Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Industrialisme ... - Ordbøgerne: O - optrækkeri ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
505
Industriali^sme—Industristatistiken
506
flydende, idet maskintekniken trænger ind i haandverket.
Skomageriet var saaledes tidligere et haandverk, nu er
det ganske overveiende en i. Den historiske trinfølge i
fremgangsmaaden ved varers tilvirkning er i almindelighed :
husflid (hjemmetilvirkning alene for husstandens behov),
haandverk (tilvirkning for handel i smaat),
hjemme-eller hus-i. (tilvirkning for en andens regning med eget
verktøi og ofte af egne raastoffe), den kapitalistisk
organiserede fabrik-i. (tilvirkning i stort, hvor
produktionsmidlerne tilhører driftsherren). Det er særlig inden
den moderne, paa masseproduktion anlagte i., at
modsætningerne mellem arbeidernes og driftherrens interesser
træder frem og afføder arbeiderspørsmaalene og den
socialpolitik, disse giver anledning til. Jfr. Arbeide
og Haandverk.
Industriali^sme er det økonomiske system, der
tillægger industrien den overveiende bety dning i samfundets
produktive virksomhed, som derfor tilstræber at samle
den størst mulige nationale kraft paa udviklingen af
industrien og gjennem lovgivning, undervisning, politik
søger mest mulig af fremme industriens (d. e.
fabrikdriftens) interesser. Ligesom frihandelens gjennembrud
i p:ngland i 1840-aarene var en følge af den engelske i.,
d. e. af den engelske industris trang til større afsætning,
udvidede markeder, saaledes maa nu (1910)
protektionismens fremgang opfattes som et udslag af i.s trang
til at hævde stillingen, bibeholde herredømmet ialfald
paa engelsk omraade. «Industrialiseringens» omfang
fremgaar af befolknings- i forbindelse med industri- eller
fabriktællingerne. Efter disse udgjorde (1900) den del
af den erhvervende befolkning, som levede af industri
(bergverk indbefattet) i Storbritannien 53.7, Schweiz 40.7,
Belgien 38.4, Tyskland 37.4, Nederlandene 33.7, Frankrige
33.6, de Forenede stater 24.1, Danmark 23.9, Norge 22,9,
Østerrige 21.9, Sverige 15.0 og europæisk Rusland 6.4 pet.
[Litt.: Grunzel, «System der Industriepolitik» (1905).
Industrielle reservearmé er en af Karl Marx
(navnlig i «Das Kapital», bd. I, 3 udg. s. 646 flg.) først
benyttet og senere ogsaa af den ikke socialistiske
socialøkonomi godtaget betegnelse for de industriarbeidere,
som kastes ud af sit erhverv enten derved, at
produktionen øges som følge af mere fuldkomne tekniske
fremstillingsmetoder, der overflødiggjør levende arbeidskraft,
eller som følge af produktionens indskrænkning under
en industri- og handelskrise. Den i. r. øges i «daarlige»
og aftager i «gode tider». Men i det store og hele,
mener Marx, vokser den og breder sig desto mere, jo
sterkere kapitalen øges og koncentreres; og jo talrigere
netop denne i. r. er i forhold til den aktive arbeiderhær,
i desto større masser forek. den undertrykte
overskudsbefolkning, hvis elendighed staar i omvendt forhold til
dens arbeidsbyrde. Et botemiddel mod den i. r.s vekst
har man troet at have faaet i arbeidsledighedsforsikringen
(s. d.). [Litt.: H. Herkner, «Die Arbeiterfrage», kap. VII,
afsnit 96 (5 udg. 1908).]
Industriforeninger er frivillige sammenslutninger af
selvstændige erhvervsdrivende inden samme fag eller
paa samme sted til fremme af fælles interesser og
anliggender. Meget ofte spiller ved i., i modsætning til
hvad tilfældet er i industrikamrene og
arbeidsgiver-foreningerne, oplysnings- og dannelsesformaal er frem-
optrækkeri—oracular
trædende rolle. Mangesteds har de overveiende faaet
tilslutning af den industridrivende middelstand og navnlig
af haandverkerne, som i dem har seet en støtte for sin
af storindustrien truede stand. Betegnende er, at der
intetsteds er bestemt fastslaaet, hvad der i denne
forbindelse skal forstaaes ved «industri». Man ser derfor
tildels endnu, som hos os, at der, hvor storindustriens
og den lille industris industri ikke er traadt i
modsætningsforhold til hinanden, kan begge gruppers mænd mødes
i i. Men i de store industrilande er denne art af
foreningsvirksomhed sterkt specialiseret efter fag. I. opstod
i Tyskland, efter forbillede af de franske handelskamre,
i de tyske lande under fransk retsforfatning i begyndelsen
af forrige aarh. 1891 dannedes der en fællesforening af
tyske i. Den bestod ved slutningen af 1904 af 1184 enkelte
foreninger med tilsammen 121 121 medlemmer. Den
Norske haandverks- og industriforening stiftedes 25 mai
1871 ved sammenslutning af en siden 1838 bestaaende
Haandverksforening og den 1847 stiftede Tekniske
forening. 1886 stiftedes paa et møde af delegerede i
Kristiansand den Norske fællesforening for haandverk
og industri, der holder generalmøder hvert andet aar.
Den har siden 1895 udgivet ugeskriftet «Norsk tidsskrift
for haandverk og industri>.
Industripapirer er værdipapirer eller andelsbevis,
særlig aktier og obligationer, i industrielle foretagender,
herunder ogsaa bergverker.
Industriridder, en person, som under skin af at
gjøre forretninger bedrager og svindler.
Industriskoler var opr. undervisningskurser, knyttet
til andre og særlig folkeskoler, hvor børnene lærte alm.
haandarbeider, som strikning, søm, kurvfletning o. s. v.
Deres grundlægger var østerrigeren Ferdinand
Kindermann, som indførte dem 1773. De fandt hurtig vei til
alle Mellem-Europas lande. I det 19 aarh. kom disse
skoler mangesteds i forfald, men de reiste sig paany i
aarhundredets anden halvdel, og da navnlig som skoler
for kvindelig haandgjerning og kunstflid. Den
Kvindelige i. i Kra. oprettedes 1875.
Industristatistiken søger at kaste lys over den
industrielle virksomhed, antallet af bedrifter, de i disse
sysselsatte arbeidere m. m. I den nyere tid har denne statistik
faaet en overordentlig stor betydning, og det ene land
efter det andet udvikler sin i. til at omfatte fyldigere
oplysninger om industrien i det hele, f. eks. om
produktionens omfang, produktionsmidler m. v. Mest
be-kjendt er de store tyske tællinger (Gewerbezählungen)
af 1882, 1895 og 1907, som omfatter de forskjellige
næringsveie. 1 Sverige har man fra gammel tid de
aarlige statistiske beretninger «Fabriker ocli handtverk»,
der ogsaa meddeler opgaver for fabrikerne over
produktionens omfang. I Danmark er afholdt omfattende tællinger
for haandverk og industri i 1897 og 1906. Norges i. var
tidligere knyttet til amtmændenes femaarsberetninger
indtil 1895, da Rigsforsikringsanstalten overtog udgivelsen
af denne statistik paa grundlag af anstaltens egne
materialer. Desuden udgives af handelsdepartementet en statistik
over de bedrifter, som staar under fabriktilsynet. For
1909 afholdes for første gang en omfattende speciel
fabriktælling, som foruden de almindelige
industristatistiske opgaver tillige behandler produktionens omfang
optrækkeri — (t) Betrügerei,
Prellerei f — ©swindling, swindle,
cheating, extorsion — (?) écorcherie
f; rançonnement m, escroquerie f.
Optugtelse — ® Zucht f — ©
discipline - ® discipline,
éducation f.
Optælling - (t) Auf-,
Herzählung, Aufrechnung f — (e) ad-
ding (summing) up; enumeration
— ® addition; énumération f.
optænde — ® anzünden;
reizen; (o.s) entbrennen, -flammen —
@ light, kindle, fire ; inflame, heat,
excite - (?) allumer, enflammer.
optænke - ® erdenken, -sinnen
— (e) devise, imagine — (?) ima
giner.
Optænkelig - (t) erdenklich,
sinnlich — © imaginable,
conceivable — (g imaginable; possible.
optøier - ® Unruhen pl - ©
row, riot — (?) tumulte m, excès
m pl.
opulence © & (g f, rigdom,
velstand, overflod.
Opulent © & ® rig; yppig.
Opuscule (gl m, opusculum
© lidet skrift, verk; brochure.
or (bot.) — (D i:rle f - @ elder
- (D aune m.
or @ eller; ellers; guldfarve (i
heraldiken).
or (f) m, guld.
or (f) men nu, men saa.
orach @ (bot.) svinemelde.
oracle (e) & ® m, orakel,
oracular © orakelmæssig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
