Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Interdental ... - Ordbøgerne: O - ostrich ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
543
otti-oui
imidlertid negtede at anerkjende. — 2. Augsburg-i.,
udarbeidet paa rigsdagen i Augsburg 1548 af teologer
af begge konfessioner. Det indrømmede de evangeliske
kalkens brug ved nadveren og presteegteskabet, indtil
et kirkemødes afgjørelse kom til at foreligge, men
fastholdt forøvrigt den romerske lære, om end i mildnet
form. Keiseren paalagde ved rigsdagens afslutning kun
de evangeliske stænder at overholde det. Ogsaa dette
fremkaldte modstand, navnlig i Nord-Tyskland, saa dets
gjennemførelse blev umuliggjort. — 3. Leipzig-i. (1548)
skyldtes kurfyrst Moritz af Sachsen, som efter at have
afvist Augsburg-i. søgte at formilde keiseren ved at lade
et nyt i. udarbeide. Dette gjorde imidlertid romerkirken
saa vidtgaaende indrømmelser, at de egte lutheranere
bestemt vægrede sig ved at anerkjende det.
Interimi^stisk (lat.), midlertidig, foreløbig; modsat
definitiv (s. d.).
Interimsbevis (af lat. interim, foreløbig), et
midlertidigt bevis, som senere skal afløses af et endeligt bevis.
Ved stiftelse af aktieselskaber benyttes ofte i. som
er-kjendelse for modtagelsen af foreløbige indbetalinger paa
aktier. Ved aktiens udlevering tilbageleveres de udstedte i.
Interimsregjering var i unionstiden navn paa det
af ti norske og ti svenske regjeringsmedlemmer
sammensatte statsraad, som midlertidig forestod rigernes
styre under kongens mindreaarighed, indtil de to landes
nationalrepræsentationer havde anordnet fælles
regentskab eller formynderstyrelse. I. havde sit sæde i
Stockholm; den norske og den svenske regjerings første
medlem ledede skiftevis forhandlingerne (rigsaktens § 7).
Efter 1905 findes reglerne om saadant midlertidigt
regentskab i grl.s §§ 40, 41 og 48.
Interiør (fr., det indre), i malerkunsten betegnelse
for fremstillingen af det indre af et hus, et værelse etc.
I. som saadant, uden egentlig at være ramme om en
anden fremstilling, opnaar først fuld kunstnerisk
an-erkjendelse i det 17 aarh.s hollandske kunst; i. fra det
18 aarh.s Frankrige er værdifulde dokumenter til
for-staaelse af rokokoens stilfølelse og smag, og i den
moderne kunst, ikke mindst den norske, indtager i. en
meget bred plads.
Interjektion el. udraabsord (gram.), ord, som staar
udenfor sætningsbygningen og i sig selv er udtryk for
en følelse.
Interkostal, hvad der ligger mellem ribbenene;
i.-n eu ral gi, smerter i de nerver, som løber mellem
ribbenene.
Interlaken, Schweiz, landsby i kanton Bern, 567 m.
o. h., mellem Brienzer- og Thunersjøerne (inter lacus,
mellem sjøerne); 3000 indb. Udgangspunkt for
bjergbanerne til Lauterbrunnen, Grindelwald og Scheinige
Platte, dampskibsstation ved den 3 km. lange
forbindelses-kanal mellem de to indsjøer, midtpunktet for
fremmed-færdselen i Berner Oberland, aarlig besøgt af 100 000—
120 000 reisende. (Se illustration til art. Alperne.)
Interlinear (lat.), staaende mellem linjerne.
Interlüdium, mellemspil, særlig orgelets overgang til
ny koral eller nyt vers.
Intermedium, se Intermezzo.
Interme’zzo el. intermedium, mellemspil.
Betegnelsen brugtes oprindelig i Italien for de smaa, lettere
Interimi^stisk—Internationale
544
scener, der gaves mellem akterne af et større alvorligt
drama. Oprindelig bestod i. bare af en sang, men
udvikledes efterhaanden til selvstændige, dramatiske
smaa-stykker, og af disse fremgik igjen den komiske opera (opera
buffa). I. indlagdes forøvrigt ogsaa i den store komedie. —
Holberg anvendte f. eks. «intermedier» i «Kildereisen» og
«Maskeraden». — Betegnelsen bruges ogsaa i musiken:
1. om instrumentale mellemspil mellem to akter, 2. om
mindre musikstykker nærmest i lighed med «
fantasistykker > o. 1. ubestemte betegnelser.
Intermitterende, afbrydende, stansende med bestemte
mellemrum. I. sygdomme er saadanne, hvor der er frie
perioder. I. feber, se Kold feber.
Internat, en undervisningsanstalt med bolig for
eleverne, f. eks. for vanskelige elever, som derved hindres i
at «skulke».
International (nylat.), betegnelse for det, som finder
sted eller har gyldighed «mellem (inter) forskjellige
nationer». Man taler om i. handel, i. ret, i. samtrafik,
i. kongres. I. foreninger og organisationer med de aller
forskjelligste formaal spiller en stedse større rolle ved
at befordre forstaaelse og fred mellem nationerne. Alle
civiliserede folk og stater er i vore dage draget ind i
et mangesidigt i. samarbeide med gjennemførelse af
kulturopgaver til formaal. Hvor og naar saadanne
bestræbelser gjør sig gjældende, taler man om
«internationalisme». [Litt.: Alfred H. Fried, «Das internationale
Leben der Gegenwart» (Leipzig 1909), der giver en
brugbar oversigt over de vigtigste hidtil oprettede i.
indretninger og institutioner.]
Internationale var det almindelig benyttede navn
paa det i. arbeiderforbund (International working men’s
association), som blev grundlagt 28 sep. 1864 af
socialister og revolutionære republikanere paa et møde i
London. I. var arvtager efter et af landflygtige tyske
socialister i 1840-aarene stiftet kommunistisk samfund,
ogsaa med sæde i London, for hvilket K. Marx og Fr.
Engels 1848 havde forfattet et af alle tiders merkeligste
programskrifter, «Det kommunistiske manifest». Dette
endte med opraabet: «Proletarer i alle lande, slut dere
sammen!» Det blev Ls første opgave at gjennemføre
denne tanke som en fast organisation af
arbeiderbefolkningen i alle kulturlande for at samle «proletariatet»
til kamp mod det af «kapitalen» beherskede bestaaende
samfund og afløse dette med den socialdemokratiske
statsordning. Den nærmeste foranledning til I.s
oprettelse var en sammenkomst af franske og engelske
arbeidere under verdensudstillingen i London 1862. Til
disse sluttede under en ny sammenkomst det følgende
aar ogsaa endel revolutionære tyskere sig. Mødet 1864
nedsatte en komité paa 50 medlemmer til at udarbeide
program og planer for en international bevægelse. Sjælen
i disse forberedelser blev Marx, hvis idéer efter skarpe
meningsbrydninger med revolutionære af den gamle
romantiske skole, som J. Mazzini, seierrig brød igjennem.
Han formulerede bevægelsens program i en saak.
aabnings-henvendelse til konferencen. Programmet gik ud paa,
at de arbeidende klassers emancipation maatte ske ved
arbeidernes egen hjælp; arbeiderne maatte erobre
magten for at afskaffe al stands- og klassefor skjel; kapitalens
aag maatte afrystes, thi dens monopolstilling med den
otti - (t) achtzig - © eighty
- ® quatre-vingts.
Ottiende - (t) der achtzigste
— @ the eightieth — ®
quatre-vingtième.
otto ©: o. of roses rosenolje.
Ottoman @ osmaner, tyrk;
ottomansk.
ottoman ©, Ottomane ® f,
ottomane (?) f, divan, sofa, paté.
ottring — (t) achtruderiges Boot
n - @ eight-oared boat - ®
bateau (m) à huit rames,
ou ® eller.
où (J^ hvor; hvori; da.
ouailles ® f pl, faar, hjord,
menighed.
ouais (?) aa! aa nei! hvad for
noget!
ouatage ® m, vattering.
ouate (D f, vat.
ouater ® vattere,
oubli (f) m, forglemmelse ;
glemsomhed; glemsel.
oubliance (f) f, glemsomhed,
oublie ® f, oblat; krumkage.
oublier (f) glemme; slaa en
streg over ; tilgive ; forsømme.
oublierie (?) f,
krumkage-bageri.
oubliettes ® f pl, fangehul,
mettre aux o. henlægge.
oublieur (?) m,
krumkagebager.
oublieux (?) glemsom, lei til at
glemme.
ouest (^ vest; vestlig,
ouf ® uf! au!
ought ©: o. to bør, burde,
oui (?) ja.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
