Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Irland ... - Ordbøgerne: O - overcoat ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
563 Irland
566
teanga na mue, svinenes sprog. For de fem
decennier 1861—1901 stiller forholdet sig saaledes (tallene
angiver de irsktalendes antal): 1861 1 105536, 1871 817875,
1881 949932, 1891 680245, 1901 641 142. I disse 641142
(1901) er medtaget alle, som paa nogen mulig maade
kan gjøre sig forstaaelig paa irsk. Af irske monoglotter er
der neppe flere end 25—30 000. — Irerne lægger skylden
for den store nedgang paa den engelske undervisningsplan
fra 1830-aarene, det saakaldte National system of primary
edueation, og med nogen ret; thi et mere unationalt
undervisningssystem har et land aldrig havt. A happy English
ehild, det var systemets maal. En skjæbnesvanger
betydning fik ogsaa den store hungersnød i 1840-aarene.
Den medførte en masseudvandring særlig fra de fattige,
irsk-talende distrikter, som neppe noget andet land har
seet mage til, og som efterhvert har reduceret øens
indbyggerantal omtrent til det halve. Først i 1870-aarene
synes man at være blevet opmerksom paa den store fare,
som truede irsken som levende maal. Da stiftedes The
society for the preservation of the Irish language og senere
The Gaelic union med «The Gaelic journal» som organ.
The Gaelic league (Den irske liga) blev stiftet i juli 1893.
Dens stifter og bærende kraft er dr. Douglas Hyde. Dens
maal er at skabe et irsk I., en irsk atmosfære, hvor
irsk karakter atter kan gro og udfolde sig. At verne
om irsken som levende sprog er første post paa dens
program. Dens arbeide er blevet mødt med en voldsom
entusiasme. I 1906 havde den et indtegnet medlemsantal
paa over 100 000 og mere end 900 underafdelinger landet
over. Den har presset irskundervisningen ind i mere
end 3000 skoler og gjort ende paa irskens nedværdigende
stilling som extra subject i skoleplanen. Den arbeider
ihærdig for irsk litteratur, sang, dans og musik, den
opsætter prisopgaver og foranstalter konkurrancer for
ungdommen i alle nationale idrætter. Det er endnu for
tidlig at udtale nogen dom om ligaens arbeide, hvorvidt
det vil formaa at stanse engelsken paa dens vei. Kan
hænde den kom forsent. Skal dens arbeide nogensinde
lykkes, maa den nødvendigvis ogsaa søge at hjælpe de
fattige irsktalende distrikter ud af den knugende
fattigdom, som stænger for alle interesser. Denne side af
sagen har ligaen heller ikke forsømt; den har arbeidet
for ophjælp af den landlige industri, for kjøb og salg af
irske varer. Den har i det hele vist sig at være an
edueational body tinged with an industrial strain. Ved
disse ord af dens præsident er dens arbeide fortræffelig
karakteriseret. [Litt: E. Windisch, «Keltische Sprachen»
i 35. bind af Ersch-Grubers «Encyklopädie» ; Macalister,
«Studies in Irish epigraphy» I —III (komplet samling af
oghamindskrifter); Stokes og Strachan, «Thesaurus
paläo-hibernicus»(1901—03); H. Pedersen, «Vergleichende
Grammatik der keltischen Sprachen» I (Göttingen 1908;
righoldig litteraturfortegnelse i indledn. ibd.); R.
Thur-neysen, «Handbuch des Altirischen» (Heidelberg 1909; i
«Samlung indogermanicher Lehrbücher»). En fortræffelig
bog for nybegyndere er Strachaus «Selections from the
Oldirish glosses» (1904; dertil hans «Oldirish paradigms»,
1905); Strachaus «Stories from the Tain» (1908) giver et
vel tilrettelagt udvalg af mir. lekture med noter og
glossar. For nir. anbefales «The Christian brothers
Irish grammar» (Dublin 1906). Leksikografiske hjælpe-
overcoat—overdreven
midler: Ascoli, «Glossarium Paläohibernicum» (i «Archivio
glottolog. Ital., vol. VI); Windisch, «Irische Texte» I;
Stokes-Meyer, «Archiv für celtische Lexicogr.» I—III;
Atkinson, «The passion and homelies» (udførlig
vokabularium); sammes «Glossary to vol. I—V of the anc. laws
of Ireland». For nyirsk anbefales særlig Dinneens
«An Irish-English dictionary» (1904).] — Medens de
old-irske sprogmindesmerker ikke kan betragtes som
egentlig litteratur, foreligger der fra den mellemirske periode
en rig litterær skat paa modersmaalet. De tidlige
middelalderske forfattere (som Johannes Scotus Erigena og
Dicuil), som skrev paa latin, hører ikke hid, ligesaalidt
som de senere irskfødte skribenter i engelsk sprog. Den
egentlige nationale irske litteratur samler sig væsentlig
om to sagnkredse. Ældst er fortællingerne om
Ulsterhelten Cuchulinn, hvis kjerne er ældre end
kristendommens indførelse; dog indeholder de ikke synderlig
egentligt mytologisk stof, men desto mere om tro paa alfer
og lignende underordnede guddommelige væsener (side).
Karakteristisk for disse sagn er det irske hang til de
bizarreste og kolossaleste overdrivelser; da Cuchulinn
har været i kamp, maa han puttes i et kar med vand
for at af kjøles; det første kar sprænges af heden, i det
andet koger og syder det, og først i det tredje bliver
vandet bare lunkent. Den anden sagnkreds grupperer
sig om Finn og hans søn Oisin (Ossian), som udgives for
disse digtes forfatter; i hovedsagen skriver disse
fortællinger sig fra kristen tid og er vistnok tildels udviklet
under nordisk indflydelse i vikingetiden. De bredte sig
senere til Skotland og har derfra faaet europæisk ry ved
Macphersons litterære forfalskning i det 18 aarh. —
Vidtløftig og overlæsset med lange, dunkle, tildels
meningsløse ramser er denne digtning, men ogsaa præget af
irernes varme stemningsliv og inderlige naturfølelse;
kjøns-livet spiller en stor rolle, og træk af et rent barbarisk
kulturtrin er der nok af. En lignende karakter har den
historiske litteratur (som «Irernes kamp mod de
fremmede» («Cogadh gaedhel re gallaibh») eller fortællingen
om kong Cellachan af Cashel) og den metriske
kunstdigtning. Sophus Bugge har paa vist, at begge disse
litteraturformer har været forbilleder for islandsk sagaskrivning
og skaldedigtning. — 1 nyere tid har den irske litteratur
neppe frembragt nogen betydeligere personlighed; heller
ikke den sidste menneskealders sproglige renaissance
har endnu baaret nogen litterær frugt af virkelig rang.
[Litt.: Foruden de under sprog nævnte: Douglas
Hyde, «A literary history of Ireland» (London 1899).] —
Historie. I. er i forhistorisk tid blevet befolket af
kelter, som rimeligvis har fortrængt en urbefolkning af
omtvistet ikke-arisk oprindelse. Øen forblev uberørt
af den romerske erobring af Britannien, men blev
kristnet herfra (og fra Gallien) i det 4 og 5 aarh. I
legenden er forkyndelsen især knyttet til den hellige
Patrikcs navn. I modsætning til romerkirken organiseredes
den irske kirke som en klosterkirke, hvor abbeden var
kirkens hoved, biskoper og prester hans underordnede;
den udmerkede sig ved glødende missionsiver og blev
et hjem for resterne af den græsk-latinske dannelse i
Vest-Europa. Ogsaa i sin kjærlighed til digtning, musik
og bildende kunst stod irerne høit; men
samfundsordningen var løs og lidet modstandskraftig. Der fandtes
overcoat (e) overfrak.
overcome @ overvinde,
overvælde.
overdaadig - (t)
verschwenderisch, üppig - (e) luxurious - ®
luxueux, somptueux.
overdaadighed — ®
Ver-schvs^endung, Üppigkeit f, Luxus m
— @ luxury — ® luxe m;
somptuosité f.
overdel - (t) Oberteil n — ©
upper part — (f) partie (f)
supérieure; dessus, haut m.
overdo @ gjøre for meget af
det; koge (bage, stege) for meget.
overdommer — ® Oberrichter
m — @ superior judge, chief
justice - ® juge (m) supérieur.
overdose (e) (give) for stor
dosis.
overdrage — ® übertragen —
(e) make over, transfer,
(myndighed) delegate, (fast eiendom)
convey; (give til hverv) charge with,
commission, intrust to (with) — (fj
transmettre, céder, transférer (qc
à q); (hverv) charger (q de qc);
(fordring) transporter, faire le
transport de.
overdragelse — (t) Übertrag-
ung f — (e) making over, transfer,
transference, delegation,
conveyance, charging osv. - ®
transmission, cession f; transport m.
overdraw (^ hæve for meget
paa, overskride; overdrive
(tegning, fremstilling).
overdress (§ overlæsse (med
pynt).
overdreven - ® übertrieben,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
