Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Infusoriejord ... - Ordbøgerne: O - orderliness ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rdihand ordning
515
Inge Haraldsson—Ingefærplanten
516
Sverres søster, blev ved kongevalget 1204 foretrukket af
birkebeinerne for sin ældre halvbroder Haakon Galen,
fordi denne paa fædrene side ikke var norsk; men da I.
var sygelig, skulde H. være hirdens og hærens fører.
Under I. brød kampen med baglerne paany ud. 1206
overfaldt de Nidaros, hvorunder kong 1. maatte redde
sig ved at svømme over Nidelven, men allerede 1208
indgik I. forlig med deres nye konge, Filip, som fik Viken
at styre. 1. var vennesæl og afholdt, men uselvstændig;
efter Haakon Galens død lededes han af sin halvbroder
Skule Baardssøn, hvem han i sine sidste dage overdrog
ledelsen af hirden og hæren og gav jarlenavn. Død i Nidaros.
Inge Haraldssøn (d. 1161), Norges konge 1136—61,
søn af kong Harald Gille og dronning Ingrid, blev som
lidet barn taget til konge paa Borgarting 1136, medens
broderen Sigurd samtidig hyldedes paa Øreting. Seks
aar senere kom den ældre broder Eystein, født i
Skotland, til Norge og blev konge. Magten laa under brødrenes
mindreaarighed helt i lendemændenes hænder. De styrede
kraftig og vergede riget mod tronkræveren Sigurd Slembe,
som blev fanget og dræbt 1139. Da kongerne blev
myndige, forenede de to ældste, Sigurd Mund og Eystein, sig
mod den svage krøbling kong L («Krokryg») for at støde
ham fra tronen; men 1. støttedes af de fleste og dygtigste
lendemænd, navnlig Gregorius Dagssøn af Bratsberg og
Erling Skakke af Stodle (Sondhordland). Under striden
med dem fandt begge de andre konger en voldsom død^
men deres mænd gjenoptog kampen under Sigurd xMunds
søn, Haakon Herdebred, og i et slag med ham paa isen
ved Oslo faldt I. 1161. Under I.s regjering holdtes i
1152 det store rigsmøde i Nidaros, hvor det i nærvær
af den pavelige legat, Nikolaus af Albano, blev vedtaget
at gjøre Norge og dets bilande til egen kirkeprovins.
Inge, konger i Sverige. 1. I. den ældre (d. omkr.
1110), son af Steinkel, overtog riget sammen med broderen
Halstein, men vakte som ivrig kristen svearnes uvilje,
saa at de tog svogeren, Blot-Svein, til konge. Skjønt det
lykkedes I. at fælde ham, dukkede der stadig modkonger
op, og samtidig var Sverige i krig med nabolandene,
indtil der 1101 sluttedes fred i Konghelle, hvor freden
besegledes ved Magnus Barfods giftermaal med I.s datter
Margrete (Fredkulla). — 2. I. den yngre (d. 1125),
søn af Halstein. Efter I. den ældres død var I. først
medkonge med broderen Filip og fra 1118 enekonge til
sin død. Med ham uddøde Steinkels æt.
Ingeborg, l. Norsk dronning, datter af den danske
konge Erik Plogpenning, egtede 1261 kong Magnus
Lagabøter, hvem hun fødte sønnerne Erik og Haakon, som
begge blev konger. Under den svage kong Erik øvede
I. megen indflydelse paa rigsstyret; særlig indviklede
hendes krav paa at faa sin fædrenearv udbetalt landet
i en langvarig, men dog i det hele heldig krig med
Danmark. — 2. Datter af kong Erik Magnussøn og hans
anden dronning, Isabella Bruce, trolovedes 1300, 4 aar gl,
med orknøjarlen Jon og efter hans død med den svenske
hertug Valdemar Magnussøn. 1312 feiredes deres bryllup
i Oslo. I., som blev enke 1318, døde efter 1350. — 3.
Datter af Haakon V Magnussøn og dronning Eufemia,
blev efter gjentagne, afbrudte trolovelser med den svenske
hertug Erik Magnussøn omsider viet til denne i Oslo
hosten 1312, samtidig med at hendes søskendebarn
feirede sit bryllup med hertug Eriks broder, Valdemar.
I egteskabet mellem I. og hertug Erik fødtes sønnen
Magnus og datteren Eufemia. Da Magnus efter faderens
og bedstefaderen kong Haakons straks derpaa følgende
død i sin broder kong Birgers fangenskab 1319 blev
konge baade i Norge og Sverige, fik I. stor indflydelse
paa formynderstyrelsen i begge lande; men da hun
misbrugte den til fordel for sin yndling, hallændingen
Knut Porse, mistede hun den snart. 1327 egtede hun
Knut Porse, med hvem hun havde sønnerne Haakon og
Knut. Hun overlevede sin anden mand og sine yngre
sønner og synes at være død ca. 1360.
Ingeborg Charlotte Caroline Louise
Frederike, hertuginde af Västergötland (1878—), sv. prinsesse;
datter af den nuværende danske konge Fredrik VIII og
siden 1897 gift med prins Karl af Sverige. Tre døtre.
Ingeborg (1176—1236), fr. dronning, datter af
Valdemar I af Danmark. 1193 gift med Filip August,
konge i Frankrige, der maaske havde interesse i helt
eller delvis at faa overdraget danekongernes gamle krav
paa England. Maaske fordi han ikke opnaaede, hvad
han havde ønsket, maaske af andre, uopklarede og
uforklarlige grunde forskjød han straks efter bryllupet sin
hustru. 1. appellerede til paven, støttet fra sit hjem,
men længe uden resultat. Først Innocens HI fik 1201
kongen til at tage I. til sig igjen, men snart efter
forskjød han hende atter og først 1213, da paven havde
lagt interdikt over landet, blev hun gjenindsat i sin
dronningstilling. Hun døde børnlos.
Ingebrigtsen, Morten Andreas (1848—), n.
hvalfanger. Begyndte paa Ishavet 1868. Fra 1876—88 drev
I. bottlenose- og hvidfiskfangst under Spitsbergen med
jagten «Hvidfisken». 1889—1904 drev I. hvalfangst med
eget kogeri i Troldfjord paa Rolfsøen. Etablissementet
flyttedes efter hvalfredningen til Sydhavnen paa
Bjørneøen, hvor fangsten fortsattes til og med 1908. Da
udbyttet her blev daarligt, saa I. sig om efter andre
fangstfelter og fik i 1909 istand a/s «Viking» for hvalfangst
med flydende, ambulerende kogeri, idet hvalen tages
ombord, flenses og koges, en fremgangsmaade, I. havde
begyndt med ved Bjørneøen, naar isen i begyndelsen af
sæsonen lagde hindringer iveien for at komme ind
til stationen. For tiden (1910) foregaar fangsten under
Afrikas vestkyst, ø. f. St. Helena.
Ingefær, se Ingefærplanten.
Ingefærfamilien (zingiberaceæ), enfrøbladet
plantefamilie, bestaaende af fleraarige urter med tykke, ofte
knoldformede rodstokke, som indeholder skarpe,
aromatiske stoffe og derfor har faaet anvendelse i husholdningen
og medicinen. 315 arter, udbredt i tropernes skogegne;
af disse kan nævnes ingefærplanten, galgant og
g u r k e m e i e, samt kardemomeplanten, hos hvilken
sidste den æteriske olje findes i frøene.
Ingefærplanten (zingiber officinale), en i alle
tropeegne, især dog i Indien og Vestindien dyrket plante,
som ikke længer kjendes i vild tilstand. I Indien har
den været kjendt og vistnok dyrket siden de ældste tider,
idet der findes navn for den allerede i sanskritsproget.
Planten formeres kun ved rodstokken, som deles op og
lægges i jorden. Af i. faaes ingefær, 4—5 cm. lange,
gjerne forgrenede, valseformede eller fladtrykte rodstokke
stemmeise ; foreskreven ritus
(ceremoni).
ordinand (f) m, kandidat (som
skal ordineres).
ordinant ® m, ordinerende
biskop.
Ordinarius (t) m, klasselærer,
klasseforstander; ordinær professor.
ordinate @ ordentlig,
regelmæssig; (geom.) oi’dinat.
ordination (e) & (f) f,
preste-vielse, ordination; (g) ogs.
bestemmelse, anordning.
ordinere — (t) ordinieren - (g
ordain; (om læge) prescribe ; blive
o.t) take (enter into) orders - (f)
ordonner; (om læge) ogs. prescrire.
ordklasse - (t) Wörterklasse f
- @ part of speech - (f) partie
(f) du discom-s.
ordknap se faamælt.
ordlyd — ® Wortlaut m — (e)
wording; (efter o.en) literally — ®
termes m pi, texte m ; (jur.Ueneur
f; (efter o.en) à la leUre.
ordlydende — ® wortgetreu
- (e) literal, verbatim - (?) littéral.
ordnance @ (svært) skyts,
artilleri. o. map generalstabskart.
the o. Office tøihusdepartementet.
ordne - ® ordnen, in Ordnung
bringen, regulieren - (ê) order,
regulate, adjust, arrange, sort, put
in order; (i militærsproget) draw
up, array; (i klasser) class,
dislri-bute - (f) mettre en ordre,
(ar)-ranger; disposer; régler; organiser,
(værelse) faire; (i klasser) dasser.
ordning — ® Ordnung f.
Ordnen n - (e>rderingosv., arrange-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
