- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
529-530

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Inns of court ... - Ordbøgerne: O - ornamental ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

529

Inns of court—Insekter

530

Inns of court [i’nz-dv-kådt], sammenslutninger,
hvortil i England de, der vil opnaa eller har opnaaet
sagførerstilling, maa høre. Delegerede fra de londonske i. o. c.
danner council of legal education, et slags juridisk
fakultet, som lader afholde forelæsninger og staar i
spidsen for de foreskrevne prøver. Bestyrelsen af en
i. o. c. har en vis disciplinær straffemyndighed over de
til vedkommende inn hørende medlemmer.

In nüce (lat., «i en nød»), sammentrængt, kortfattet.

Innuit, se Eskimoer.

Ino, græ. heroine, datter af Kadmos, gift med
Atha-mas, kongen i Orchomenos, og moder til Learchos og
Melikertes. Sine stedbørn, Frixos og Helle (s. d.),
forfulgte hun og fordrev dem. Da I. og Atliamas senere
havde taget sig af den lille Dionysos, vakte Hera i
forbitrelse raseri hos Athamas, saa han vilde dræbe hustru
og børn. I. og Melikertes undslap ved at kaste sig i
havet, hvor de forvandledes til havguddomme, I. til
Leukothea (s. d.).

Inoce’ramus er
en muslingslegt fra
kridtformationen.

Inokulation (lat.)

1. D. s. s. okulation,
se Forædling. —

2. Indpodning, se
Vakcination.

In o^ptîma
forma (lat., «i bedste
form»), som sig hør
og bør.

Inouye, se Inuje.

Inowrazlaw, et
ældre navn paa
Hohensalza (s. d).

In pare^nthesi
(lat.), i parentes, i
forbigaaende.

In pa’rtibus
in-fidelium eller i n
partibus (lat., «i
de vantros egne»),

en tilføielse til saadanne rom.-kat. biskopers titel, som
ikke har et eg. stift. Da bispeværdigheden kun maa
tildeles dem, der har faaet et bispedømme overdraget,
udnævnes rom.-kat. biskoper f. eks. i protestantiske lande
til biskoper over bispedømmer, som tidligere har
be-staaet, men er ophørt at eksistere. Sedvanlig kaldes
saadanne nu titulærbiskoper.

In perpëtuam memoriam (lat.), til evig erindring.

In persona (lat.), i egen person.

In petto (ital., «i brystet»), i tanken; have i. p., skrive
sig bag øret; beholde i. p., fortie.

In pleno (lat.), i fuldt antal, fuldtallig.

In puncto (lat.), angaaende; i. p. sexti (el. i. p. puncti),
med hensyn til det sjette bud.

In püris naturälibus (lat.), i ren naturtilstand,
splitternøgen.

Inqu . . se I nkv––

LN.R.I., lesus Nazarënus RexJudæorum, Jesus
fra Nazaret, jødernes konge; indskriften paa Kristi kors.

Innsbruck : Maria-Tlieresien-Strasse.

ornamental—ornithorynchus

In-Salah, fransk Nordvest-Afrika, en af de vigtigste
oaser i Sahara (oaseterritoriet) under ca. 27° n. br. Efter
heftige kampe 28 dec. 1899 og 5 jan. 1900 besat af
franskmændene, som derved kom i besiddelse af nøglen til det
nordvestlige Sahara.

In salvo (lat.), i sikkerhed, i god behold.

Insektbestøvning, se Fremmedbestøvning.

Insekter (insecta) er en orden af leddyrene
(arthro-poderne). De ældste fossile i., man kjender, er fra
kul-tiden. Man kjender langt over 200 000 forskjellige
nulevende i.-arter, og i. er saaledes i artstal, som ogsaa
i individrigdom, den mest dominerende landdyrgruppe.
Til giengjæld er de ikke store; de største former er mindre
end en rotte, de mindste kan ikke sees med blotte øine.
Karakteristisk for i. er den leddelte krop, der falder i
hoved, bryst og bagkrop. Medens forbindelsen mellem
hoved og bryst altid er meget tynd, er den mellem bryst
og bagkrop forskjellig; hos mange (som fluer og bier) er

denstilkformig,
derimod hos biller og
bladhvepse meget
bred. — Som
skeiet tjener det mere
eller mindre faste
kitinlag, der
udvendig omgiver dyret,
og som afsondres
af det underliggende
lag hudceller
(hypo-dermis). Den
forskjellige fasthed i
forskjellige
i.-legemer skyldes den
uensartede
udvikling og tykkelsen af
kitinlaget. Af
særlige huddannelser
maa, som alm.
forekommende, haarene
nævnes. Et i.-haar
bestaar af en
tilled-det kitinnaal, der
er anbragt over en op gjennem kitinlaget forlænget
hypodermiscelle. Hos forskjellige i.-former lindes
specielle uddannelser af haarene. Hos mange bier, som samler
blomsterstøv mellem særlige haar paa ben eller bagkrop,
er de sterkt delt og fjærformige. Mange
sommerfugllarver med lange haar har en giftkjertel siddende ved
grunden af haaret, og giften ledes op gjennem det hule
haar, og udførselsaabningen er i eller ved spidsen af
haaret. Hos vaarfluer og sommerfugle er haarene, især
paa vingerne, blevet til flade, skjælagtige dannelser, der,
da deres fæste er temmelig lidet i forhold til den frie
tlade, forholdsvis let gnides af som «støv». — Paa hovedet
merkes øine, følehorn og munddele. Karakteristisk er,
at hos de fleste i. bestaar øinene af en stor mængde
facetter, sekskantede rør, der er stillet ved siden af
hinanden, og over hver danner huden en linse, der
samler lyset. I hver facet findes pigment og synsnerve,
og alle facetterne virker sammen, saa at de tilsammen
kun danner ét billede. Facetternes antal kan være meget

ornamental (e) pryd-,
dekorativ. o. painter dekorationsmaler.

ornamentation ©
udsmykning, dekoration; ornamentik.

ornamentere — (î)
ornamentieren — (e) ornament — (f)
ornementer.

ornamentik — ® Ornamentik
f — @ ornamentation — (f)
ornementation f.

ornat — ® Oi-nat m (n) — (e)
robe; (fuldt geistligt) canonicals pl
— (D ornements m pl.
ornate (e) udsmykket,
orne se raane.

ornemaniste (î): (artiste) o.

m, dekoratør.

orner (î) (ud)smykke, pryde,
forsire.

ornière ® f, hjulspor; den

slagne landevei. To. de la
routine gammel slendrian.

ornithocoprus (e) fuglemøg,
guano.

ornithogale (f) m, (bot.)
fugle-melk.

ornitholite (e) forstenet fugl.
ornithologist (ê),
ornithologiste, ornithologue ® m,

fuglekjender, ornitolog.

ornithological (§,
ornitho-logique (D som vedrører fuglene,
ornitologisk.

ornithologie (?) f,
ornithology (§ læren om fuglene,
ornitologi.

ornithomancie (?) f, spaadom
af fugle.

ornithorynchus©,
ornitho-r(h)ynque (?) m, nebdyr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0299.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free