Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Institut ... - Ordbøgerne: O - oseraie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
537
Instituât—Inta^rsia
538
fødte dispositioner i nervesystemet, og Darwin kalder
dem «arvede vaner». I videre forstand bruges i
psykologien instinktiv som betegnelse for enhver sjælelig
proces, hvor ubevidste mellemled synes at lede individet
til et hensigtsmæssigt resultat, som ikke kan forstaaes
ud fra det bevidsthedsindhold, individet raader over.
For at komme til udfoldelse kræver dog de medfødte
instinktive impulser en ydre anledning, og hvis denne
udebliver, kan i. dø bort. Nyfødte andunger vil af sig
selv søge ud i vandet, selv om de er udruget af en
høne, som ikke ansporer dem dertil; men holdes de
borte fra vandet i deres første levetid, vil de ikke, naar
de senere kommer hen til vandet, af sig selv søge ud i
det. Andre i. kommer først frem paa et forholdsvis sent
stadium, f. eks. kjøns-i.
Institutt, anstalt, især undervisningsanstalt.
Institut de droit international [æstiiy do drwå [-æter-nasiåiiål],-] {+æter-
nasiåiiål],+} folkeretsinstitutet, en forening af retslærde fra
alle lande, blev stiftet 1873 og har til formaal at arbeide
paa den internationale rets fremskridt og formulere dens
principer paa en saadan maade, som stemmer med den
civiliserede verdens retsbevidsthed, og at bidrage til
opretholdelse af freden. I.s medlemsantal er begrænset til
60 medlemmer og 60 medarbeidere (associés). L holder
i regelen møde hvert aar. I tiden mellem møderne
forberedes de emner, som skal behandles, ved særskilte
komitéer. 1. har havt stor betydning for udviklingen af
den internationale ret. Dens resolutioner er blevet lagt
til grund baade for lovgivning og traktater i flere lande.
I 1905 blev I. af det norske storting tilkjendt Nobels
fredspris for dets fortjenester af folkerettens udvikling
og for den derved skabte betryggelse for freden.
Institut de France [æstity dd fräs], se Akademi.
Institut international de bibliographie [æstity
æter-nasiånål dd UbliågrafT], videnskabelig anstalt i Brüssel,
grundlagt 1895 ved en beslutning af det første
internationale bibliografiske møde i samme by. Institutet
med biafdelinger har til opgave at udvikle de
bibliografiske arbeidsmetoder med særligt sigte paa internationalt
samarbeide, og udarbeider bl. a. en universalbibliografi,
som 1908 omfattede over 8 mill, titelkopier optegnet
paa løse kartonblade; heraf er den ene halvpart ordnet
alfabetisk, den anden systematisk efter den «udvidede
Dewey» (se Katalogisering). Desuden omfatter
anstalten en række betydelige specialsamlinger af fotografier,
tidsskriftartikler, avisudklip, bliografisk litteratur m. m.
Organ: «Bulletin de l’I. i. d. b.».
Institutiones (kortfattet fremstilling af den romerske
ret), se Corpus juris civilis og G a i u s.
Institut Pasteur [œstity pastør], se Pasteur.
Instruere (lat.), undervise, belære, give
forhaands-underretning; instruks el. instruktion,
undervisning, underretning, forskrift, ordre ; instruktiv, lærerig,
belærende; instruktør, lærer, den der gjennemgaar
rollerne med skuespillerne.
Instruktion. 1. Undervisning i militære færdigheder;
den foregaar bedst ved tydelig forevisning af
vedkommende øvelse, som eleverne saa søger at gjøre efter;
forevisningen bør alene ledsages af en ganske kort,
mundtlig forklaring. Den videre i. bestaar i at korrigere
forekommende feil, samt i en heldig anordning af selvøvelse
oseraie—ostensive
for de elever, som instruktøren ikke i øieblikket er
særskilt optaget med. — 2. En videregaaende, mere
vidtløftig form for en ordre, der særlig anvendes til langt
bort detacherede afdelinger, som af hensyn til mulig
indtrædende, uforudseede tilfælde maa gives
forholdsvis frit spillerum for sin optræden. — 3. Omtrent
tilsvarende veiledning, haandbog.
Instrument (lat.), verktøi, redskab til vidensk. brug
(kirurgiske, fysiske, astronomiske o. s. v. i.); i retssproget:
bevisskrift, dokument (se Musikinstrumenter).
Istrumentalis (gram.), redskabskasus, den
bøinings-forra af nomina, som angiver midlet, hvorved noget
udføres (sml. Ablativ)^
Instrumentalmusik er skrevet udelukkende for
instrumenter, medens al musik med sang henregnes til
vokalmusik, selv om den har et stort udstyr af
instrumentalledsagelse.
Instrumentation er ordningen og fordelingen af de
enkelte instrumenters medvirkning i orkestermusik,
derhos ogsaa omskrivning for orkester af et tonestykke, som
oprindelig har havt et andet udstyr, f. eks. sang,
piano-stykker. Ældre orkestermusik maa ofte
ominstrumenteres efter en nyere tids fordringer. I. kræver ikke
alene grundigt kjendskab til hvert enkelt instruments
tekniske virkemaade, klang og karakter i det orkestrale
ensemble, men et særligt kombinationstalent. Værdifuld
veiledning af Marx, Berlioz, Gevaërt, Prout, Jadassohn,
Riemann, Hofmanji, Lavoix, Widor m. fl.
Insubordination, overtrædelse af den lydighedspligt,
en militærperson har ligeoverfor sine foresatte, eller
undladelse af at vise den respekt, som skyldes en overordnet.
Insûbrerne, gallisk folk mellem Po og Alperne
(hovedstad: Mediolanum, d. e. Milano); underkastedes af romerne
først 222 f. Kr. afgjørende efter en opstand i den anden
puniske krig.
Insufficie’ns, utilstrækkelighed, svaghed. 1 medicinen
navnlig som betegnelse for de former af hjertesygdom,
hvor klapperne ikke lukker tilstrækkelig for blodet.
Pnsula (lat.), ø; i. sanctorum, de helliges ø,
gammelt navn paa Island; insulæ beatorum, de saliges
øer (mytologisk benævnelse); insulaner, øboer.
Insult (lat.), angreb, overfald, fornærmelse, forhaanelse;
insultere, fornærme, forhaane, spotte.
Insurgeant (lat.), undersaat, som gjør opstand, oprører;
i n s u r r e k t i o n, opstand, oprør.
In suspe^nso (lat.), svævende, uafgjort.
Intaglio [inta’ljå], se Gemmer.
Inta^kt (negt. in og tangere, røre), uberørt, uskyldig,
jomfruelig; f. eks. en i. troppeafdeling, som endnu ikke
har været i kamp.
Inta^rsia, indlægningsarbeide af træ i træ til
forsiring af møbler o. 1., saaledes som det navnlig i Italien
og Tyskland udførtes fra 14—17 aarh. De indlagte
figurer kan være plane (i niveau med den gjenstands
overflade, hvori de indlægges) eller ophøiede (relief.-i.).
I det nævnte tidsrum skar man figurerne ud paa frihaand
med en kniv. Senere skruedes en lys og en mørk
træplade paa hinanden, og mønstret blev udskaaret samtidig
i begge med en løvsag; de lyse figurer indlagdes derpaa
i de mørke og de mørke i de lyse. (Jfr. Indlagt
arbeide og Inkrustation.)
oseraie (?) f, osiery (e)
pilekrat; vidjeskog.
osier (e) & ® m, (baand-,
kurv)-pil; pilekvist, vidje.
osmazôme (f) f, kjødekstrakt,
osmonde ® f, (bot.)
konge-bregne.
osprey @ fiskeørn,
ossature ® f, benbygning,
ben-grind, skeiet.
osselet ® m, lidet ben; (slags
ben)terning.
ossements ® m pl,
(dødninge)-ben.
osseous osseux (f) ben-;
benet, knoklet.
ossicle @ smaaben.
ossification & (f) f,
ben-dannelse; forbening.
ossifier (F): s’o. forbenes =
ossify
ossivorous (e) benædende.
ossuaire (f) m, ossuary (e)
benhus.
ost — ® Käse m — © cheese
— (i) fromage m.
Ost ® m, øst; østen;
østenvind.
oste: o. sig - (t) gerinnen,
käsen — @ curdle - (f) se cailler
tourner.
Osten ® m, øst; østen,
ostensible (e) angivet; angive
lig.
ostensible ©ostentativ; iøine
faldende.
ostension ® f, (rel.) relikvie
udstilling.
ostensive (e) paavisende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
