Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Iritis ... - Ordbøgerne: O - overawe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
563
overblik—overcharge
optaget af havre og poteter. Eiendommene er for det
meste store godser, tilhørende oprindelig engelske
adelsmænd, pengemænd og korporationer; irerne er mest kun
forpagtere paa smaa forpagtninger (1907: 83 574 under
1 acre = 0.4 ha.). Paa de uheldige eiendomsforhold har
den britiske lovgivning i den senere tid søgt at bøde
ved irske «landlove», dels rentelovene (den første var
Gladstones lov af 1881), dels kjøbelovene (de første var
«Bright clauses» i loven af 1871 og «Ashbourne-loven»
1885, senere Balfours lov 1891, den irske landlov 1893
og loven 1909), hvorved de irske bønder skaffes tryggere
kaar og hjælp til selveie. Fiskeri og endnu mindre
bergverksdrift er at nævne som særlig vigtige
næringsveie. Heller ikke industrien udenfor Ulster (Belfast med
bekjendt linvæveri, stort skibsbyggeri), Dublin har
bryggerier og brænderier. Handel mest kun med England
og Skotland. Der udføres først og fremst slagtekvæg,
dernæst linvarer og spirituosa. Norsk konsulat i Dublin,
vicekonsulater (indehaves, ligesom konsulatet, alle af
engelskmænd) i Cork, Limerick, Londonderry, Newry.
Jernbanernes længde (1908) 5400 km., kanalernes 800 km.
Den ældste kabel under Atlanterhavet gaar ud fra
Va-lentia i Sydvest-1. — Forfatning og forvaltning.
I., erobret af engelskmændene i tiden fra 1170-aarene
til 1603, mistet efter en mislykket opstand sit parlament
(fra 13 aarh.) 1801. I det nuværende fællesparlament
er I. repræsenteret: 1. i House of Lords ved 28 peers,
valgt for levetiden, og 2. i House of Gommons ved 103
medlemmer, hvoriblandt 1 for hvert af de 2
universiteter. I spidsen for forvaltningen staar den i Dublin
residerende lordløitnant (lord lieutenant general and
general governor of I.), som udnævnes af nyt
tiltrædende ministerium, en statssekretær {chief secretary to
the lordl. of L, medlem af den britiske regjering,
kabinettet) og geheimeraadet for 1. (Ihe lordl. and H. M.
privy counsil in I.). I. er delt i fire provinser (Leinster,
Munster, Ulster, Gonnaught) og disse igjen i tilsammen
32 counties («grevskaber»), hvert med en lordløitnant. —
Irsk sprog og litteratur. Irsk kaldes det endnu i
vore dage talte keltiske maal i Irland. Irerne kalder det
selv gælisk, en betegnelse, som i sprogvidenskaben bruges
sammenfattende om de tre saagodtsom ensartede keltiske
dialekter i I., Skotland og paa Man. Forskjellen mellem
disse mundarter er saa ringe, at man fra lingvistisk
standpunkt kun kan tale om ét sprog. Længere ude
er den gæliske sproggruppe besiegtet med den brit
an-ni ske, d. V. s. kymrisk (Wales), bretonsk (Bretagne) og
det i løbet af det 18 aarh. uddøde komisk (Gornwall).
En tredje keltisk sproggruppe er den galliske, som
imidlertid var uddød allerede før den britanniske indvandring
til Aremorica, og som vi derfor kjender meget lidet til.
Den ældste kilde for vort kjendskab til irsk (gælisk)
sprog danner de saakaldte oghamindskrifter. De
findes spredt i et antal af omtr. 300 over 1. (særlig Syd-I.)
og Wales, hvor de hidrører fra indvandrede sydirer.
Enkelte af dem gaar sikkert tilbage lige til det 4 aarh.
e. Kr. ; andre viser en yngre sprogform og stammer
fra den kristne tid. Skriften bestaar for
konsonanternes vedkommende i 1—5 rette staver, indhugget skraat
eller perpendikulært paa begge sider af en skarp
stenkant; vokalerne udtrykkes ved 1—5 dybe hak i sten-
Irland
564
kanten. Indskrifterne giver ofte blot den dødes navn i
genitiv: GOBBAGNI, d. e. Gorbans (grav, sten). Hyppigere
tilføies ogsaa faderens eller bedstefaderens navn :
GBI-LAGNI MAQI SGILAGNI: Grellåns Scellâns søns (sten),
GOLOMAGNI AVI DUGAGNI: Golmâns Docâns barnebarns
(sten). Sproget er i de ældste af disse indskrifter overmaade
antikt. Den litterære overlevering begyndte med 8 aarh. ;
den betjener sig af det latinske alfabet, som kom til 1.
med kristendommen. Sproget benævnes til ind i det
10 aarh. old irsk (oir.). Det kjendes hovedsagelig fra de
store haandskrifter i Würzburg, Mailand og Sangallen,
der rummer en mængde irske gloser samt kortere eller
længere interpreterende sætninger til forskjellige latinske
tekster. Paa grundlag af dette materiale skrev tyskeren
Johann Kaspar Zeuss i 1853 sin grundlæggende
«Gram-matica celtica», hvori han i en streng videnskabelig form
og uden noget forarbeide at støtte sig til optrækker
grundlinjerne for hele den oir. grammatik. — Den
litterære oir. sprogform afviger sterkt fra
oghamindskrif-ternes. Fra det 5 til det 7 aarh. har det irske sprog
undergaaet en gjennemgribende udvikling, væsentlig som
følge af en sterk eksspiratorisk akcent, som (bortseet fra
verbet) almindelig rammede første stavelse og medførte
en voldsom reduktion af de ubetonede stavelser; ogham
inigena har saaledes i oir. antaget formen ingen,
Cuna-maqqi er bleVet Conmaic. Karakteristisk for det oir. sprog
er den vekslende verbalbetoning, som mest af alt har
medvirket til at gjøre det irske verbalsystem til det
mest flokede inden de ariske sprog. Det er utvilsomt,
at denne akcentveksling ikke er opstaaet paa irsk grund,
men at den gaar tilbage til førkeltisk tid. For
undersøgelsen af den indogermanske verbalbetoning faar altsaa
de irske akcentlove den største betydning. — Den
middelirske periode falder mellem det 10 og det 16 aarh.;
grænserne er selvfølgelig flydende. Hovedkilderne er de
store haandskriftsamlinger «Leabhar na h’Uidhre» (fra
omkr. 1100), «Leabhar Laighneach» (midten af det 12 aarh.),
«Leabhar buidhe Leacain», «Leabhar breac» og «The book
of Ballymote» (alle fra omtr. 1400). De er alle kopier af
betydelig ældre haandskrifter. Sprogformen er paa sine
steder saagodtsom oldirsk; paa andre steder løber
gammelt og nyt om hinanden i broget forvirring, alt
eftersom afskriveren moderniserede de ældre manuskripter
eller trofast fulgte deres sprog. Middelirsk (mir.) bliver
paa denne maade et litterært kunstsprog, et papirmaal,
som aldrig har havt livets ret. Allerede i oir. kan der
spores en tendens i retning af forenkling af det hele
fleksionssystem. Denne retning tager mægtig fart i mir.
De mange lydlige forandringer førte med sig en mængde
nydannelser i retskrivningen, som i denne tid befinder
sig i den skjønneste forvirring. Først i den ny i r ske
periode naar den frem til regelbunden fasthed.
Skrive-maaden er gjennemgaaende overlæsset. Etymologisk som
den endnu er, drages den med megen død ballast.
Saaledes kan man se lyd, som forstummede i tidlig mir.,
prange paa papiret den dag idag. — Lige til begyndelsen
af forrige aarh. var irsk det almindelige folkemaal i I.
Med det 19 aarh. begynder den store nedgangsperiode,
irsken taber stadig terræn, det forstummer i bønnen, i
katekisationen, paa prækestolen og katedret, ja i
hjemmene; det bliver et tegn paa fattigdom og usselhed:
overblik — (t) Überblick m,
-Sicht f — @ view, prospect - ®
coup (m) d’oeil, vue f (sur); (kort
o.) aperçu m (de).
overbord — ® über Bord —
@ overboard; by the board ~ (f)
par-dessus le bord.
overbringe — ® überbringen
- (ê) bring - (f) porter, (til den
talende) apporter, remettre (qc à q).
overbringelse se overlevering,
overbringer — (t) Überbringer
m — @ bearer — (|) porteur m.
overburden (e) overlæsse,
overbuy (§ kjøbe for dyrt.
overbyde - ® überbieten —
@ outbid, overbid — ® (r)enchérir
sur (q); (flg.) ogs. surpasser (q); (o.
hinanden i høflighed) faire assaut
de politesses.
overbygge — ® überbauen — ©
build over; cover with buildings
— ® couvrir de bâtiments; (med
tag) couvrir.
overbærende - ® nachsichtig,
nachsichtsvoll — @ indulgent,
lenient - (f) indulgent (envers,
pour q).
overbærenhed — ® Nach
Sicht f — (g indulgence,
forbearance — (g indulgence f.
overcast (e) overskye, formørke;
kaste (i syning).
overcautious @ for forsigtig,
overcharge © overlæsse;
beregne for meget (for); trække (en)
op ; (mil.) lade for sterkt ; for stor
byrde, bør, ladning; overdreven
sum, pris.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
