Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Iritis ... - Ordbøgerne: O - overawe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
561
Iri^tis-Irland
562
Længde ca. 145 mm. Den er en lavlandsform, som
ynder aabent terræn; findes i Norge hovedsagelig syd
for Trondhjemsfjorden. Synger vakkert. Den hækker
to gange aarh’g og anbringer sit rede i en busk. Eggene,
5—6 i antal, er blaahvide med graa og røde prikker
(længde ca. 18, tykkelse 13 mm.). Den gulnebbede
irisk (1. flavirostris). Oventil brunsort, hovedets sider,
struben og brystet gulbrune, maven og undergumpen
hvide; overgumpen hos hannen lyserød. Længden ca.
140 mm. Den er en overveiende kystform, hækker langs
Norges vestkyst op til Tromsø. Redet lægges paa marken;
eggene ligner med hensyn til antal, størrelse og farve
torniriskens.
Iri’tîs, betændelse i iris, d. e. øiets regnbuehinde (se
Øiet), kan opstaa paa grund af læsioner, reumatiske
og arthritiske affektioner, gonorrhoe og fremfor alt syfilis.
Øiet bliver rødt og smerter, humor aqueus (s. d.) bliver
grumset, iris mister sin glans og trækker sig sammen,
saa pupillen formindskes; tildels lodder iris sig til forreste
flade af linsen. Kompliceres stundom med cyclitis
(s. d.). Er syfilis aarsagen, behandles denne; forøvrigt
anvendes særlig atropin og stundom operation (iridectomi,
d. e. udklipning af et stykke af iris).
Irkutsk. 1. Generalguvernement i Sibirien, bestaar
af guvern. I. og Jenisseisk og prov. Jakutsk, tilsammen
7270000 km.^ med 1 540 000 indb. (1907). Guvern. I. er
725 000 km.’’ og har 564 000 indb. Det er et fjeldland,
opfyldt af forholdsvis lave kjeder, som stryger i retningen
s.—n. eller s.v.—n.ø. ; paa sydgrænsen ligger de høie
Sajan-fjelde (3500 m.). I samme retning som fjeldene løber ogsaa
elvene (Angara, Lena, Vitim etc ), og Baikalsjøen (s. d.) har
ogsaa retningen s.v.—n.ø. Klimaet er meget koldt.
Befolkningen bestaar af buræter, tunguser, jakuter o. s. v., og
dernæst af indvandrede og forviste russere. Akerbruget er i til
tagende, og landet har store skoge, som dog ikke
udnyttes videre; i fjeldene findes guld, jern, kul og grafit.
De indfødte lever mest af fædrift. — 2. Hovedstad i
guvern. L, ved Angara, 70 km. nedenfor dens udløb af
Baikal, 70 000 indb. (1902). Klimaet er meget koldt,
middeltemperaturen er -f- 0.4°; sommeren er saa hed som i
Vest-Europa, medens temperaturen om vinteren ofte
synker til 40 I. gjælder for Sibiriens aandehge
midtpunkt, og der findes her en mængde skoler og
mange kirker, mest græsk-kat., men ogsaa en rom.-kat.
og en prot. ; men der er intet universitet. Her er ogsaa
en afdeling af det russiske geografiske selskab. Der er
et stort marked her, og forøvrigt noksaa livlig
industri-og handelsrørelse, da byen ligger ved den store sibiriske
bane. I. blev grundet af kosakker i 1652. I 1879 blev
den næsten helt ødelagt ved ildebrand.
Irland (eng. Ireland, keit. Erin (den vestlige(?);
tilsætningen «land» fra angelsachsisk tid), lat. Hibernia
(«vinterland», misopfatning af Erin)), den vestlige af de to større
Britiske øer, forenet med Storbritannien til et
kongerige, 83 810 km.2 (med fjære og kystvande 84 304 km.^),
4363300 indb. (beregning for 1908, tælling 1901 4458700),
52 pr. km.’^ — Nord-L hører til den ældgamle
kale-doniske (Kaledonien, gammelt navn paa Skotland)
fjeldbygning, som over Skotland-Orknø-Hebriderne har havt
sammenhæng med det skandinaviske høifjeldsdrag. Et
Q’eld med foldning fra silurtiden. Sydvest-I. hører til
overawe—overbid
en anden ældgammel fjeldbygning, den armorikanske
(over Sydengland til Bretagne, Aremorica), foldet i
karbon-tiden. Til disse gamle Ijeldstykker, som tidens tand
har afglattet til «kjernefjeld», slutter sig fladtliggende
karboniske flak. Det indre Irlands kulkalkskive ligger
midterst kun 30—40 m. o. h., ved kanterne 100 m. Med
store torvmyrer (9 pet. af øens overflade). Gjennem
dette lavland med dets bølgende overflade rinder
Shannon, 350 km. lang. I det armorikanske 1. hæver sig
længst i sydvest Carrantuo Hill 1040 m. over de yndige
Killarney-sjøer. De sydligste udløbere af den
kaledo-niske fjeldbygning er Wicklow-fjeldene, 926 m. (s. f.
Dublin). Til denne hører endvidere aaslandet i nordøst,
Mourne-fjeldene, 853 m., og det store basaltlavadække i
Antrim med Giants Causeway («kjæmpedæmningen»).
Her Lough Neagh [lohne], deBritiske øers største indsjø,
150 square miles = 400 km.^ altsaa noget større end
Mjøsen. I nordvestlandet: Mwellrea. 819 m., og Cuilcagh,
626 m. Først i tertiærtiden skiltes 1. fra Storbritannien,
blev under istiden begravet under løse sand- og lerlag,
som endnu dækker kulkalkskiven i Midt-I. I vestkysten,
som i det hele er den af havet mest angrebne del af kysten
(smlg. omridset af 1. med den norske ø Senjens), danner
Donegal- og G al w^ay-bugterne samt Shannons tragtmunding
dybere indsnit. (Se Oversigtskart over de Britiske
øer, bd. H, sp. 1312.) — Klimaet er mildt og fugtigt,
saa eng og beite for det meste staar grønne ogsaa om
vinteren («Smaragdøen»), medens hvede og vin ikke slaar
til. Middeltemperaturen omtr. 10° C , mellem
vintermiddel + og sommermiddel -|- 15\/2°. Nedbørhøiden
er i vest 1460 mm., i øst 670 mm. I. har prægtige
eke-trær. — Folketallet er gaaet tilbage, i løbet af 100 aar
med V« (fra 1841, over 8 mill., med halvdelen),
folke-tæ^thedstallet saaledes fra 62 til 52 (samtidig i Skotland
øget fra 20 til 58). Kun omegnen af Belfast og Dublin
har større folketæthed (100). Grunden til denne
tilbagegang er dels den, at øen mangler betingelser for
storindustri, dels det hidtil mindre heldige engelske stAre,
som i forbindelse med befolkningens nationale og
religiøse modsætning til erobrerne har fremkaldt en sterk
udvandring, omtr. 40 000 mennesker aarlig, mest til de
Forenede stater i Amerika. Beboerne er kelter (gæler
eller irer), som imidlertid kun paa vestkysten af øen
taler det keltiske sprog, ellers tales der engelsk.
I nordøst og øst talrig engelsk og skotsk befolkning.
Ellers er antallet af fremmede lidet (16 500). Af byerne
har to over 100 000 indb. (Dublin 373 000, Belfast
349 000), 17 over 10 000 (de største af dem er Cork
76 100, Londonderry 39 900, Limerick 38 200, Waterford
26 800, Kingston 17 400, Drogheda 12 800 o. s.v.).
Befolkningen er for det meste romersk-katolsk (3 300 000),
anglikansk eller presbyteriansk er godt og vel 1 mill.,
resten er mest metodister. Skolesøgningen er
mangelfuld, og 1904 var 18 pct. af befolkningen (over 5 aar)
ukyndig i læsning. To universiteter, nemlig i Dublin
(indbefattende «colleges» i Cork, Galway og Dublin) og
i Belfast. — Næringsveie. Over halvdelen af arealet
er eng og beite, medens akerlandet kun udgjør 18 pct.
og skogen 2 pct., uproduktivt er 25 pct. af overfladen.
Stor kvægbestand (1908: 4 800 000 storfæ, over 4 mill.
faar, l^Ao mill. svin). Af akerlandet er den største del
@ upper part of the arm — ®
(haut du) bras m.
overawe (e) skræmme,imponere,
overbake @ forstege,
overbalance: tage o. — ®
das Übergewicht beliommen — (e)
overbalance one’s self — (D perdre
l’équilibre.
overbalance @ overvegt ;
overskud.
overbearing @ overlegen,
overmodig, (altfor) myndig.
overbebyrde — (t) überbürden
— (e) overburden — (F) surcharger,
overbefalingsmand se
overanfører.
overbefolke — ® Übervölkern
— (e) overpeople — (f) surpeupler,
trop peupler.
overbefolkning — (t) Über-
völkerung f — (ê) excess of
population — ® excès (m) de population.
overbevise — ® überzeugen,
-weisen, -führen — (g convince,
persuade, satisfy (of, as to); bring
smth home to one; (jur.) convict
— (D convaincre, persuader ; (o. sig
om) ogs. s’assurer de.
overbevisning — (t) Über-
zeugung f - (S^ conviction - (î)
conviction; persuasion f.
overbibliotekar — ®
Ober-bibliothekar m — (e) principal
librarian — (î) administrateur
(directeur m) de la bibliothèque.
overbid — ® Hervorragung (f)
des Oberkiefers — @ protrusion of
the upper jaw — (|) proéminence
(f) de la mâchoire supérieure.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
