Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Interdental ... - Ordbøgerne: O - ostrich ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
541
Interdental—Intérim
542
ret særlig om folketribunernes ret til at skride ind og
hindre udførelsen af en embedshandling. I moderne
folkeret anvendes intercession ofte i samme
betydning som intervention (s. d.) og særlig om virksomhed
for at bilægge tvistigheder mellem to eller flere stater.
Se Bona officia og Mægling.
Interdental (gram.), lyd, som frembringes med
tungespidsen mellem tandrækkerne, idet luftstrømmen ledes
ud mellem tungebladet og overtænderne (smig. Dental).
Interdi^kt (lat. inter dictum, forbud), rom.-kat.
kirkestraf: at kirken indstiller sin virksomhed, sakramenterne
uddeles ikke, al olfentlig gudstjeneste ophører. Dog
indførtes tidlig flere formildende bestemmelser, f. eks. daab
af børn, nadverens uddeling til døende og stille messer
for lukkede døre. 1. kan paalægges et enkelt distrikt,
en enkelt provins og et helt land. 1 middelalderen var
i. et farligt vaaben, som paverne ofte med held anvendte
overfor opsætsige fyrster og lande. I nutiden benyttes
det ikke mere. Derimod anvendes endnu det saakaldte
inter dictum personale, d. e. udelukkelsen af den
enkelte. Dette er overfor lægfolk en mildere form for
ekskommunikation. Overfor geistlige er i. (interdictio
ingressus in ecclesiam) en mildere form for suspension.
Intere^sse (lat., optagethed) betegner i psykologien
følelser, der (uvilkaarlig) virker bestemmende paa
op-merksomhedens retning. 1 etiken betegner i.
handlings-motiver, der udspringer af hensynet til fordel, særlig det
handlende individs egen fordel («egen velforstaaede i.»).
Interesse’ntskab (selskab) betyder en
sammenslutning af flere personer i fælles interesse, særlig af
økonomisk art, med gjensidige rettigheder og forpligtelser.
Som de almindeligste arter af i. kan nævnes: Det
ansvarlige selskab, hvor alle medlemmer hefter
personlig og solidarisk for selskabsgjælden. Her er navnlig
det ansvarlige handelsselskab, hvis formaal er at
drive handel eller ligestillet bedrift, af betydning.
Kommanditselskabet, hvor et eller flere medlemmer
hefter personlig, men de øvrige kun for et bestemt
beløb. Selskaber med delt ansvar, hvor
medlemmerne hefter personlig, men kun pro rata. Det
gjensidige selskab, særlig for forsikring, hvor udgifterne
udlignes paa medlemmerne efter visse paa forhaand
fastsatte regler. Det anonyme selskab, hvor der findes
en paa forhaand bestemt, ved sammenskud tilveiebragt
kapital, udover hvilken medlemmerne ikke hefter. Her
er aktieselskabet (se Aktie) den mest alm. form.
— Efter norsk ret er hovedregelen, at hvor ikke andet
er udtrykkelig bestemt og behørig kundgjort, er et i. at
betragte som navngivent. Af lovbestemmelser er
navnlig at merke lov om handelsregistre, firma og prokura af
17 mai 1890. [Litt.: O. Platou, «Forelæsninger over norsk
selskabsret», I (Kra. 1906).]
Interessesfære er et omraade, hvorover en stat af
politiske, merkantile eller militære grunde kræver at
gjøre sin indflydelse gjældende, uden at det er
underlagt statens suverænitet. Spørsmaalet om kolonimagternes
i. er gjort til gjenstand for traktatmæssige aftaler mellem
forskjellige lande. Navnlig gjælder dette den uciviliserede
del af Afrika.
Interfere’ns. Udgaar der bølger fra to eller flere
punkter i et medium, vil disse bølger, naar de træffer
ostrich - ottesang
sammen, interferere, d. v. s. bevægelserne
sammensættes til en resulterende bølgebevægelse. Naar
vand-bølger kastes tilbage fra en strandbred, interfererer
saa-ledes de tilbagekastede bølger med de indfaldende. Hvis
to bølgebevægelser med samme bølgelængde forplanter
sig langs samme linje (straale), og den indbyrdes afstand
mellem bølgernes udgangspunkter (gangforskjellen) er en
hel eller et antal hele bølgelængder, vil de to
bølgebevægelser overalt forskyve partiklerne i mediet til samme
side, og den resulterende bevægelse bliver sterkere end
hver af de enkelte. Er derimod bølgernes gangforskjel
en halv eller et ulige antal halve bølgelængder, vil den
ene bølge overalt frembringe bølgebjerg der, hvor den
anden vilde frembringe bølgedal, og hvis begge
bevægelser har nøiagtig samme styrke, vil den resulterende
bevægelse blive nul. I. kan opstaa ved alle slags
bølgebevægelser, saaledes ved lyd, l3^s og elektromagnetiske
bolger. Berømte er Fresnels i.-forsøg ved lys, som gav
det første afgjørende bevis for, at lys er en
bølgebevægelse. Et lyspunkt speiles i to plane speil, som støder
sammen under en vinkel nær 180°. Speilbillederne i
de to speil kan da ansees som udgangspunkter for to
fuldstændig ens bølgebevægelser, og disse vil interferere
foran speilene. Opfanges her lyset paa en skjerm, vil
denne ikke være jevnt belyst; i de punkter, hvorfra
afstandene til speilbillederne er lige store eller skiller sig
fra hinanden med et helt antal lysbolgelængder, vil
belysningen være sterk, men i andre punkter, hvor
gang-forskjellen er et ulige antal halve bølgelængder, vil
skjermen være mørk. Ved at lade lyset falde ind paa speilene
gjennem en smal spalte, faaes i.-billedet som mørke og
lyse striber, af hvis bredde lysets bølgelængde kan
beregnes. 1. kan ogsaa iagttages ved lysets bøining (s. d.)
og ved dets tilbagekastning fra tynde plader eller hinder,
f. eks. sæbeblærer eller de tynde oksydhinder, som
bedækker anløbne metaller, idet lyset reflekteres fra begge
sider af hinden, og gangforskjellen skyldes hindens
tykkelse. Da lys har ulige bølgelængder i de forskjellige
farver, kan én farve give mørke ved i., naar andre giver
lys. Alle farver i det hvide lys interfererer derfor ikke
samtidig, hvorfor det lys, som tilbagekastes fra saadanne
tynde hinder, ofte spiller i regnbuefarver (iriserer).
Newton studerede dette fænomen ved hjælp af en svagt
krummet linse af glas, som han lagde paa en plan
glasplade. Rundt berøringspunktet sees da i hvidt lys en
række farveringe, som skyldes i. mellem det lys, som
tilbagekastes fra den plane og fra den krumme flade.
Newton, som støttede sig paa emissionsteorien, kunde
ikke tilfredsstillende forklare dette fænomen.
Interfoliëre (lat.), fors3me en bog med indskudte rene
blade (for haandskrevne tilføielser).
Interglaciäl siges tiden mellem to istider at være,
ligeledes afsætningerne i en saadan tid. Se Istiden.
Intérim (lat., midlertidig) benævnes tre efter keiser
Karl V’s ønske udarbeidede teol. formler til «midlertidig»
bilæggelse af stridighederne mellem protestanter og
katoliker, indtil stridspunkterne kunde faa sin endelige
af-gjørelse paa et alm. kirkemøde. — 1. Regensburg-i.,
udarbeidet paa rigsdagen i Regensburg 1541 af romerske
og evangeliske teologer. Man naaede kun enighed om
enkelte underordnede punkter, som de evangeliske fyrster
ostrich struds.
Ostsee ® f, Østersjøen,
ostwärts (t) mod øst.
oswego © (bot.) skarlagenrød
nonarde, virginsk melisse,
ostacoustic © høre-; hørerør.
Otage (D m, gissel; pant.
Otalgia ©, otalgie ® f, ørepine,
otarie ® f, kobbe, sæl.
Otaheite © Otaheiti, Tahiti.
Oter - ® OUer m - @ otter
- ® loutre f.
Ôter ® tage væk (bort); flytte,
fjerne; trække fra, subtrahere;
tage (tøi) af, kaste; (qc à q)
fratage, berøve; befri for.
Other © anden, the o. day
forleden dag.
otherwise ® anderledes ; ellers;
alias.
Otitis © ørebetændelse,
otoscope © ørespeil.
Otter d) m, otter © oter.
Otter ® f, giftslange, hugorm,
otte sb - die frühe
Morgenstunde- © early morning - (f) aube f.
Otte (talord) — (t) acht — ©
eight - ® huit.
Ottekant - (t) Achteck n - ©
octagon - ® octogone m.
ottekantet - ® achteckig
-© octogonal, octangular - (f)
octogone.
Ottende - ® der achte - @
eighth - ® huit(ième).
Ottendedel - ® Achtel n
-@ eighth (part) — (f) huitième
(partie).
ottesang — ® Frühmesse f —
@ matins pl - ® matines f pl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
