
sensation f; bruit m.
Opsigtsvækkende - ® Auf
sehen erregend, machend – @
sensational — ® qui fait
sensation; à sensation; éclatant.
opskrift - (t) Aufschrift f,
Rezept n — recipe, receipt; copv
- ® recette f.
Opskræmme — (t)
aufscheuchen, -jagen, - schrecken — @ rouse,
start; alarm; (blive opskræmt’
catch the alarm (be in a panic
- ® effaroucher, etïrayer; (vildt;
faire lever (partir).
Opslaa — ® aufschlagen; (pia-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
